– beregning af skovens klimaeffekter
En ny international ISO-standard for beregning af skovens klimaeffekter giver emnet fornyet aktualitet.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)
Af Frans W. Langkilde1, Esben Møller Madsen2, Erik Arvin3, Søren Brøgger Christensen4, Gustav von Rosen5 og Sten Scheibye6
1 Katrinedal I/S, 4780 Stege
2 Trenkærvang 12, 3460 Birkerød
3 Vasevej 62A, 2460 Birkerød
4 Åtoften 187, 2990 Nivå
5 Rudbjerggaard, 4983 Dannemare
6 Bøged Skov, 4720 Præstø
Vi har tidligere publiceret tre artikler i Dansk Kemi om klimaeffekter af landbrug [1], skovbrug [2] og biobrændsler [3], samt en artikel om beregningsmetoder for klimaeffekterne [4]. I 2025 udkom en ny og opsigtsvækkende international standard, ISO 13391 [5] for beregning af skovens klimaeffekter, som giver emnet fornyet aktualitet. De beregningsmetoder for klimaeffekter af skov, som foreslås i [4], bekræftes af ISO 13391. ISO-abstractet lyder (bemærk punkt 4):
This document specifies how to calculate the greenhouse gas dynamics of a set of wood and wood-based products on the organizational or aggregated level (the area of study). It includes the greenhouse gas emissions, greenhouse gas removals, or carbon pools related to:
1. one or multiple forest management unit(s).
2. harvested wood product(s).
3. value chain(s).
4. potential displacement of greenhouse gas emissions from alternative products replaced by wood-based products.
ISO 13391 suppleres og uddybes med ISO 25078 [6].
Skov og klima
Grøn Treparts (GT) ønsker om sammenhængende naturområder, behov for arealer til skovrejsning og grundvandsbeskyttelse, en fortsat landbrugsproduktion etc. kræver arealer større end Danmarks areal. Arealerne må derfor udnyttes multifunktionelt. GT handlede først om klima og CO2. Disse mål blev senere nedtonet til fordel for vandmiljø, og senest for biodiversitet. Hvis både klima og miljø skal tilgodeses, må produktion af træ og fremme af biodiversitet kombineres.
To professorer udtaler, at ”biodiversitetskrisen er en større trussel end klimaforandringer” (Carsten Rahbek, Uniavisen, 12. april 2023), og at ”stod det til ham, lod vi Sverige, Norge og Finland om at producere træ til byggere med mere, og så dedikerede vi pladsen i Danmark … til natur” (Hans Henrik Bruun, Klimamonitor, 8. april 2025). Et snævert nationalt perspektiv i et land præget af frugtbart lavland.
Den globale temperatur stiger støt, og den globale klimakrise bliver stadig mere alvorlig. Der er også problemer for biodiversitet, men disse skal ikke løses på bekostning af klimaløsninger. Slet ikke, da de til dels er drevet af klimaforandringer.
Der er udbredt enighed om at afvikle brugen af fossil energi, men der er lang vej, fordi den fossile energi dækker 53 procent af Danmarks energiforbrug. Vedvarende energi (VE) fra sol og vind dækker 13 procent, biomasse inkl. biogas 29 procent og andet 5 procent (Energistatistik 2024, Energistyrelsen, 2025).
Danmarks satsning på VE møder problemer. Elforbruget fra blandt andet bitcoin, kunstig intelligens og datacentre stiger voldsomt. Elpriserne viser, at produktion af el fra havvind og solceller kræver store mængder af backup, når det ikke blæser, og solen ikke skinner (Dunkelflaute), især om vinteren. Hvis elforbruget stiger kraftigt, og mængden af el fra VE ikke kan følge med, bliver konsekvensen store prisudsving og forringet forsyningssikkerhed. Kernekraft og biomasse (inkl. biogas) er de eneste fossilfri energikilder i Danmark til backup og rummer samtidig løsninger på de store lagringsproblemer for el fra VE.
Det er nødvendigt at bruge alle redskaber til at løse klimakrisen. Der tales meget om skovens rolle for klimaet, men tydeligvis har mange ikke forstået den eller negligerer den. I det følgende fokuseres på den rolle, som skoven kan have for atmosfærens koncentration af CO2 og dermed den globale temperatur.
Nærværende artikel er baseret på [1-6] og uddyber den beskrivelse af skovens klimaeffekter, som fremgår af ISO 13391 og ISO 25078. Hvor ISO 13391 opstiller rammerne for beregning af skovenes klimaeffekter, findes beregningseksempler i ISO 25078. ISO-standarderne lægger vægt på substitution af fossile brændsler både via træprodukter og via brug af resttræ som brændsel. Denne artikel lægger vægt på de samme to elementer, men er mere udførlig, ikke mindst hvad angår brug af resttræ som brændsel. Det er også et formål med artiklen at skabe opmærksomhed om fremkomsten af ISO-standarderne.
I diskussionen om produktionsskov versus urørt skov er biodiversitet et vigtigt element, som ikke berøres i ISO-standarderne. Sidst i denne artikel diskuteres, hvordan biodiversitet kan tilgodeses ved omdannelse af produktionsskov til mosaikskov.
Fotosyntesen og beregning af klimaeffekter
Vi begynder fra grunden med reaktionsligningerne (1) og (2).
(ligning 1)
(ligning 2)
I fotosyntesen omdanner planters grønkorn CO2 til sukkerarter under frigivelse af ilt O2, ligning (1). Denne reaktion følges af omdannelse til planternes indholdsstoffer som cellulose, protein og lignin. Ved forrådnelse, forbrænding, eller fortæring af fødevarer, frigøres al CO2, se den omvendte ligning (2). Disse to reaktionsligninger er grundlæggende overalt i naturen og er grundlaget for liv. De viser også, at afbrænding af biologisk materiale ikke øger atmosfærens indhold af CO2, idet der kun udledes den mængde CO2, som planterne tidligere har optaget fra atmosfæren, med en tidsforskydning, som er lille i relation til klimaet.
Binding og udledning af C og CO2 i skov
I [2] beskrives, hvor mange ton CO2 som bindes i skov per hektar per år, baseret på skovstatistik [7]. Størrelsen af bindingen hænger sammen med træernes art og alder. For løvtræer er bindingen størst for 20-40 års alder, for nåletræer 10-40 år. Bindingen er større for nåletræer end for løvtræer. At bindingen i gammel urørt skov er minimal, skyldes blandt andet aldersfordelingen i urørt skov med mange gamle træer. Urørt skov vil dog binde CO2 i de første 50 år, hvor den vokser op. Veteranisering (bevidst ødelæggelse af sunde træer) i danske statsskove er enestående, hvad angår CO2-skade på klimaet.
Alt det C og CO2 og al den solenergi, som bindes ved fotosyntese i træer, udledes igen på tre måder:
1. Ved forrådnelse og anden biologisk nedbrydning.
2. Ved skovbrande.
3. Ved kontrolleret afbrænding af træ i et varmeværk.
1 og 2 forhindrer udnyttelse af træmasse til fremstilling af grøn energi (3), jf. punkt 4 i ISO-abstract.
Forrådnelse: Alt træ rådner, hvis det ikke forarbejdes eller brændes. Urørt skov og produktionsskov optager i begyndelsen lige meget CO2. Men i den urørte skov bliver træerne ældre og dermed mindre effektive til CO2-optag. Samtidig vokser udledningen fra forrådnelse af væltede træer og nedfaldne grene. Efter cirka 50 år bliver der ligevægt mellem optag og udledning. Derfor forsvinder klimaeffekten af urørt skov efter nogle år, selvom de gamle træer udgør et kulstoflager. Sekvestrering (binding af kulstof i jorden) finder sted både i urørt skov og produktionsskov, men aftager efter nogle år [8].
Skovbrande: Jo større trælager i skoven, jo større er skaden ved skovbrande. Urørt skov har et stort trælager i skoven. Skovbrande er sjældne i Danmark, men har katastrofale følger globalt. Ved naturbranden i Skagen i juli 2025 blev det også påpeget, at brandslukning er vanskeligere i ”naturskove”.
Kontrolleret afbrænding af træ i et varmeværk: Ved forrådnelse og skovbrande udledes der CO2 til atmosfæren. Ved kontrolleret afbrænding af træ i et varmeværk udledes der også CO2, men fossile brændsler som kul, olie og naturgas erstattes. Anvendes halm som substitution for fossile brændsler [3], erstatter 5 ton hvedehalm fra 1 hektar i 1 år 1,78 ton fuelolie og dermed 5,66 ton CO2 af fossil oprindelse eller 1,54 ton naturgas og dermed 4,11 ton CO2 af fossil oprindelse. 5 ton halm erstatter 2,74 ton stenkul og dermed undgås udledning af 10,0 ton CO2 af fossil oprindelse. Halm benyttes som model i [3], da halm er lettere at regne på end træ, fordi halm har en lav og veldefineret vandprocent.
Denne substitution af fossile brændsler forvandler træ og halm fra at være klimaneutrale brændsler til brændsler, som gavner klimaet, jf. ISO punkt 4. I Danmark erstatter halm, træflis og brænde i dag enorme mængder af fossile brændsler, og dermed undgås udledning af fossilt CO2 [3]. Halm og træer optager CO2 i sommerhalvåret, som igen udledes i vinterhalvåret ved afbrænding i et varmeværk, med uændret indhold af CO2 i atmosfæren over et år. Når halm og træ erstatter fossile brændsler, bliver nettoeffekten en mindskning af udledningen af CO2 til atmosfæren.
Pyrolyse af halm forårsager en øget udledning af CO2 til atmosfæren [9], dels fordi substitution af fossilt brændstof ved brug af halm som biobrændsel bortfalder, dels fordi der bruges energi til pyrolyse af halmen.
Det er en udbredt misforståelse, at det tager op mod 100 år at erstatte et fældet træ, senest fremført af Klimabevægelsen i Danmark i Berlingske, 13. december 2025. Argumentet er forkert, fordi det er på niveau af det enkelte træ. På niveau af en hel skov eller mere erstattes i løbet af ét år den hugst, som fandt sted samme år (cirka 3 procent af vedmassen), hvis der foretages tilstrækkelig genplantning. Den samlede vedmasse i Danmark har været stigende i mange år. Der kan sammenlignes med en ager, som producerer biomaterialer i et evigt kredsløb.
Et modargument er, at hvis træet ikke afbrændes, forsinkes udledningen af CO2, idet afbrænding er umiddelbar, mens forrådnelse tager år, og den forlængede tid, over hvilken CO2 udledes, vil mindske effekten. Dette er igen et argument på niveau af det enkelte træ. For skoven som helhed kan der skelnes mellem flere scenarier, inklusive:
Scenario 1. I en produktionsskov, hvor trærester bruges til biobrændsel, er mængden af forrådnelse begrænset, og binding af CO2 langt større end udledning af CO2 ved forrådnelse. Afbrænding af biobrændsler medfører udledning af CO2, som tidligere er optaget fra atmosfæren, men gennem substitution fører dette til mindre udledning af fossilt CO2 fra energikilder (kul, olie, gas), som har befundet sig i jordskorpen i millioner af år.
Scenario 2. I en produktionsskov med vægt på opbygning og forøgelse af vedmassen vil den bundne CO2 gå til tømmer og træprodukter og opbygning af vedmasse i skovens træer. Senere vil den opbyggede vedmasse i stigende omfang gå i forrådnelse, fulgt af stigende udledning af CO2. Opbygning af vedmasse er derfor en kortvarig løsning.
Scenario 3. Hvis produktionsskov overgår til urørt skov, vil der indtræde en ligevægt mellem på den ene side binding af CO2 og på den anden side udledning af CO2 gennem forrådnelse. Bortset fra lidt sekvestrering har skoven stort set mistet sin klimaeffekt. En nyanlagt urørt skov kan have samme klimaeffekt som en nyanlagt produktionsskov de første år. Men efter omkring 50 år ophører klimaeffekten af den urørte skov, mens den fortsætter i århundreder i en produktionsskov, hvor der genplantes.
Scenario 2 anvendes i danske klimastatistikker (DCE, Aarhus Universitet), som følger regler for opgørelse fra IPCC. Ifølge IPCC udgøres den enkelte skovs klimanytte af træprodukter og nettotilvæksten i vedmasse over året [4]. Men dette tal udgør kun en brøkdel af skovens samlede klimanytte.
Anvendelse af træprodukter
Der er tre effekter for klimaet ved anvendelse af træ fra produktionsskov:
1. Ved anvendelse til byggeri udgør det anvendte træ et lager af C, CO2 og energi.
2. En yderligere effekt opnås, når træet erstatter stål, beton/cement og tegl, som alle er klimaskadelige i kraft af en betydelig udledning af CO2 under fremstillingen.
3. Kun en mindre del af skovens træ anvendes til gavntræ – tømmer, brædder etc. – og denne andel skal selvfølgelig maksimeres. Men langt størsteparten (grene, udtyndingstræ, savværksrest) kan udnyttes til opvarmning og erstatte fossile brændsler. Alternativet er, at dette træ rådner og alligevel afgiver sit CO2, uden at brændværdien udnyttes.
Anvendelse af træ til byggeri: Træ anvendt til byggeri udgør et kulstoflager, der kan holde i århundreder som bygningstømmer, gulvbrædder etc.
Erstatning af stål og beton: Tømmer til byggeri med halveringstid 35 år [2,7] kan erstatte stål og beton, hvis produktion er stærkt energikrævende og CO2-belastende. Brædder med halveringstid 25 år [2,7] kan erstatte beton eller tegl, hvis fremstilling også er energikrævende. Cement fremstilles ved opvarmning og spaltning af kalk. Ved spaltningen frigøres der CO2, som genoptages, når cementen hærder, se reaktionsligninger (3) og (4). Opvarmningen sker med brændsler og udledning af CO2.
(ligning 3)
(ligning 4)
Erstatning af fossile brændsler: Cirka 60 procent af hugsten i danske skove, herunder træ fra udtynding, anvendes direkte til energitræ (for eksempel flis) og brænde. Af de cirka 40 procent, som bliver til gavntræ, bliver yderligere en del til savværksrest. Inkluderes savværksresten, skabes derfor for hvert ton gavntræ omkring 3 ton træ. Dette kan enten rådne, hvorved CO2 alligevel vender tilbage til atmosfæren til ingen nytte. Eller det kan anvendes i et varmeværk og erstatte fossile brændsler og CO2. Valget forekommer indlysende. Kontrolleret afbrænding og erstatning af fossile brændsler er den største kilde til skovens klimanytte.
Disse tal betyder fra et klimasynspunkt, at hvis Danmark importerer 1 ton gavntræ (cirka 80 procent af Danmarks forbrug importeres), giver det mening samtidig at importere 3 ton energitræ til backup for solceller og vindmøller. Vind- og solprojekter burde anvise backup-muligheder svarende til projektets størrelse.
Biodiversitet i produktionsskov
Højere globale temperaturer er en del af truslen mod biodiversiteten. Ved at øge biodiversiteten i produktionsskov opretholdes skovproduktionens betydning for klimaet, samtidig med at biodiversiteten i skoven øges. I stedet for at omlægge store arealer til urørt skov, kan der bringes mere biodiversitet ind i produktionsskov. Det kan gøres på flere måder, for eksempel med såkaldt mosaikskov. Et forslag til opdeling af en mosaikskov på 100 hektar er vist i tabel 1.
En forudsætning for høj biodiversitet er, at skoven er varierende med hensyn til såvel arter som alder og desuden har en kontinuitet, så arternes livsmuligheder til stadighed opretholdes. I praksis kan det indebære, at skoven får en mosaikstruktur. Før de blev omlagt til urørt skov, havde skovene i Gribskov Kommune, domineret af Grib Skov og Tisvilde Hegn, et Naturkapitalindeks på 97 procent [10]. Det viser, at træproduktion og biodiversitet kan forenes.
Arealer i Danmark med forskellige typer af skov fremgår af tabel 2. Med de store arealer som tænkes konverteret til skov i Danmark er det vigtigt, at skovene indrettes hensigtsmæssigt til gavn for både klima og biodiversitet. Fonde er i færd med at opkøbe eksisterende privat skov for at omdanne den til urørt skov (indeholdt i x i tabel 2). Desuden skal offentlige støtteordninger medvirke til yderligere omdannelse af produktionsskov til urørt skov (x). I alt nærmer estimatet for urørt skov sig 40 procent af Danmarks skovareal. Denne udvikling gavner ikke Danmarks klimaindsats.
Konklusion
Produktionsskov gavner klimaet ved optag af CO2, ved erstatning af byggematerialer, og ved erstatning af fossile brændsler (substitution), mens urørt skov kun gavner klimaet i den første vækstperiode. Biodiversiteten kan tilgodeses ved at omdanne produktionsskoven til mosaikskov.
Etablering af store arealer i Danmark med urørt skov er et klimaskadeligt eksperiment, baseret på manglende forståelse af grundlæggende naturvidenskab som udtrykt i reaktionsligningerne 1 og 2. Den offentlige debat, anført af NGO’er og grupper på universiteterne, er ensidig, og klimaeffekter er stort set fraværende i debatten. Skal Danmark være et foregangsland på klimaområdet eller et monument over gode hensigter, ideologi og lobbyisters indflydelse? ISO 13391 og ISO 25078 ligner den første nytænkning fra officielt hold siden IPCC i 1992.
E-mail:
1 Frans W. Langkilde: franswlangkilde@outlook.dk
3 Erik Arvin: erik@arvin.dk
4 Søren Brøgger Christensen: soren.christensen1908@gmail.com
Referencer
1. Langkilde, F.W.; Christensen, S.B., Et nyt syn på landbrugets CO2-bidrag. Dansk Kemi 2023, 104 (1), 26-29.
2. Langkilde, F.W.; Christensen, S.B.; von Rosen, G.; Scheibye, S. Om skovbrugets klimapåvirkning. Dansk Kemi 2023, 104 (6), 16-19.
3. Langkilde, F.W.; Christensen, S.B.; von Rosen, G.; Scheibye, S. Halm som brændselskilde. Dansk Kemi 2024, 105 (2), 20-21.
4. Langkilde, F.W.; Christensen, S.B.; von Rosen, G.; Scheibye, S; Arvin, E. En kritisk gennemgang af EU’s LULUCF klimaberegninger. Dansk Kemi 2024, 105 (6), 6-10.
5. ISO 13391:2025. DS/ISO/TR 13391:2025. Wood and wood-based products – Greenhouse gas dynamics. Part 1-3. 2025. Se især kap. 5.
6. ISO 25078:2025. DS/ISO/TR 25078:2025. Wood and wood-based products – Examples of calculating displacement potentials for wood-based products and considerations for further analyses. 2025.
7. Johannsen, V.K.; Nord-Larsen, T.; Vesterdal, L.; Bentsen, N.S., Kulstofbinding ved skovrejsning. Sagsnotat. University of Copenhagen: 2019.
8. Kaetterer, T.; Bolinder, M.A.; Berglund, K.; Kirchmann, H., Strategies for carbon sequestration in agricultural soils in northern Europe. Acta Agric. Scand., Sect. A 2012, 62 (4), 181-198.
9. Langkilde, F.W.; Arvin, E.; Christensen, S.B. Pyrolyse og Biokul mindsker ikke landbrugets klimaftryk. Altinget, 8. april 2024.
10. Kommunernes Naturkapitalindeks. https://biodiversitet.nu/naturkapital.
