Normalt er landbrug noget, som hører menneskerne til, men lang tid før, der ovehovedet var nogle form for mennesker, begyndte termitterne at udvikle en landbrug i deres bo. Godt nok et lidt ensidigt et af slagsen, for de dyrker kun én svamp.
Til gengæld er der tale om en regulær supersvamp, der fungerer som myrernes eneste fødekilde. Nu vil forskerne aflurer hvordan de gør. Svampen af slægten Termitomyces gemmer nemlig på nogle artige hemmeligheder.
Svampene indeholder mere protein end kylling og planter som soja, majs og ærter, de har en bedre aminosyre-sammensætning og indeholder derudover en lang række sundhedsfremmende vitaminer. Ernæringsmæssigt ligger de altså i den høje ende – og så smager de i øvrigt godt. Men lige nu, hvor de ikke kan dyrkes væk fra termitværten, kan de kun spille en begrænset rolle som kost for mennesker, siger professor Michael Poulsen fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.
Termitomyces-svampen indgår i et symbiotisk forhold med sin vært, termitterne. Det foregår kort fortalt ved, at termitterne samler dødt plantemateriale som blade, træ og græs, gumler på det, lader det i halvfordøjet form passere tarmen for så at udskille det som afføring inde i boet. Herinde, i specialdesignede kamre med nøje regulerede temperatur- og fugtighedsforhold, holder termitterne sine svampehaver. Termitterne spreder afføringen ud over svampen, som nedbryder plantematerialet og dermed vokser, og termitterne æder så svampen, som deres eneste fødekilde.
Lige nu er vi i stand til at dyrke svampemycelium i lille skala, men uden paddehatte. Vi vil se, om vi kan opskalere produktionen i en grad, så det bliver rentabelt. Idéen er at dyrke svampene på plantesubstrater, som alligevel er til overs – i Danmark kan det være træflis eller halm, som ender med at blive brændt af. På den måde kan vi potentielt omsætte noget af dette materiale til svampe-biomasse, som kan spises enten af os eller af dyr i landbruget, forklarer Michael Poulsen.
Men sideløbende vil forskerne undersøge, hvad der skal til for at få paddehattene til at vokse frem. Forskerne vil ganske enkelt prøve at genskabe forholdene i et termitbo. Udover temperatur, fugtighed og CO2, gælder det fx også sammensætning af plantebiomasse.
Samtidig vil vi kigge på hvilke gener, der er udtrykt i svampene, når de laver paddehattene. For hvis vi bedre forstår, hvad biologien er, kan vi bedre efterligne de forhold i laboratoriet, som paddehatte kræver, understreger Michael Poulsen.
Han pointerer, at en produktion af Termitomyces-svampe først og fremmest ville have høj markedsværdi som en alternativ proteinkilde. Derudover kunne en storskala-produktion have en effekt på samfundsøkonomien i de dele af verden, hvor svampene vokser naturligt, men hvor befolkningen er begrænset til at indsamle dem fra termitkolonier.
Kilde: Københavns Universitet
