
Svenske Leif Lundblad døde i oktober 2025 i en alder af 87 år. Han stod bag opfindelsen af pengeseddelautomaten, der findes i hæveautomater verden over.
Efter hans død, ligger der en overordentlig står donation til Karolinska Institutet.
Over en halv milliard svenske kroner, helt nøjagtigt 538 millioner, har han testamenteret til forskning i neurodegenerative (demens) sygdomme, hvoraf Alzheimers sygdom er den mest almindelige.
– Det er en utrolig generøs gave, som Leif Lundblad har givet Karolinska Institutet, og vi er yderst taknemmelige for hans intention og engagement, siger KI-præsident Annika Östman Wernerson, og fortsætter:
– Donationen vil være til enorm gavn for forskning i demens og andre sygdomme, der rammer store dele af samfundet.
Leif Lundblad var filantrop, og det var hans nysgerrighed som opfinder, der tiltrak ham til medicinsk forskning. Han blev udnævnt til æresdoktor ved Karolinska Institutet i 2025.
– Min far havde en oprigtig interesse for innovative videnskabelige idéer og de problemer, de kunne løse, siger datteren Ulrika Lundblad.
Den entusiasme, han følte, da han mødte forskere på Karolinska Institutet, var mærkbar. På grund af denne donation ser vi, hans familie, meget frem til at følge og være en del af fremtidige gennembrud.
Af de 538 millioner kroner vil 500 millioner gå til forskningsfinansiering, som årligt tildeles på konkurrencebasis til KI-forskere; 30 millioner vil gå til en professorstilling; og 8 millioner vil gå til KI’s Pris for Innovation og Udnyttelse.
Det er den største donation, der er blevet givet til et svensk universitet i moderne tid.
Kilde: Karolinska Institutet

