Her i sommervarmen mæsker vi os i is med snart sagt alle slags smage. Seneste skud er en øl-is – verdens bedste kombination?
Hvis vi løsriver os fra isen for en stund, kan vi se, at is som en nydelsesspise har været kendt i mange år. F.eks. har sorbet-isen været kendt i årtusinder. Den blev tilbage i tiden fremstillet på naturis iblandet honning og frugtkompot.
Kigger vi knapt så langt tilbage, så var det Italien, som stod fadder til den første iscreme, og den gjorde efterfølgende sit indtog hos solkongens hof, Ludvig XIV, hvor den italienske opfindelse blev mere forfinet. Herhjemme så vi den cirka 200 år senere, i 1700-tallet.
Georges Auguste Escoffier, den store franske mester fra omkring år 1900, brugte isen som afslutning på middagen. Datidens ismaskine, og en sådan havde man faktisk, var baseret på en kuldeblanding af 10 kilo, 1,5 kilo natriumchlorid og 250 g kaliumnitrat. Det kunne bringe temperaturen ned på -20°C.
I dag er det meste af den is, vi spiser, industrielt fremstillet, men faktisk er det ikke så svært selv at give sig i kast med isen – hvad enten det skal være en sukkerlageis (sorbet) eller en flødeis, eller en af de underkategorier, der findes. Hvorfor ikke en Sherbet (amerikansk sorbet), Granita (sorbet med iskrystaller) eller måske den italienske flødeis, en gelato? God appetit.
Læs mere om is og find opskrifter i Dansk Kemi. udgave 3, side 26