• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Kemiteknik01. 06. 2016 | Katrine Meyn

Mursten fra affaldsmateriale

Kemiteknik01. 06. 2016 By Katrine Meyn

Mineralforekomsten ved Kringlerne i Sydgrønland er et eksempel på, at bæredygtig minedrift er blevet væsentligt mere realistisk. Nye resultater viser, at mursten kan fremstilles ved anvendelse af affaldsfraktionen fra minedriften. Stenene kan brændes ved lavere temperatur end normalt, hvorved energi kan spares. Samtidig er stenene væsentlig stærkere end almindelige mursten.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6/7, 2016 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder

Af Andreas Peter Vestbø, Christian Prinds, Teknologisk Institut og Hans Kristian Schønwandt, Tanbreez Mining Greenland A/S

I Sydgrønland, ikke langt fra byen Narssaq, ligger den geologisk set verdenskendte intrusion IlÍmaussaq. Det er en lagdelt intrusion, der består af en række meget specielle alkali-rige bjergarter, der kun findes meget få steder i verden blandt andet på Kolahalvøen i Rusland.
Intrusioner af denne sammensætning er kendt for at have et meget højt indhold af sjældne jordartsmetaller (Rare Earth Elements, REE). Mineralindustrien har derfor over en årrække udført undersøgelser i netop IlÍmaussaq-intrusionen med henblik på at lokalisere eventuelle REE-forekomster, der kunne danne grundlag for en minedrift på disse grundstoffer. Et vigtigt aspekt i forbindelse med efterforskningen af REE-forekomster er det forhold, at Kina så at sige har monopol på produktionen af REE, hvad der har skabt en vis usikkerhed i markedet både med hensyn til priser på REE, men også på forsyningssikkerheden.
Det australske efterforskningsselskab Rimbal Pty Ltd. fik i 2001 efterforskningslicens på store områder af den sydlige del af IlÍmaussaq-intrusionen med henblik på at udnytte REE i området. Dette førte til etableringen af det grønlandske datterselskab Tanbreez Mining Greenland A/S, der står for det praktiske og faglige arbejde med henblik på etablering af en eventuel minedrift. Det har foreløbig ført til, at der til de grønlandske myndigheder er blevet fremsendt en ansøgning om en udnyttelseskoncession [1, 2].

Forekomsten ved Kringlerne
Navnet ”Tanbreez” er et akronym, der henviser til de grundstoffer, der planlægges udvundet: Ta-Nb-REE-Z(r) Tantal, niob, sjældne jordsartsmetaller (REE) og zirkonium. Undersøgelser har vist, at den overvældende del af disse grundstoffer findes i ét og samme mineral: Eudialyt, der er et natrium-zirkon-silikat mineral. Da eudialyt er det helt dominerende zirkonium-holdige mineral i malmen, finder man en lineær korrelation mellem zirkonium og de nævnte grundstoffer i malmen, hvad utallige analyser har dokumenteret.
Eudialyt er et bjergartsdannende mineral i bjergarten kakortokit, der udgør den nederste del af den lagdelte IlÍmaussaq-intrusion. Det er eksponeret over et areal på 5 x 2,5 km og når fra havniveau op i 400 m højde, hvilket giver en forekomst i milliard tons-klassen. Kakortokit er i sig selv lagdelt, idet bjergarten består af sorte, røde og hvide lag, der som en trefarvet enhed gentages i alt 29 gange. Denne spektakulære lagdeling skyldes varierende indhold af de fire helt dominerende mineraler i kakortokit. De sorte lag er beriget i arfvedsonit, de røde i eudialyt og de hvide lag af feldspat og nefelin. De enkelte lag indeholder alle fire mineraler, men det er berigelsen af de specifikke mineraler, der slår igennem og giver de enkelte lag deres farve. Figur 2 viser en sten fra området, der indeholder materiale fra alle tre lag.
I gennemsnit vil den malm, der skal brydes, indeholde 1,75% ZrO2, 0,18% Nb2O5 og 0,6% REO (sjældne jordartsoxider) inkluderende yttrium. Til sammenligning med andre REE-mineraliseringer, så indeholder Tanbreez-forekomsten en relativ stor andel af de tunge REE (27%) og mere værdifulde og efterspurgte REE. Figur 3 viser fordelingen af de enkelte REE i malmen. Det er normalt i efterforskningsindustrien at sætte grænsen mellem de lette og de tunge REE ved europium (Eu), således at de lette omfatter lanthan (La) til europium (Eu) og de tunge gadolinium (Gd) til lutenium (Lu) plus yttrium (Y).
Efter en række undersøgelser er man kommet frem til, at den optimale oparbejdning af malmen sker ved hjælp af en fysisk separation, der foregår i et tørt miljø. Malmen knuses ned til 600 µm og går derefter gennem flere magnetiske separationsstep. Dette resulterer i tre typer koncentrater:

(1) Magnetisk, sort koncentrat hovedsageligt bestående af arfvedsonit.

(2) Middel-magnetisk, rødt koncentrat hovedsageligt bestående af eudialyt.

(3) Ikke magnetisk, hvidt koncentrat bestående af feldspat-nefelin.

Mens det røde og hvide koncentrat kan finde afsætning i markedet, så har man hele tiden betragtet det sorte koncentrat som affald (tailing), der skulle deponeres tæt ved mineområdet i Grønland. Dette er normal praksis i minedrift [4]. Hvis det dog kunne være muligt at udnytte det sorte koncentrat, vil dette være en situation, hvor alle dele af malmen bliver udnyttet, hvilket vil være et gennembrud inden for bæredygtig minedrift [5].

Udnyttelse af affaldsfraktion
På Teknologisk Institut blev det som en del af projektet REEgain [6] undersøgt, om det var muligt at finde en anvendelse for det sorte arfvedsonit-koncentrat. Til det formål modtog Teknologisk Institut i Taastrup en portion af den magnetiske fraktion fra de testforsøg, som Tanbreez Mining Greenland foretog i Perth, Australien. Teknologisk Institut er kendt for at have grænseflade i forhold til mange forskellige brancher i Danmark og internationalt, hvilket i REEgain-projektet førte til, at forskellige anvendelsesmuligheder blev undersøgt og afprøvet.
Inden for byggefaget gik et forsøg ud på at anvende arfvedsonit-koncentrat i mørtel. Der blev fremstillet en mørk mørtel med 93% arfvedsonit-koncentrat. Der blev lavet en demonstrationsmur med den nye mørtel, figur 4. Det viste sig, at mørtlen var let at mure med, om end den var hurtigere til at sætte sig i forhold til almindelig murstensmørtel. Med tiden blev den mørkegrå farve til lys til middelgrå farve, der lignede almindelig mørtel.
Et andet forsøg gik ud på at erstatte sand med arfvedsonit-koncentrat i produktionen af mursten. Når man laver mursten, tilsætter man ofte sand som magringsmiddel, og i dette tilfælde var idéen, at man kunne erstatte sandet og måske få en mursten i mørk farve.

Fremstilling af mursten med arfvedsonit
For at se effekten af forskellige kornstørrelser blev arfvedsonit-koncentratet delt op i tre portioner:

  • En portion mindre end 200 µm (< 200 µm)
  • En portion større end 200 µm (> 200 µm)
  • En portion repræsenterende hele arfvedsonit-koncentratet.

Rød dansk ler fra Vedstaarup Teglværk blev anvendt i testproduktionen. Hver af de tre portioner arfvedsonit blev blandet med det røde ler, således at den iblandede arfvedsonit udgjorde 40 vægt% af murstensmaterialet. I testkørslen (brændingen) blev der anvendt stænger, også kaldet prismer på 2 x 2 x 12 cm. Prismerne blev brændt i fem timer ved følgende temperaturer: 850°C, 900°C, 950°C, 1000°C samt 1025°C.
I figur 6 ses resultaterne af brændingerne, hvor reference-prismen svarer til den sædvanlige type mursten med 40 vægt% sand blandet med rødt ler. Det fremgår af figuren, at prismen med den rene portion arfvedsonit brændt ved 850°C har en farve, der er meget lig den almindelige røde mursten brændt ved 1025°C (nederst til højre i figuren markeret ”reference”), og at arfvedsonit-prøverne brændt ved denne temperatur er væsentlig mørkere, hvilket også var håbet.

Væsentlig øget styrke
Der blev udført diverse standardtests på stenene og disse afslørede nogle overraskende træk. Styrken af stenene, figur 7, var omkring fire gange højere for de sten, hvor arfvedsonit-koncentrat var blevet anvendt i forhold til de sædvanlige mursten (reference) ved en brænding på 850°C, og styrken var seks gange højre ved en brændingstemperatur på 1025°C. Hvor der var anvendt sigtet arfvedsonit-koncentrat, blev der vist samme øgede styrke.
Dette resultat betyder, at mursten fremstillet af arfvedsonit-koncentrat kan opnå en større styrke ved en brændingstemperatur på 850°C end den normale sandbaserede mursten, der normalt brændes ved 1025°C. Det vil sige, at der kan anvendes en væsentlig lavere brændingstemperatur og derved en energibesparelse ved at anvende arfvedsonit-koncentrat som magringsmiddel i murstensproduktionen og så samtidig få en væsentlig stærkere mursten.
Den øgede styrke af det brændte murstensmateriale åbner op for andre aspekter som f.eks. i fremstillingen af tagsten, hvor det stærkere materiale vil være mere holdbart og desuden gøre det muligt at fremstille tagsten tyndere end normalt og dermed gøre det muligt at gøre tagkonstruktionerne lettere. Alt i alt ser det ud til, at denne form for produktion vil være ressourcebesparende.

Anerkendelse
REEgain-projektet er støttet af Innovationsfonden i Danmark. Kontrakt 11-118451.

Kilder
http://www.tanbreez.com.
Hans K. Schønwandt, et al., 2016, “Rare Earths Industry – Technological, Economic, and Environmental Implications”, p. 73, Elsevier.
European Commission, Maj 2014, “Report on Critical Raw Materials for the EU: Report of the Ad hoc Working Group on defining critical raw materials”, tilgængelig på http://ec.europa.eu/DocsRoom/documents/10010/attachments/1/translations/en/renditions/native (hentet maj 2016).
Joni S. Adiansyah, December 2015, “A framework for a sustainable approach to mine tailings management: disposal strategies”, Journal of Cleaner Production Vol. 108, PartA, p. 1050.
Stuart Kirsch, 2010, “Sustainable Mining”, Dialectical Anthropology Vol. 34, p. 87.
http://www.reegain.dk, Dansk Innovationskonsortium (2012-2016) bestående af partnere fra industri, GTS-institut og universiteter i Danmark.

Skrevet i: Kemiteknik

Seneste nyt fra redaktionen

Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemiTop27. 08. 2026

Villumlegat til forsker Milena Corredig sætter fokus på struktur og funktionalitet i bæredygtige fødevarer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kimie Kongsøre, Institut for

Hvad bruger vi kalken til?

Artikler fra Dansk Kemi26. 08. 2026

Fra Aalborg Portlands hvide kridtgrave til de malede hvælv i Aarhus Domkirke: kalk er ikke kun geologi, men et materiale, der har båret dansk byggeri, industri, landbrug og kunsthistorie. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses herunder uden illustrationer, strukturer eller

Kontrolleret osmose

Artikler fra Dansk Kemi26. 08. 2026

En metode til måling af blandingsenergi i ikke-ideale opløsninger. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Dennis Wowern Nielsen1 og Claus Helix-Nielsen21 Uafhængig forsker 2

Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi26. 08. 2026

Der er fokus på ultraforarbejdet mad. Måske skyldes megen af den dårligdom, forarbejdning nu får skyld for, snarere en ubemærket ændring i vores indtag af umættede planteolier – især i de industrialiserede lande. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer,

Der er forskel på thioler og thioler

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi26. 08. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I den interessante artikel om polycykliske carbonhydrider i aprilnummeret af dette blad [1] omtaltes en femleddet ring med to svovlatomer under navnet

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

Artikler fra Dansk KemiBioteknologi26. 08. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

GC-analyse af ”håbløse” matricer

AktueltArtikler fra Dansk Kemi24. 08. 2026

Prøveforberedelse ”all-in-one”. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Jens Glastrup, MSCi ApS For nogle år siden var jeg på besøg på Ravmuseet i Thyborøn, som drives af Bjarne

Hvor kommer kalken fra?

AktueltArtikler fra Dansk Kemi17. 08. 2026

Fra kølige underjordiske gange i Mønsted til molerklinter på Fur: Danmarks hvide mineral er et aftryk af et urgammelt hav og en nøgle til at forstå, hvorfor Danmark har hårdt vand. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

AktueltArbejdsmiljø/IndeklimaArtikler fra Dansk Kemi10. 08. 2026

Biomonitorering har ført til konkrete ændringer i røgdykkeruddannelsen og reduceret eksponering for tjærestoffer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Maria Helena Guerra Andersen¹,

Størrelse betyder noget

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi03. 08. 2026

Hvad præcise størrelsesmålinger af proteiner kan fortælle os om deres foldning, binding og hvordan de samles. Fra Einsteins diffusionslov og Taylor-dispersion til moderne kapillærmetoder er proteinstørrelse blevet et overraskende stærkt mål for binding, aggregering og selvsamling. Artiklen har

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Besøg Busch Vakuumteknik på LabDays CPH 2026

  • Drifton

    Nye digitale sprøjtepumper til præcis væskedosering

  • Drifton

    Mød Drifton og DACOS på LabDays 2026

  • Holm & Halby

    NYHED: Haier centrifuger – Se dem på LabDays

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Mød hele Busch Group på AUTOMATIK 2026

  • MD Scientific

    Imponerende ydeevne med den nye puriFlash® XS 530

  • Kem-En-Tec Nordic

    Har du brug for 3D-billeder i nanoskala på under 2 minutter?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vakuumteknik debuterer på DALO Industry Days 2026

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    LabDays is well worth attending

  • Busch Vakuumteknik A/S

    60 års ekspertise inden for lækagesøgning: Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions markerer en vigtig milepæl

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

    27.08.2026

  • Hvad bruger vi kalken til?

    26.08.2026

  • Kontrolleret osmose

    26.08.2026

  • Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode

    26.08.2026

  • Der er forskel på thioler og thioler

    26.08.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    26.08.2026

  • GC-analyse af ”håbløse” matricer

    24.08.2026

  • Hvor kommer kalken fra?

    17.08.2026

  • Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

    10.08.2026

  • Størrelse betyder noget

    03.08.2026

  • Mælkens caseiner er uden indre orden – men hvad gør calcium?

    22.06.2026

  • Fra fedtsyreprofil til fedtsyrekoncentration

    15.06.2026

  • Moderne forskning kræver stammekonstruktion i high-throughput

    09.06.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    01.06.2026

  • Ozon i den arktiske troposfære

    21.05.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}