Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har stået i spidsen for det hidtil største metagenomstudie af landbrugsdyr og sammen med europæiske forskerkolleger afdækket, hvor meget og hvilken type resistens der findes i svin og fjerkræ i Europa.
I studiet er DTU-supercomputeren Computerome brugt til at analysere DNA-sekvenser fra mere end 9.000 svin og kyllingers afføringsprøver indsamlet på 359 gårde i ni europæiske lande. Det har resulteret i sekvensering af mere end 5.000 milliarder DNA-nukleotider, hvilket svarer til mere end 1.500 menneskegenomer.
– Som tidligere set i studier af individuelle bakteriearter, har vi fundet en sammenhæng mellem forbrug og resistens. Der er således – ikke overraskende – påvist mindre resistens på gårde i Danmark og Holland, hvor landmændene bruger mindre antibiotika, end i de syv andre lande, siger postdoc Patrick Munk fra DTU Fødevareinstituttet.
– Det er til gengæld overraskende, at vi finder mere resistens hos svin sammenlignet med kyllinger, men flere forskellige typer resistensgener blandt kyllinger. Vi observerede også en stor forskel på resistensprofilerne fra land til land, som både skyldes forskelle i antibiotikaforbrug, forskelle i bakteriesammensætningen og måske andre ukendte faktorer, fortsætter han.