Silicium, der har atomtegnet Si, er grundstof nummer 14. Dette grundstof er placeret i 14. gruppe i det periodiske system. Silicium er, efter oxygen, det næst hyppigste grundstof i jordskorpen.
Silicium indgår i det mest almindelige mineral i jordskorpen, kvarts. Den kemiske sammensætning af kvarts er SiO2. Kvarts er et vigtigt råmateriale, som anvendes til fremstilling af mørtel, keramik og glas. Desuden danner kvarts veludviklede krystaller, hvoraf mange varianter anvendes som smykkesten med særlige navne såsom ametyst, opal, citrin og rosakvarts.
Du kan se flere sjove keminyheder på vores facebook-side UNGKEMI