Der er relativ skrappe regler for GMO (genmodificerede organismer) i EU, men måske kan en velkendt, gammel bakterie rokke lidt ved ikke bare reglerne, men også definitionerne.
Det handler om bakterien Rhizobium rhizogenes, som har en ganske særlig evne, der kaldes for transformation. Den kan sætte egne gener ind i planter og give dem nye superkræfter. Det sker helt naturligt, og er bl.a. årsag til, at vi i dag har sødkartoflen.
– Den her utrolige bakterie kan tilføje nogle af dens gener til planter, i en proces der kaldes transformation. På den måde kan den give dem en række nye fordele – og ind imellem nogle ulemper. Som forskere kan vi så genskabe og fremskynde denne proces, og vælge de bedste resultater ud, så vi på en naturlig måde, kan få forbedrede blomsterplanter, afgrøder, fødevarer og meget andet, ligesom det skete for millioner af år siden i naturen, forklarer Henrik Lütken fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab.
– Denne metode rokker ved, hvordan man betegner om noget er GMO eller ej. Den skubber til grænserne og gør hele spørgsmålet mindre sort og hvidt. På en lidt længere bane er der helt klart perspektiver for fødevarer, men når vi bevæger vi os fra prydplanterne og over i planter, der skal bruges som mad, er det selvfølgelig afgørende, at der tales godt med myndighederne og andre parter om det. Det er vigtigt at det hele bliver tjekket på kryds og tværs, siger han.
Målet er at anvende egenskaberne til at skabe planter, der er mere tørkeresistente. Og her henter de inspiration fra et andet projekt med bakterien. De har forædlet potteplanten koraltop, så den er blevet mere kompakt. Noget som gartneri-industrien efterspørger.
I løbet af arbejdet med potteplanterne bemærkede Henrik Lütken og hans forskningshold, at de transformerede planter også fik væsentligt flere og længere rødder, hvilket fik dem på sporet af en hypotese: Bakteriens gener kan måske være med til at gøre planter tørkeresistente.
– Det er vi nu i gang med at bevise i et ”Villum experiment”-projekt, ved at teste både vilde planter uden gener fra bakterien, og planter vi har forandret med hjælp fra den, i et tørkeforsøg, forklarer Henrik Lütken.
Dette kan vise sig at være vigtigt. For klimaforandringer har allerede nu sat mange afgrøder under pres i det sydlige Europa. I dag er EU lukket land for konventionelt genmodificerede afgrøder.
Holder man fast i anti-GMO politikken i Europa, vil Rhizobium rhizogenes på denne måde kunne hjælpe med at fremskynde en mere naturlig udvikling af afgrøder, som er tørkeresistente. Da man med metoden alene bruger bakteriens naturligt forekommende gener, hører den ikke ind under GMO-definitionerne.
– Vi har indtil videre gode resultater med at bruge denne naturlige metode til raps, der dog udvikler et lidt lavere udbytte, men også bedre olier, og samtidig også det kraftige rodnet, som vi mener gør planten bedre til at håndtere tørke. Raps er en vigtig afgrøde i Danmark, hvor den dyrkes meget, men der findes også afgrøder som dyrkes i Sydeuropa, som kunne være interessante at udvikle på, siger Henrik Lütken.
Et eksempel er rucola-planten, som er en vigtig vinterafgrøde i fx Italien. Planten er senere år kommet under pres fra et klima med mindre nedbør. Da rucola er i familie med raps, kan der ifølge Henrik Lütken være gode muligheder for at udvikle tørkeresistente versioner af rucola med hjælp fra hans yndlingsbakterie.
– Transformationer med bakterien Rhizobium rhizogenes, placerer sig måske et sted i mellem. De gener som kommer fra bakterien, sætter farten op på de ændringer vi kan lave, men det er dybest set er en naturlig proces, som er fremskyndet. Samtidig er processen også vild, og der kommer både gode og dårlige effekter frem. De gode kan vi så fremelske og krydse med hinanden for til sidst at stå tilbage med planter der overvejende har fordele, siger Henrik Lütken.
I dag spiser vi allerede fødevarer, som Rhizobium rhizogenes har overført gener til under evolutionen og metoden har afgjort perspektiver for fødevarer. Alligevel understreger Henrik Lütken, at det er et stort skridt at bevæge sig fra potteplanter til fødevarer og dette skal håndteres ordentligt.
Kilde: Københavns Universitet
