• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Branchenyt01. 06. 2005 | Katrine Meyn

Svovlbrinte – død eller dvale?

Branchenyt01. 06. 2005 By Katrine Meyn

Hydrogensulfid er giftigt og var måske engang ansvarligt for udryddelsen af hovedparten af alt liv på jorden, men små mængder kan fremkalde ufarlig dvale hos mus.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6/7, 2005 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Carsten Christophersen

Rådne æg, kloakslam, iltfattige havområder, sort sølvtøj eller det uorganiske laboratorium for kvalitativ analyse. Det er de kendetegn, de fleste forbinder med lugten af svovlbrinte, hydrogensulfid eller sulfan. Det er giftigt i små mængder, men har helt uventede virkninger i bittesmå mængder i luft.

H2S fremkalder dvale
En fuldkommen dvaletilstand med nedsat stofskifte, få åndedrag i minuttet og en temperatur kun lige over omgivelsernes er resultatet, når mus indånder 80 ppm H2S i luften. Det er, hvad Mark B. Roth fra Fred Hutchinson Cancer Research Center i Seattle og medarbejdere beskriver. I løbet af 5 minutter falder optagelsen af ilt 50% og udskillelsen af carbondioxid går 60% ned. Stofskiftet er kun 10% af det normale, åndedraget 10/min mod det normale 120 og temperaturen synker til 2oC over omgivelsernes. Og måske det mest utrolige: musene vågner op efter 6 timers dvale uden påviselige mén. Der kendes heller ingen langtidseffekter af dvalen. Forskerne tror, at virkningen skyldes en reversibel hæmning af cytochrom c oxidase, der er en del af det sidste enzymkompleks i elektrontransportkæden.
Virkningen ligner den, der kendes, når dyr går i hi, eller den der bevirker sløvsind.

Lovende udsigter
Hvis de indledende undersøgelser kan overføres til mennesket, lover opdagelsen godt for mange patienter. Nedsat stofskifte kan hjælpe ved hindret blodtilførsel som f. eks ved blodprop i hjertet. Også ved genetablering af blodtilførsel efter en afbrydelse (reperfusion), der ofte er forbundet med organskader, og ved febertilstande vil nedsat stofskifte begrænse skaderne. Ved nedkøling som bruges ved nogle kirurgiske indgreb, ved alvorlige traumer og ved opbevaring af organer til transplantation, kan opdagelsen have afgørende betydning.

H2S rydder scenen
Ifølge en helt ny teori af Lee R. Kump, der er professor i geovidenskab ved Pennsylvania State University, så er H2S skyld i masseudryddelse af liv på jorden, som det skete ved slutningen af Permtiden. I forhold til denne massedød var dinosaurernes endeligt, der sandsynligvis skyldes en kollision med en asteroide, en mindre begivenhed, som »kun« gjorde det af med 75% af arterne. Under Permkatastrofen forsvandt 95% af alle dyr og planter for bestandigt. Kort fortalt så skabte CO2 fra enorme vulkanudbrud i Sibirien for 250 millioner år siden en kraftig drivhuseffekt, der opvarmede oceanernes overfladevand. Jo varmere vandet er, jo mindre ilt opløses, og jo mindre transporteres til havenes dybe cirkulation, når overfladevandet synker ned ved polerne. Mængden af organisk stof, der regner ned i dybet, bruger resten af den allerede formindskede mængde ilt. Det iltfattige vand befolkes af sulfatreducerende bakterier, der danner H2S. Denne giftgas er specielt effektiv over for organismer i havet og dræber de fleste. Men efterhånden udraderes også livet på land og i luften. Hydrogensulfid og methan, der dannes samtidigt, ødelægger ozonlaget, og så øges den ultraviolette stråling. Det hjælper godt med til at gøre en ende på de svage.
Dr. Kump og ligesindede arbejder nu på at finde materiale til støtte for hypotesen.

H2S er ikke til at spøge med
Når man udsættes for det stinkende hydrogensulfid, er det første, der sker, at man mister lugtesansen. Ved tilpas lave koncentrationer opstår hovedpine, træthed, irritabilitet, søvnløshed, diarré, kvalme, smerter i benene, meningitis og nervebetændelse. Ved højere koncentrationer kan der ophobes vand i lungerne, optræde lungebetændelse, uro i kroppen, kramper, fald i blodtryk, lammelse, bevidstløshed, hurtigt åndedræt, hjertebanken og svedeture. Langtidsvirkningerne er varig svimmelhed, hovedpine, irritabilitet, hukommelsestab, angst, kronisk bronkitis, grågrønne streger på tandkødet og almen svækkelse. Kontakt med hydrogensulfid skader huden, og især øjnene er følsomme og ødelægges.
Hydrogensulfid er under mistanke for at skade kønsorganer, æg sæd og foster og vides med sikkerhed at skade nervesystem og organer.

Kilder
Eric Blackstone, Mike Morrison og Mark B. Roth Science 2005, Bind 308 side 518. H2S Induces a Suspended Animation-Like State in Mice.
http://www.psu.edu/ur/research/ redegør for teorien om hydrogensulfids ansvar for formindskelsen af biodiversitet ved slutningen af Perm.

Hydrogensulfids aggressive natur demonstreres overbevisende, når sølvtøj angribes og bliver sort af det gråsorte sølvsulfid. Det kræver knofedt at få det præsentabelt igen.

Skrevet i: Branchenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Vælg bælg

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi03. 06. 2025

Bælgfrugter kan blive en vigtig komponent i en mere plantebaseret kost, men vi har stadig begrænset viden om deres indhold af metabolitter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Hanne

Det gyldne mikrobiom: Tarmbakterier som kilde til det essentielle B-vitamin riboflavin

Artikler fra Dansk KemiBioteknologi03. 06. 2025

Riboflavin er et essentielt vitamin, der spiller en nøglerolle for vores sundhed samt for at opretholde et sundt tarmmikrobiom. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Emmelie Joe

Enzymet glucoseoxidase

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi03. 06. 2025

– en status i 100-året for Detlev Müllers opdagelse. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Jens Ulstrup1, Xinxin Xiao2, Adam Heller3 og Ture Damhus41 Institut for Kemi, Danmarks

Antibiotikaresistens i vores naturlige miljøer

Artikler fra Dansk KemiBiologi03. 06. 2025

Spredning af antibiotikaresistens kan ske via mineraloverflader. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Karina Krarup Svenninggaard Sand, associate professor, Globe Institute,

Nye metoder giver indsigt i plantebaseret strukturdannelse

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi03. 06. 2025

Et afsluttet ph.d.-projekt fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Julie Frost Dahl*, Sandra Beyer Gregersen og Milena Corredig,

Hofmeister – nem at anvende, svær at forstå

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi03. 06. 2025

Franz Hofmeister opløste æggehvide i vandige saltopløsninger. En artikel fra 1888 beskriver, hvordan nogle ioner får proteiner til at udfælde, mens andre ioner har den modsatte effekt. Fødevarekemien bruger stadig Hofmeister, men langt mere nuanceret. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3,

Udvinding af fødevareproteiner fra kløvergræs ved membranteknologi

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi03. 06. 2025

Hvis kløvergræs skal kunne anvendes som ny ressource til udvinding af fødevareproteiner, kan membranteknologi være vejen frem. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Mette Lübeck, Mads

Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

Artikler fra Dansk KemiGrøn omstillingTop02. 06. 2025

Hvor rent er CO2 fra CO2-fangst? Og hvor dyrt er det at oprense CO2? Denne artikel giver indsigt i nogle af udfordringerne ved at implementere en global CO2 infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø26. 05. 2025

Kontinuerlige, kvalitetssikrede målinger af kemiske, fysiske og biologiske miljøparametre giver uundværlig information. Det gælder også for Grønland. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi19. 05. 2025

Advances in chemical ionization mass spectrometry can improve our understanding of atmospheric composition. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Varun Kumar, Institut for

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Dansk Laborant-Forening/HK

    Styrk laboratoriets digitale kompetencer med Python

  • DENIOS ApS

    Sådan vælger du det rigtige opbevaringsskab til farlige stoffer

  • MD Scientific

    Mød MD Scientific på ESOC 2025

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Group præsenterer innovative vakuumløsninger på Battery Show Europe 2025 i Stuttgart

  • DENIOS ApS

    Sådan transporterer du lithiumbatterier sikkert

  • Kem-En-Tec Nordic

    Opnå rent DNA/RNA på få minutter og på bæredygtig vis!

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • DENIOS ApS

    Her er den oversete vej til et sundere arbejdsmiljø

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions lancerer den nye HiCube Neo RGA

  • Busch Vakuumteknik A/S

    centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Vælg bælg

    03.06.2025

  • Det gyldne mikrobiom: Tarmbakterier som kilde til det essentielle B-vitamin riboflavin

    03.06.2025

  • Enzymet glucoseoxidase

    03.06.2025

  • Antibiotikaresistens i vores naturlige miljøer

    03.06.2025

  • Nye metoder giver indsigt i plantebaseret strukturdannelse

    03.06.2025

  • Hofmeister – nem at anvende, svær at forstå

    03.06.2025

  • Udvinding af fødevareproteiner fra kløvergræs ved membranteknologi

    03.06.2025

  • Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

    02.06.2025

  • Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

    26.05.2025

  • Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

    19.05.2025

  • Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

    14.05.2025

  • Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

    14.05.2025

  • I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

    14.05.2025

  • Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

    28.04.2025

  • Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

    21.04.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik