Når du køber ind til aftensmad i dag, gør du det uden tvivl i tillid til, at maden ikke er sundhedsskadelig og er, hvad den giver sig ud for at være. Den tillid er ikke kommet af sig selv, men bygger på en offentlig regulering og kontrol – blandt andet baseret på kemiske analyser.
Men lige præcis det område bliver i stigende grad udfordret. Der findes nemlig et hav af uønskede stoffer i vores mad, og der er mange kilder til dem. F.eks. kommer nogle af dem fra naturen selv, mens andre kommer fra svindel med fødevarer. Uagtet hvor de kommer fra, skal de og mængderne af dem identificeres, og det stiller enorme krav til de kemiske analysemetoder, man tager i anvendelse.
Det er generelt et tids- og ressourcekrævende arbejde, ikke mindst når det gælder kvantitativ bestemmelse. Her er yderligere den hæmsko, at de specifikke metoder kun kan anvendes til bestemmelse af de specifikke stoffer, og det er en udfordring, når der kommer stadig flere til. Derfor tager udviklingen af fødevareanalyse stort set altid udgangspunkt i et ønske om at opnå så mange data som muligt med mindst mulig indsats.
Udfordringerne omkring fødevareanalyse er et af temaerne i projekt “Kemiske analyse- og screeningsmetoder til fødevareovervågning”, der er en del af Fødevareforlig 3.
Læs mere om overvejelserne og analysemetoderne her.