Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 12, 2004 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.
Af Ole Bostrup
Forberedelse
Vi får brug for 3 væsker, 4 faste stoffer og nogle enkle hjælpemidler.
Væsker: vand
eddike (5%)
hydrogenperoxid (3%)
Faste stoffer: bagepulver
calciumchlorid til vejsalt
ammoniumnitrat til gødning
gær
Hjælpemidler: plastkop
spiseske
teske
termometer ]-20ºC; 105ºC[
Fremgangsmåde
En spiseskefuld væske hældes i koppen; temperaturen aflæses. En teskefuld faststof tilsættes; temperaturen aflæses. Temperaturtilvæksten beregnes. Hvis begyndelsestemperaturen var 15ºC og sluttemperaturen var 12ºC, vil vi skrive, at tilvæksten var –3 K.
Forsøgene fortsættes, og lidt efter lidt fremkommer der et udfyldt skema, der kan se ud som vist.
Forsøgsresultater
bagepulver calciumchlorid ammoniumnitrat gær
vand – 3 K + 22 K – 18 K + 1 K
eddike – 6 K + 26 K – 20 K + 1 K
hydrogenperoxid – 3 K + 24 K – 18 K + 13 K
Forklaring
Der er udført 12 forsøg, og der er indsamlet data. Disse data kan gøres til udgangspunkt for en drøftelse af, hvad temperatur, energi og varme kan være for noget.
Det er den naturlige videbegærlighed, der driver værket.
Litteratur
R.G. SILBERMAN 2004: Some Like it Hot. Journal of Chemical Education 81: 64A