Store tatoveringer øger mulivis risiko for at udvikle hud- og lymrekræft. Det viser et forskningsresultat fra SDU, hvor der er hentet data ind fra danske tvillingepar.
Kræftrisikoen skyldes, at tatoveringsblæk ophobes i lymfeknude. Store tatoveringer giver en øget risiko, mens den øgede risiko ikke umiddelbart er koblet til nogle bestemte farver, men man ved allerede, at fx den røde farve kan give allergiske reaktioner.
Forskerne er særligt bekymrede for, at tatoveringsblæk kan fremkalde kronisk inflammation i lymfeknuderne, hvilket over tid kan føre til unormal cellevækst og øget risiko for kræft.
– Vi kan se, at blækpartiklerne samler sig i lymfeknuderne, og vi mistænker, at kroppen opfatter dem som et fremmedlegeme, forklarer Henrik Frederiksen, overlæge i hæmatologi ved Odense Universitetshospital og klinisk professor ved SDU.
Sammenhængen er svær at undersøge, da kræft ofte udvikler sig over mange år. Det betyder, at eksponering i ungdommen måske først fører til sygdom flere årtier senere, hvilket gør det vanskeligt at måle en direkte effekt.
Studiet er baseret på data fra Den Danske Tvilling Tatoveringskohorte, hvor forskerne har oplysninger fra flere end 5.900 danske tvillinger. Ved at sammenligne tatoveringsmønstre med kræftdiagnoser har de fundet en øget forekomst af både hud- og lymfekræft blandt tatoverede.
– Det helt unikke ved vores tilgang er, at vi kan sammenligne tvillingepar, hvor den ene har kræft, men hvor de ellers deler mange genetiske og miljømæssige faktorer, siger Jacob von Bornemann Hjelmborg, professor i biostatistik ved SDU.
Resultaterne viser, at sammenhængen mellem tatoveringer og kræft er tydeligst hos personer med store tatoveringer – defineret som større end en håndflade. Raten for lymfekræft er næsten tre gange højere for gruppen med store tatoveringer sammenlignet med dem uden tatoveringer. Denne rate (nærmere betegnet ’hazard rate’) tager højde for alder, tidspunktet for tatovering og hvor længe personerne er blevet fulgt i studiet.
– Det kan tyde på, at jo større en tatovering er, og jo længere man har haft den, desto mere blæk ophobes i lymfeknuderne. Graden af indvirkning på immunsystemet bør undersøges yderligere, så vi bedre kan forstå de mekanismer, der er på spil, siger Signe Bedsted Clemmensen, adjunkt i biostatistik ved SDU.
En anden undersøgelse fra Den Danske Tvilling Tatoveringskohorte viser, at tatoveringer bliver stadig mere udbredte. Forskerne vurderer, at fire ud af ti kvinder og tre ud af ti mænd vil være tatoverede, når de fylder 25 år.
Forskerne planlægger nu at undersøge, hvordan blækpartikler påvirker lymfeknudernes funktion på molekylært niveau, samt om nogle typer af lymfekræft er mere relateret til tatoveringer end andre.
– Vi vil gerne forstå de biologiske mekanismer bedre – hvad sker der i lymfeknuderne, når de udsættes for blækpartikler gennem årtier? Det kan hjælpe os med at vurdere, om der er en reel sundhedsrisiko, og hvad vi eventuelt kan gøre for at mindske den, forklarer Signe Bedsted Clemmensen.
Kilde: SDU
