Effektiv ventilation er nødvendig, hvis laboratoriets brugere skal beskyttes mod skadelige påvirkninger, men hvornår er ventilationen effektiv, og hvordan skal den kontrolleres?
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2002 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.
Af Jørgen Stage Johansen, sikkerhedsleder, Danmarks Farmaceutiske Højskole
Arbejdstilsynet blev i september 2000 [1] præsenteret for nogle overvejelser omkring laboratorieventilation og stinkskabsalarmer. Udgangspunktet var et konstateret behov for let kontrollerbare krav til stinkskabes sugeevne og mere præcise krav til kontrolanordninger (stinkskabsalarmer). Samtidig blev Arbejdstilsynet gjort opmærksom på, at praksis hos en leverandør af stinkskabsalarmer i betydelig grad afveg fra Arbejdstilsynets (telefonisk oplyste) holdning. Arbejdstilsynets reaktion [2] har været langsommelig, og alt tyder på, at firmaer og laboratoriebrugere fortsat må gætte sig til myndighederne holdning.
Lufthastigheden, der blev til sporgas
I At-vejledning A.1.1 [3] anføres, at »stinkskabes effektivitet måles efter DS (Dansk Standard) 457«. DS 457 foreskriver en sporgasbaseret afleveringsprøve (se faktaboks), og da At-vejledningen ikke nævner andre krav, kan det tolkes på den måde, at Arbejdstilsynet ikke længere har nogen vejledende krav til lufthastigheden i stinkskabets åbning.
I informationsmateriale A7/1983 [4] har Arbejdstilsynet angivet, at »en lufthastighed på 0,5 m/s målt i den frie åbning ofte er tilstrækkelig«. Informationsmaterialet, der ikke findes på Arbejdstilsynets hjemmeside, udleveres fortsat af Arbejdstilsynet, men er på de fleste punkter fuldstændig forældet.
Den sporgasbaserede metode havde Arbejdstilsynet en yderst reserveret holdning til, da stinkskabsnormens 1. udgave blev udsendt i 1986 [5]. Indvendingerne vedrørte primært metodens brug af en sikkerhedsfaktor, hvilket blev vurderet som værende i strid med §16 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse. Den præciserer, at unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås, og at påvirkning fra stoffer og materiale skal nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling – det er ikke nok at overholde grænseværdien for anvendte stoffer.
I Arbejdstilsynets svar fra november 2001 [2] gentages anbefalingen af 0,5 m/s i stinkskabets arbejdsåbning, men anbefalingen er angiveligt ikke medtaget i At-vejledningen [3], fordi den »beskriver kravene til alle typer procesventilation meget bredt«.
Arbejdstilsynet henviser i brevet til en elektronisk branchevejledning for »Arbejde i forskningslaboratorier« [7], Byggedirektoratets »Vejledning om procesventilation på universiteter og højere læreanstalter« [8] samt informationsmateriale om »laboratorier, A7/1983« [4].
Det må siges at være en noget indirekte formidlingsmetode af »myndighedskrav«.
Stinkskabsnorm og sporgasmålinger
Sporgasmålinger angives i stinkskabsnormen [5,6] som en afleveringsprøve, men benyttes også af nogle arbejdspladser til årlige afprøvninger af stinkskabets sugeevne.
Stinkskabenes beskyttelsesgrad klassificeres på grundlag af en sikkerhedsfaktor (s), som forudsætter fastsættelse af en række parametre. Der skal skønnes en forureningsrate (f) og grænseværdien (GV) skal være kendt. Selve målingen foretages, mens operatøren udfører raske arbejdsbevægelser og med en opstilling, som brugeren har anvist.
Sporgasmetoden har den store fordel, at den giver et mål for stinkskabes evne til at tilbageholde forureninger i en brugssituation, men metoden har også store begrænsninger, der samlet vanskeliggør brug ved akut og regelmæssig kontrol
· Det kan være vanskeligt at give skøn over brugsmønstret i forskningslaboratorier
· Mange af de stoffer, som anvendes på laboratorierne, har ingen grænseværdi
· Testpersonens bevægelser er ikke reproducerbare
· Sporgasmålinger udføres af eksterne konsulenter
Lufthastighedsmålinger og røgprøver
Luften skal strømme ind gennem arbejdsåbningen i et stinkskab med en hastighed, der er tilstrækkelig høj til at forhindre, at forureninger fra arbejdsprocesserne i skabet slipper ud gennem arbejdsåbningen.
En lufthastighed på 0,5 m/s i arbejdsåbningen er erfaringsmæssigt passende, og nye stinkskabe skal i henhold til stinkskabsnormen indrettes, så lufthastigheden holdes konstant i lugeåbningen.
Arbejdspladsens teknikere eller stinkskabsbrugerne kan nemt fortage målinger af lufthastigheden i lugeåbningen med et anemometer eller et vaneometer.
Opstillinger i stinkskabet vil altid genere luftstrømmen, og en røgudvikler, som visualiserer luftstrømninger, kan i den sammenhæng være god til at vurdere risiko for turbulens.
Kontrolanordninger
I At-vejledningen [3] stiller Arbejdstilsynet krav om at stinkskabe skal være forsynet med kontrolanordninger, der angiver utilstrækkelig funktion af ventilationsanlægget, og kontrolanordningen skal udløse en alarm i form af et lys- eller lydsignal. De fleste alarmer har begge typer og et lyspanel med grønt, gult og rødt lys.
Kontrolanordningens indstilling er afgørende for, om brugerne risikerer skadelige påvirkninger. En lav alarmgrænse kan medføre falsk tryghed for brugeren, fordi ventilationsanlæggets eventuelle svagheder ikke afsløres, f.eks. lave lufthastigheder eller langsom regulering af ventilationen ved ændringer af lugehøjden.
Arbejdstilsynet har ikke fundet grund til at fastsætte nogen officielle krav til alarmgrænse, og derfor kan det ikke undre, at arbejdspladser oplever at få opsat alarmer med en standardindstilling, der afviger betydeligt fra Arbejdstilsynets anbefalinger [2].
De hemmelige alarmgrænser
Arbejdstilsynet kunne i forbindelse med udsendelse af At-vejledningen [3] have præciseret nogle af de uklare punkter. Nu sker det i svarbrevet [2], hvor det om kontrolanordningerne hedder:
Der skal ske en afvejning af fordelen ved alarmering, når hastigheden afviger fra det normale og ulempen, hvis der alarmeres hele tiden. Arbejdstilsynet vurderer, at afvigelser på 10% af ønskeværdi normalt skal udløse alarm i form af lys eller lyd. Arbejdstilsynet kan dog ikke udelukke, at afvigelser op til 20% af ønskeværdi kan være acceptabelt. Indførelse af en gul lyskurv kan medføre en falsk tryghed og kan ikke anbefales. Instruktionen til standardindstillingen om den gule lyskurv kan derfor være misvisende. Arbejdstilsynet gør opmærksom på, at et gult område ikke er i overensstemmelse med maskindirektivet.
Arbejdstilsynet har heller ikke medtaget vejledningen om alarmgrænser i Arbejdstilsynet vejledning A.1.1 om »ventilation på faste arbejdssteder« på grund af vejledningens meget brede beskrivelse af krav til alle typer af procesventilation.
Ifølge Arbejdstilsynet bør der altså ikke være gult i alarmernes lyspanel. Det er ellers udbredt praksis, og de forskellige farver er selvsagt ikke kun et festligt indslag i laboratoriemiljøet, men er koblet til lufthastigheden og dermed brugernes sikkerhed. Al erfaring viser, at brugerne kun tager lydsignalet alvorligt.
Arbejdstilsynets holdning og den praksis som en leverandør af stinkskabsalarmer har haft i årevis er forsøgt illustreret i figuren
Konklusion
Tavshed er ikke altid guld! Arbejdstilsynets holdning har ført til usikker praksis, og selv om der i øjeblikket arbejdes på en europæisk norm for stinkskabe [9], er det fortsat relevant at præcisere Arbejdstilsynets holdning i officielle regler.
· Bevar krav om sporgasbaseret afleveringsprøve, men tydeliggør samtidig anbefaling af lufthastighed på 0,5 m/s.
· Præciser krav til alarmgrænser på max 20% afvigelse fra ønsket lufthastighed, så firmaerne ikke opsætter alarmer, der aldrig giver signal.
· Præciser at gult lys ikke anbefales.
· Reager lidt mere kontant i forhold til leverandører, hvis praksis i betydelig grad afviger fra myndighedskrav.
Så skal sikkerhedsorganisationerne nok påtage sig den pædagogiske opgave at fortælle stinkskabsbrugerne, at gode arbejdsvaner er lige så væsentlige forudsætninger som velfungerende stinkskabe og alarmer for at sikre et godt arbejdsmiljø.
Stinkskabsnormen DS 457 angiver en sporgasbaseret afleveringsprøve. Under prøven udledes sporgas gennem en ejektor placeret i stinkskabet. En operatør står foran skabet og udfører raske arbejdsbevægelser, mens der samtidig udføres en kontinuert prøveudtagning i operatørens åndingszone. Stinkskabenes beskyttelsesgrad klassificeres på grundlag af en sikkerhedsfaktor.
k = (GV x g) / (s x f) eller s = (GV x g) / (k x f)
k er den koncentration af sporgas (ppm), der maksimalt må kunne måles i operatørens åndingszone for at sikkerhedsfaktoren s er overholdt.
GV er grænseværdi for det af de anvendte forureningsstoffer, som har den værste kombination af høj fordampningsrate og lav grænseværdi i henhold til Arbejdstilsynets seneste liste over grænseværdier (ppm). Normalt anvendes grænseværdien for chloroform.
g er sporgastilførsel under prøvningen (mol pr. minut).
s er sikkerhedsfaktor, der henviser til GV. Den angiver, hvor tæt på forureningsstoffets grænseværdi man er i den givne situation. DS 457 angiver en sikkerhedsfaktor på 10, som det mindste der bør accepteres.
f er forventet forureningsrate under arbejde med det stof, hvis GV anvendes. Normalt anvendes værdien 0,04 mol pr. minut.
Referencer
1. Henvendelse af 29. september 2000 fra forfatteren Jørgen Stage Johansen til Arbejdstilsynet
2. Svar af 12. november 2001 fra Arbejdstilsynet til Jørgen Stage Johansen
3. At-vejledning A.1.1 Ventilation på faste arbejdssteder, maj 2001 (erstatter At-meddelelse nr. 1.01.8 af september 1999)
4. Laboratorier, Arbejdstilsynet informerer, A7/1983
5. Dansk Standard, DS 457, Norm for stinkskabe, 1. udgave, 1986
6. Dansk Standard, DS 457, Norm for stinkskabe, 2. udgave, 1993
7. Arbejde i forskningslaboratorier, elektroniske branchevejledning, http://www.forsklab.bar-u-f.dk, Branchearbejdsmiljørådet Undervisning og Forskning
8. Vejledning om procesventilation på universiteter og højere læreanstalter, Byggedirektoratet, november 1999.
9. CEN/TC 332/WG 4 og udvalg S-360/A1 under Dansk Standard
Forfatteren har medvirket ved udarbejdelsen af »Handlingsplan for renovering af procesventilation på universiteter og højere læreanstalter«, som har højnet standarden på en lang række offentlige forskningslaboratorier. Han er medforfatter til »Vejledning om procesventilation på universiteter og højere læreanstalter« [8] og bidragyder til elektronisk branchevejledning [7].
