En lang række psykiatriske lidelser er tilsyneladende koblet til et gen, som forskere på Københavns Universitet har fundet. Studiet er offentliggjort i Biological Psychiatry.
Genet har navnet KLF13, og menes at være forbundet med sygdomme som skizofreni, autisme spektum forstyrrelser, ADHD og epilepsi.
Vi brugte store datasæt for hjerneudvikling til at identificere genet som et muligt link til lidelserne. Derefter testede vi i to musemodeller, om genet rent faktisk førte til sygdom, som det gjorde, siger forskeren bag studiet Konstantin Khodosevich, lektor på Biotech Research & Innovation Centre (BRIC)
Før de kunne teste, hvilke ændringer genet medfører, var forskerne nødt til at finde ud af, hvilket gen, de skulle undersøge. De vidste fra tidligere studier, at et bestemt område af genomet var forbundet til psykiatriske lidelser. Men den region indeholder mange gener, der kunne forklare udviklingen af sygdom. Derudover havde andre forskere foreslået, at det var to andre gener, der var ansvarlige for sygdomsudviklingen.
Men i stedet for at lave dyrestudier for hvert eneste gen i området, havde forskerne en anden tilgang. De brugte en algoritme på tilgængelige data for hjernens udvikling. Her undersøgte de, hvilke af generne der var aktive.
I alle de datasæt, vi kiggede på, kunne vi se, at kun dette ene gen i regionen var aktivt under hjernens udvikling. Det var selvfølgelig meget interessant for os, fordi vi ved, at disse psykiatriske lidelser opstår undervejs i hjernens udvikling. Så generne, der fører til sygdommene, måtte være aktive på dette tidspunkt, siger Konstantin Khodosevich.
Forskerne har også en forklaring på, hvorfor dette specifikke gen kunne være involveret i de psykiatriske lidelser.
Vi ved, at dette gen regulerer mange andre gener, og vi tror, at det hæmmer eller begrænser modningen af stamceller. Det betyder, at for få stamceller modnes til at blive nerveceller i hjernen, som kunne forklare linket til psykiatrisk sygdom, forklarer Konstantin Khodosevich.
Forskerne tror dog ikke, at genet selv kan være mål for nye lægemidler, men det er vigtig viden at have med i værktøjskassen for sundhedsprofessionelle i fremtiden, der skal vælge den rigtige behandling.
Kilde: Københavns Universitet