Til november vil der blive stillet skarpt på samspillet mellem tarmens bakterier og udvikling af kost- og livsstilsrelaterede sygdomme. Det sker på et symposium i København den 24. og 25. november. Her vil oplægsholdere fra hele Europa fremlægge den nyeste viden fra studier af både mennesker og dyr, som er med til at belyse samspillet mellem kost, bakteriesammensætning og kroppens risiko for en række sygdomme. Det danske strategiske Gut, Grain and Greens (3G) forskningscenter, som ledes af DTU Fødevareinstituttet og Det Danske Diabetes Akademi er værter for symposiet.
Symposiet er åbent for alle, som arbejder inden for feltet – fra studerende til professorer – og deltagerne vil i løbet af de to dage få god mulighed for at udvide deres videnskabelige netværk.
Symposiet er finansieret af Novo Nordisk Fonden og Det Danske Diabetes Akademi.