Forskning ved hjælp af store datamængder, big data, giver kun mening, hvis der er data til rådighed i både tilstrækkelig mængde og kvalitet. Og her er Danmark faktisk ret unikt på grund af vores mange registre, og at de ydermere besidder en tilstrækkelig høj kvalitet.
Det vil et nyt forskningscenter, Bertha (The Big Data Centre for Enviroment and Health), forsøge at udnytte til at kortlægge samspil mellem miljø, sundhed og livskvalitet.
Ved at bruge big data i denne sammenhæng er håbet, at man kan komme dybere ned i forståelsen af miljørelaterede sygdomme, der kan være meget komplekse. Er en miljørelateret sygdom resultat af en såkaldt høj-risko-påvirkning eller er baggrunden i stedet en langsom akkumulering af eksponeringer sammenholdt med risikofaktorer over et helt liv?
I mange studier af sundhedseffekter af miljøpåvirkninger tager man udgangspunkt i miljøbelastningen ved den enkeltes bopæl. Her vil man i stedet gå skridtet videre, og arbejde med modeller og målinger af folks personlige eksponeringer. Her tages altså hensyn til folks faktiske tids- og aktivitetsmønstre.
Blandt de miljøpåvirkninger, man gerne vil undersøge, er støj, svampe/pollensporer, nitrat i drikkevand og hvordan grønne omgivelser kan påvirke vores sundhed.
Arbejdet er ganske omfattende, og derfor centret, der fysisk ligger på Aarhus Universitet, samlet eksperter fra en række forskellige forskningsgrene; miljø, statistik, epidemiologi, medicin og naturligvis big data.
Læs mere her: Dansk Kemi nr. 6, 2019, siderne 14-18