• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Aktuelt02. 03. 2020 | Katrine Meyn

Novozymes Prisen 2020

Aktuelt02. 03. 2020 By Katrine Meyn

Novozymes Prisen 2020 tildeles til professor Detlef Weigel. Hans arbejde har haft stor indflydelse på udviklingen af innovative bioteknologiske løsninger til forædling af afgrøder og på forståelsen af, hvordan planter tilpasser sig miljøet.
Novo Nordisk Fonden uddeler prisen, der er på 3 millioner kroner.

Detlef Weigel er professor og direktør for Department of Molecular Biology, Max Planck Institute for Developmental Biology, Tübingen, Tyskland.
Han har igennem tre årtier studeret, hvordan planter udvikler og tilpasser sig. Hans fremragende forskning har ikke kun ført til en grundlæggende forståelse af planters genetiske struktur, men også givet teknologiske bidrag, der har haft stor indflydelse på hele plantebioteknologiområdet. Hans forskning inkluderer brugen af genomiske teknologier til at studere modelorganismen Arabidopsis thaliana (Almindelig gåsemad), hvilket har ført til en udførlig forståelse af variationen i plantegenomerne, som har stort potentiale til at hjælpe med at forebygge sygdomme i og øge udbyttet af afgrøder.

Ét af Detlef Weigels første forskningsresultater viste, at LEAFY-genet på egen hånd kan fremkalde blomsterdannelse i Arabidopsis thaliana. Men selv om det fra et grundforskningsmæssigt perspektiv var fascinerende, var den bioteknologiske interesse for denne opdagelse dog begrænset i begyndelsen, fordi det kun drejede sig om en lille ukrudtsplante, der vokser på marker, langs jernbanespor og i vejkanter. Det store gennembrud kom, da Detlef Weigel begyndte at samarbejde med den svenske postdoc Ove Nilsson. Sammen gjorde de den bemærkelsesværdige opdagelse, at hvis LEAFY-genet overføres til aspetræer, har den samme evne til at forvandle løvskud til blomster. Normalt blomstrer disse træer først efter 10 år, og planteforædlere, der ønsker at krydse forskellige sorter med hinanden, skal derfor være ekstremt tålmodige. Ved at anvende LEAFY-genet kan planteforædlerne forkorte perioden før blomstringen til et par måneder. Dette var den første demonstration af, at gener fra Arabidopsis thaliana, som ikke har nogen agronomisk eller kommerciel værdi, kan bruges direkte til at forandre meget forskellige planter på en meningsfuld måde og dermed berettige at både etablerede forædlingsfirmaer og startups kan investere i at bruge Arabidopsis thaliana som et stærkt redskab til bioteknologiske opdagelser.

Arabidopsis thaliana har også dannet grundlaget for Detlef Weigels nylige arbejde med, hvordan planter reagerer på klimaforandringer. Ifølge Detlef Weigel har planter i Centraleuropa stort set ikke nogen genetisk værktøjskasse til at håndtere længere tørkeperioder, mens planter i Middelhavsregionen allerede er godt rustet til dette. Tilsvarende overvejelser gælder med stor sikkerhed også for afgrøder, og denne åbenbare risiko har ført til, at FN’s klimapanel, Intergovernmental Panel on Climate Change, helt specifikt fremhæver, at moderne forædlingsteknologi og genomredigering har potentialet til at hjælpe planter med at tilpasse sig hurtigere til globale klimaforandringer.

Detlef Weigel vil officielt modtage Novozymes Prisen 2020 ved en prisoverrækkelse den 27. marts i Bagsværd.

Kilde: Via Ritzau

Skrevet i: Aktuelt

Seneste nyt fra redaktionen

Koks i jorden og olie i tanken

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop08. 12. 2025

Omdannelse af halm via langsom pyrolyse og hydro-deoxygenering. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Claus Dalsgaard Jensen1, Anker Degn Jensen1, Magnus Zingler Stummann2 og Jesper

DTU blandt Europas bedste universiteter – bl.a. indenfor kemi og miljøteknologi

AktueltBranchenyt01. 12. 2025

For tredje år i træk ligger DTU øverst på ranglisten EngiRank, der rangerer de bedste tekniske universiteter i Europa. EngiRank har udvidet antallet af universiteter, så der nu er 239 – heriblandt 15 universiteter fra Storbritannien. - Det er en stor anerkendelse, ikke blot af DTU som

Sodpartikler i København

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljøTop25. 11. 2025

Luftforurening i byens gader påvirkes af få køretøjer med høje emissioner. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Thomas Bjerring Kristensen og Nanna Freja Christiansen, Force

Rens søen og gød marken: Søsediment som bæredygtig fosforgødning

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik17. 11. 2025

Opgravning af næringsrigt bundsediment er en effektiv metode til at rense søer og sikre, at den værdifulde fosfor kan genanvendes som gødning. Håndtering af de store mængder våde sediment kræver dog effektive afvandingsmetoder. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden

Glas som batterimateriale

AktueltArtikler fra Dansk Kemi10. 11. 2025

Ikke-krystallinske glasmaterialer er typisk noget, vi forbinder med vinduer og skærme, men kan også forbedre ydeevnen af batterier. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Søren

Vælg bælg

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi03. 11. 2025

Bælgfrugter kan blive en vigtig komponent i en mere plantebaseret kost, men vi har stadig begrænset viden om deres indhold af metabolitter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Hanne

Enzymet glucoseoxidase – en status i 100-året for Detlev Müllers opdagelse

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi29. 10. 2025

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Jens Ulstrup1, Xinxin Xiao2, Adam Heller3 og Ture Damhus41 Institut for Kemi, Danmarks Tekniske Universitet2 Institut for Kemi og Biovidenskab,

Vil du stå i spidsen for et af Danmarks ældste fagblade – Dansk Kemi søger ny redaktør

Organisk kemi21. 10. 2025

Da vores redaktør, Hanne Christine Bertram, stopper, søger vi en redaktør til et af Danmarks ældste fagtidsskrifter, Dansk Kemi. Dansk Kemi bringer aktuel og dybdegående information om kemien og dens udvikling inden for industri, forskning og uddannelse. Bladet er desuden medlemsblad for Kemisk

Hvad laver lermineralet vermiculiti laboratoriet?

AktueltArtikler fra Dansk Kemi21. 10. 2025

I 2023 kom ler for alvor i medierne, da der skete et voldsomt jordskred i Ølst Bakker ved Randers. Siden 1950'erne er der i området gravet ler til Leca-kugler, som blandt andet bruges til dræn og (sammen med beton) til isolering. Faktisk bliver mange lermineraler brugt til forskellige kommercielle

Er kokain protoneret, når det binder til dopamintransporteren?

AktueltArtikler fra Dansk KemiMedicinalkemi17. 10. 2025

Vi har undersøgt, hvordan pH-forholdene er, når lægemidlet binder til dets vigtigste target. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Marie Louise Gram og Mikael Bols, Kemisk Institut,

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her
Dansk Kemi

7 dage siden

Dansk Kemi
Dansk Kemi melder klar med årets sidste udgave.Læs med her ... Vis mereVis mindre

Dansk Kemi

ipaper.ipapercms.dk

Den digitale udgave af magasinet "Dansk Kemi". Dækker kemiens udvikling inden for industri, forskning og uddannelse.
Vis på Facebook
· Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on Linked In Share by Email

Læs også magasinet Dansk Kemi

Nyeste udgave af magasinet "Dansk Kemi" kan læses online, ved at klikke på bladforsiden.
Herfra er der desuden adgang til online-arkivet med tidligere udgivelser.

Seneste Nyheder

  • Koks i jorden og olie i tanken

    08.12.2025

  • DTU blandt Europas bedste universiteter – bl.a. indenfor kemi og miljøteknologi

    01.12.2025

  • Sodpartikler i København

    25.11.2025

  • Rens søen og gød marken: Søsediment som bæredygtig fosforgødning

    17.11.2025

  • Glas som batterimateriale

    10.11.2025

  • Vælg bælg

    03.11.2025

  • Enzymet glucoseoxidase – en status i 100-året for Detlev Müllers opdagelse

    29.10.2025

  • Vil du stå i spidsen for et af Danmarks ældste fagblade – Dansk Kemi søger ny redaktør

    21.10.2025

  • Hvad laver lermineralet vermiculiti laboratoriet?

    21.10.2025

  • Er kokain protoneret, når det binder til dopamintransporteren?

    17.10.2025

  • Både Techmedia og mange fagfolk vil savne Marianne Dieckmann

    15.10.2025

  • Chr. Hansen A/S, osteløbe og teknologispring

    06.10.2025

  • Fra forskning i nanosikkerhed til mere sikker håndtering af nanomaterialer i arbejdsmiljøet

    29.09.2025

  • Sulfitter. Sulfo. Sulfonater og sulfater. Sulfa. Sulfy. Sulfider. Sulfan

    22.09.2025

  • Jubilæumsudgaven af Labdays i Aarhus er kommet godt fra start

    10.09.2025

Alle nyheder ›

/Brochurer
/White papers

  • Opentrons Flex service flyer
  • Kemikalie flyer
  • Mini katalog
  • Binder servicepakker flyer
  • Papirprodukter flyer
Se alle ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik