Enhedspatentsystemet har nu været i kraft i to år, og de nye muligheder bliver brugt.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)
Af Anders Heebøll-Nielsen, partner, European Patent Attorney, AWA Denmark A/S
I 2011 skitserede jeg, hvordan fremtidens EU-patent kunne etableres [1] ud fra to EU-forordninger, men der manglede yderligere lovgivning og især medlemslandenes enighed. I 2013 var aftalen om en fælles patentdomstol (”Aftalen”) defineret [2], og i 2022 var medlemslandenes ratificering af Aftalen stort set på plads [3]. I juni kunne enhedspatentsystemet fejre to års jubilæum, og jeg giver her et overblik over, hvordan de nye muligheder bliver brugt.
Baggrund
Aftalen er en mellemstatslig aftale blandt EU-lande i et forstærket EU-samarbejde, og fra den trådte i kraft 1. juni 2023, kunne europæiske patenter (EP’er) registreres som enhedspatenter (heri forkortet ”UP”). Figur 1 viser enhedspatentlandene. De blå lande er med i Aftalen, og de gule lande er med i det forstærkede samarbejde, men har ikke ratificeret Aftalen. Kroatien har aldrig taget stilling, og Spanien har valgt at stå udenfor. Alle EU-lande kan når som helst tilslutte sig Aftalen.
Enhedspatentregistreringer
Et UP dækker i dag Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Portugal, Rumænien, Slovenien, Sverige, Tyskland og Østrig. Irland kræver en folkeafstemning, der forventes, når politikerne er sikre på at opnå tilslutning. For de øvrige lande er det mere uklart, om der vil ske ændringer. Når et land tilslutter sig, vil et UP fremover dække landet, men det vil ikke gælde med tilbagevirkende kraft.
Figur 2 viser de første to års UP-registreringer sammen med de samlede EP-udstedelser (venstre akse) og procentdelen af UP-registreringer (højre akse). Frem til Aftalens ikrafttræden kunne patentansøgere anmode den Europæiske Patentmyndighed (EPO) om udskydelse af udstedelse af patenter, så disse kunne registreres som UP’er, og den første måned blev en uforholdsmæssig høj procentdel (37 procent) registreret som UP, men der synes dog efterfølgende at være en stigende tendens.
EP’er udstedes på engelsk, tysk eller fransk, og når et UP registreres, skal patentets tekst oversættes. Patenter på tysk og fransk skal oversættes til engelsk, men for patenter på engelsk kan man frit vælge blandt officielle EU-sprog, og man kan vælge en oversættelse, der kan benyttes til at validere patentet i et land, der ikke er dækket af UP’et. Tabel 1 viser, hvilke sprog der har været benyttet. Man kan vælge ud fra, hvor man får mest for pengene, og derfor kan spanske oversættelser veje tungt, men da visse lande kræver, at en første patentansøgning indsendes på det lokale sprog, kan de ”mindre sprog” i tabel 1 afspejle, at der forud har eksisteret oversættelser til disse sprog. Til sammenligning viser tabel 2 proceduresprogene hos EPO.
EP’er kan fortsat valideres som før Aftalens ikrafttræden, men et EP kan ikke være i kraft for samme land som UP og valideret EP. Tabel 3 viser tal for valideringer i udvalgte lande før og efter Aftalens ikrafttræden. For UP-landene Danmark, Sverige og Holland synes der at være et signifikant fald i antal valideringer.
Frankrig og Tyskland kræver ikke yderligere oversættelse ved validering, og man kan dække en stor befolkningsgruppe for en lav pris med disse to lande (se tabel 4). Hvis blot et enkelt UP-land er vigtigt for patentbeskyttelse, vil den typiske pris for dette land være sammenlignelig med prisen for at registrere et UP.
Enhedspatentdomstolen
Retssager om EP’er skal føres ved Enhedspatentdomstolen (UPC), hvor krænkelsessager anlægges ved en lokal eller den regionale afdeling af UPC, og ugyldiggørelsessager anlægges ved den centrale domstol. Tabel 5 viser antallet af hyppige sagstyper. Patenter klassificeres efter deres tekniske område, og den centrale domstol har tre afdelinger, der håndterer tekniske områder ud fra de internationale patentklasser (IC) A til H; tabel 6 sammenfatter IC-klasserne og viser klassernes andel mod det samlede antal EP’er, og tabel 7 viser antallet af patenter, som ”hører til” hver afdeling, og antallet af afgørelser truffet hos de tre afdelinger. En patentansøgning klassificeres ofte i flere klasser på tværs af A til H, og derfor summerer tallene i tabel 6 til mere end 100. Af UPC’s 189 afgørelser er 60 appelafgørelser, og figur 3 viser antallet af afgørelser for lokale afdelinger i UPC-landene og en sammenligning med landenes befolkningsstørrelse.
Tilgængelige sprog defineres af de lokale afdelinger, som alle tillader de nationale sprog og engelsk, og tabel 2 viser også antal UPC-afgørelser på EPO’s proceduresprog. Tyskland og Holland er traditionelle hotspots for patentsager, og dette skinner igennem, da begge lande også scorer højt på antal sager per millioner indbyggere, og desuden er andelen af tysksprogede UP-afgørelser væsentligt højere end andelen af EP’er på tysk.
Opt out af europæiske patenter
I en overgangsperiode kan patenthavere fravælge UPC’s jurisdiktion for validererede EP’er, så en retssag føres ved en national domstol – dette kaldes opt out. En afgørelse truffet af UPC gælder umiddelbart i alle UP-lande, hvorimod nationale domstolsafgørelser netop er nationale. Som patenthaver må man afveje risikoen for at miste et patent mod fordelen ved at stoppe en krænker i alle UP-lande, men det er ikke entydigt, om opt out er bedre, end at et patent falder under UPC. En opt out kan dog altid trækkes tilbage.
En opt out-anmodning kunne indsendes, før Aftalen trådte i kraft, og angiveligt havde EPO modtaget 418.000 anmodninger 1. juni 2023. For tiden er der indsendt 540.000 opt out-anmodninger sammenlignet med 2,1 millioner udstedte EP’er og verserende EP-ansøgninger. Figur 2 viser også procentdelen af opt out-anmodninger sammenlignet med EP-udstedelser samme måned, og figur 2 kan tolkes at vise en faldende tendens i ønsket om at fravælge UPC.
Hvor opt out-procenten er omtrent 26 procent, er omkring 23 procent af alle EP’er registreret som UP’er, og figur 4 viser for hver IC-klasse den relative fordeling af opt outs mod det samlede antal EP’er/EP-ansøgninger og UP-registreringer mod det samlede antal UP-registreringer. Klasse E, fixed constructions, er en af de mindste IC-klasser, men UP-registreringer er åbenbart særligt interessante for patenthavere i denne klasse. Lægemiddelpatenter er blandt de mest værdifulde patenter, og det er derfor særlig oplagt at overveje fordele og ulemper ved opt out mod UP-registrering. Klasse A er den typiske IC-klasse for lægemiddelpatenter, og figur 4 antyder, at branchen har tillid til UPC, da relativt flere UP’er er registreret for denne klasse, og opt outs er tæt på gennemsnittet. Modsat har patenter for digital teknologi i klasse H det mindste relative antal UP-registreringer, men samtidig den laveste relative andel af opt outs. EPO oplyser, at de mest aktive firmaer til at registrere UP’er er Siemens AG, Samsung Group og Johnson & Johnson.
Afsluttende bemærkninger
Tal til denne artikel dækker patenter i kraft fra 1. juni 2023 og er især indhentet i september 2025 fra patentdatabasen PatBase. PatBase er sat op til at finde patentfamilier ud fra et søgekriterie, og et ”hit” kan derfor både opfylde kriteriet og samtidig omfatte patentsager, der falder uden for kriteriet, og ydermere er databasen dynamisk, så samme søgning kan give varierende tal på adskilte dage, men de viste tal giver mit bedste bud på udviklingen inden for UP-systemet.
E-mail:
Anders Heebøll-Nielsen: anders.heeboll-nielsen@awa.com
