Ligesom alle andre celler, behøver cancerceller også næring for at overleve. Næringen får de ved glukose. For at sukkermolekylerne skal nå kræftcellen gennem cellemembranen, bruger cellen såkaldte sukkertransportører, som kan sammenlignes med roterende døre, der slipper stofferne ind og ud. I alt kender forskere i dag 14 sådanne sukkertransportører. I den aktuelle undersøgelse studerede forskerne nummer 1, GLUT1, og dens rolle i akut myeloide leukæmi, AML.
Ved at tilføje specielt-designet stoffer, der hæmmer aktiviteter i cellemembranen, lykkedes det forskerne at stoppe sukkeroptagelsen i kræftcellerne, og efterfølgende viste det sig, at cancercellerne blev mere følsomme over for kemoterapi-lægemidler.
Den form for cancer, som forskerne studerede, akut myeloide leukæmi, AML, er en af de mest almindelige former for leukæmi hos voksne. AML har en relativt dårlig prognose og en høj risiko for tilbagefald, især hos ældre, da de ofte ikke klarer den hårde behandling.
– Vores håb er, at ved at kombinere cytostatika med hæmmere, der stopper sukkeroptagelsen i cancercellen, kan vi forbedre effekten af kemoterapibehandling og derved kurere flere patienter i fremtiden, siger Anna Hagström, universitetslektor ved Institut for Klinisk Genetik, Lunds Universitet og medforfatter til undersøgelse.
Kilde: lu.se
Ved at forhindre optagelse af sukker i kræftceller lykkedes det forskerne at øge cellernes følsomhed over for kemoterapi. Undersøgelserne, der blev ledet af forskere ved Lund Universitet, blev udført på kræftceller i et laboratoriemiljø, og resultaterne er nu offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Haematologica.
Foto af forskerne fra Lund Universitet, der deltog i undersøgelsen: Karin Lindkvist Hannah Åbacka, Raminta Venskutonytė, Peng Huang, Anna Hagström stående udenfor.
Forskerne fra Lund Universitet, der deltog i undersøgelsen: Karin Lindkvist, Hannah Åbacka, Raminta Venskutonytė, Peng Huang, Anna Hagström. Foto: Tove Smeds
Af Tove Smeds – offentliggjort den 18. juni 2020
Ligesom kroppens celler har kræftceller brug for næring, som de får ved at absorbere sukkermolekylets glukose. Forskere har længe været interesseret i at se, om det er muligt at “sulte” kræftceller ved at forhindre sukkeroptagelse. Det er også kendt, at nogle kræftceller øger deres indtag af sukkermolekyler som en overlevelsesstrategi, hvilket kan reducere effekten af behandlingen. Ville det være muligt at forhindre næringsstoffet i at komme ind i kræftcellen og dermed øge effekten af cytotoksiner?
Forskere ved Lund Universitet sammen med forskere ved University of Pisa har undersøgt dette.
For at sukkermolekylerne skal nå kræftcellen gennem cellemembranen bruger cellen såkaldte sukkertransportører, som kan sammenlignes med roterende døre, der slipper ind og ud stoffer. I alt kender forskere i dag 14 sådanne sukkertransportører. I den aktuelle undersøgelse studerede forskerne nummer 1, GLUT1, og dens rolle i akut myeloide leukæmi, AML.
Ved at tilføje specielt designet hæmmere, stoffer, der inhiberer eller hæmmer aktiviteter i cellemembranen, lykkedes det forskerne at stoppe sukkeroptagelsen i kræftcellerne.
– Vi undersøgte derefter, om virkningen af kemoterapi-lægemidler, der blev brugt i behandlingen af AML, ændrede sig, da vi stoppede sukkeroptagelsen. Det var tydeligt, at kræftcellerne blev meget mere følsomme over for cytostatika, siger Karin Lindkvist, professor i cellebiologi ved Lund Universitet, der ledede undersøgelsen.
Illustration af kræftcellens membran.
I membranen på kræftcellerne (billede til venstre) er der sukkertransportører, som kan sammenlignes med roterende døre, gennem hvilke næringsstoffer føres ind i kræftcellen (farvet lilla). Ved hjælp af specielt designet hæmmere (det gule på billedet t h) blev en bestemt type af sådanne roterende døre (de lilla på billedet til højre) forhindret, sukkeroptagelsen blev reduceret, og kræftcellerne blev mere følsomme over for kemoterapi. Billede og illustration: Raminta Venskutonytė
Den form for kræft, som forskerne studerede, akut myeloide leukæmi, AML, er en af de mest almindelige former for leukæmi hos voksne. AML har en relativt dårlig prognose og en høj risiko for tilbagefald, især hos ældre, da de ofte ikke klarer den hårde behandling såvel som yngre mennesker.
– Vores håb er, at ved at kombinere cytostatika med sådanne hæmmere, der stopper sukkeroptagelsen i kræftcellen, kan du forbedre effekten af kemoterapibehandling og derved kurere flere patienter i fremtiden, siger Anna Hagström, universitetslektor ved Institut for Klinisk Genetik, Lunds Universitet og medforfatter til undersøgelse.
At forstå disse proteiner og hvordan de regulerer de drejelige døre ind og ud af cellen er et vigtigt forskningsfelt, siger Karin Lindkvist.
– Membranproteiner er interessante angrebsmål i udviklingen af nye behandlinger, og det siges normalt, at omkring halvdelen af alle lægemidler tænder på membranproteiner. Der foregår meget i cellen, og disse proteiner styrer, hvad der går ind og ud af cellen. Denne særlige sukkertransportør ser ud til at spille en central rolle, fordi den er meget effektiv til at hjælpe cellen med at absorbere sukker. Det er også grunden til, at kræftcellerne producerer mere af denne bærer for at få mere ernæring, siger Karin Lindkvist.
Der er meget forskning tilbage, før det kan bruges på patienter.
– Resultaterne skal gentages både i eksperimentelle studier og i kliniske forsøg. Mit håb er, at nogen ønsker at tage dette videre med det mål at være i stand til at behandle patienter med AML eller andre kræftformer, som vi ved, bruger GLUT1-bærere til at få mere ernæring.
