Det er efter dansk forbillede, når EU nu indfører totalforbud mod afsmitning af det hormonforstyrrende stof bisphenol A fra emballage og genstande til babymad. Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
De nye EU-regler omfatter ikke kun et totalforbud mod afsmitning af bisphenol A til maden til de yngste EU-borgere. Som noget nyt er der også indført en grænseværdi for, hvor meget bisphenol A der må vandre fra lakken i en konservesdåse og ud i dåsemaden til de voksne forbrugere.
Fakta om bisphenol A
Bisphenol A indgår blandt andet i lakker på indersiden af konservesdåser og i den plast, som for eksempel bliver brugt i drikkevandskølere.
Stoffet, der er hormonforstyrrende, har været forbudt i fødevarekontaktmaterialer til maden til 0-3 årige i Danmark siden 2010.