Hvis din virksomhed håndterer kemiske materialer, er det vigtigt at forstå de nye regler fra Arbejdstilsynet, der afskaffer arbejdspladsbrugsanvisningen og erstatter den med en skærpet instruktionspligt. De nye regler har indflydelse på, hvordan din virksomhed skal dokumentere og vurdere risikoen ved arbejde med kemiske materialer. Men hvor meget har reglerne i virkeligheden ændret sig?
Af Claus Ankjærgaard, partner og rådgiver hos Chymeia ApS
Så er der afklaring omkring Arbejdstilsynets ændring af reglerne til kemisk APV, arbejdsinstruktion og arbejdspladsbrugsanvisning. Men er der i virkeligheden tale om væsentlige reelle ændringer, eller er det gammel vin på nye flasker? Gammel vin på nye flasker vil mange påstå, i hvert fald i forhold til de grundlæggende hensigter med reglerne. Uanset de nye ændrede regler har din virksomhed stadig oplærings- og instruktionspligt samt overordnet pligt til at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Sådan har det været altid. Det er blot værktøjerne til at opfylde disse pligter, som ændrer navn. Arbejdspladsbrugsanvisningen forsvinder som et format-dikteret dokument og erstattes af en instruktionsforpligtelse samt en forpligtelse til altid at udarbejde en kemisk APV for de kemiske materialer, der anvendes på virksomheden.
Alt i alt hilser vi de reviderede regler velkommen. De gør det muligt for virksomhederne at lave meningsfuld og målrettet dokumentation i stedet for hovedløst for hvert enkelt kemikalie at lave en arbejdspladsbrugsanvisning med 14 tvungne punkter. 14 punkter, hvoraf størstedelen var af ligegyldig betydning for den almindelige medarbejder, som grundlæggende blot havde brug for information om, hvor farligt materialet var og hvordan man beskytter sig. Arbejdspladsbrugsanvisningen endte således med at indeholde så meget information, at det i praksis var svært at finde ind til den vejledning og de råd, som medarbejderen havde brug for i den konkrete arbejdssituation. Med de nye regler skifter vi mod formatfrihed og større fokus på anvendelse og proces, hvilket gør det muligt at gøre information om sikker håndtering langt mere relevant for den endelige bruger.
Har virksomheden således styr på, hvilke kemikalier den anvender, hvordan de anvendes og hvor farlige de er, så er der nu, med de nye regler basis for at kunne skræddersy sikkerhedsdokumentation, så den i endnu højere grad er målrettet og tilpasset den enkelte virksomhed helt ned til den enkelte medarbejder og dennes særlige anvendelser.
Der er ingen overgangsordning, så fra ikrafttrædelsen den 1. juli 2019, er virksomhederne forpligtet til at kende og overholde de nye regler.
De nye regler
Kemisk APV
Reglen om, at man kan ”slippe” for at udarbejde kemisk APV, hvis man har udarbejdet kemiske APB’er, fjernes sammen med kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger. Det betyder omvendt, at kravet (§6, stk. 1) om, at der altid skal udarbejdes en APV, såfremt der findes farlige materialer på arbejdspladsen, ikke kan undtages.
Det formuleres nu udtrykkeligt, at baggrundsmaterialet til en kemisk APV skal tage udgangspunkt i et SDS.
Den kemiske APV skal være tilgængelig for ansatte. Elektronisk form er tilstrækkelig.
Oplæring og instruktion
Reglerne udvider og detaljerer instruktionsforpligtelsen fra Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse
Instruktionen skal indeholde information om følgende:
– Materialets farlighed, som typisk er informationen fra sikkerhedsdatabladets sektion 2, og 8 (grænseværdier)
– Sikker opbevaring, som typisk er bestemt af information fra sikkerhedsdatabladets sektion 7 samt af de lokale forhold
– Værnemiddelbrug og deres placering, som typisk er bestemt af information fra sikkerhedsdatabladets sektion 8 samt af de lokale forhold
– Førstehjælp, som typisk er bestemt af information fra sikkerhedsdatabladets sektion 4 samt af de lokale forhold
– Bortskaffelse, som typisk er bestemt af information fra sikkerhedsdatabladets sektion 13 samt af de lokale forhold
Instruktionen kan være mundtlig, men skal dog suppleres med skriftlig dokumentation, hvis farlighed eller særlige forhold. Dette er for at tilgodese de arbejdspladser, der enten er meget overskuelige i antallet af kemiske materialer eller antallet af berørte medarbejdere. I sådanne begrænsede scenarier kan man argumentere for, at mundtlig instruktion er tilstrækkeligt og at skriftlige instruktioner kun vil udgøre en unødvendig bureaukratisk byrde. Baserer man udelukkende sin instruktionspligt på mundtligt grundlag, skal man dog være sikker på, at man følger op og repeterer instruktionen, når der sker væsentlige ændringer i arbejdsforholdene, eller der kommer nye medarbejdere til.
Ophævelse af kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger
Krav om at udarbejde arbejdspladsbrugsanvisning forsvinder
Formkravet forsvinder hermed også
Medmindre det har betydning for risikoforståelse af materialet, forsvinder forpligtelsen til at informere om følgende:
– Sammensætningsoplysninger fra sikkerhedsdatabladets sektion 3
– Fysisk/kemiske egenskaber fra sikkerhedsdatabladets sektion 9
– Toksikologiske oplysninger fra sikkerhedsdatabladets sektion 11
– Stabilitet og reaktivitet fra sikkerhedsdatabladets sektion 10
– Transportoplysninger fra sikkerhedsdatabladets sektion 14.
Konsekvenserne af de nye regler
Der er tale om et paradigmeskift, som flytter fokus og det skriftlige krav fra arbejdspladsbrugsanvisningen til den kemiske APV og instruktion.
Som overskriften på de nye regler siger, så afskaffes kravet til udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisningen, men alligevel er der næppe tale om en revolution, som afskaffer behovet for et dokument.
Medarbejderne skal stadig instrueres på baggrund af den kemiske APV, og hvor nødvendigt også skriftligt. Medarbejderne skal også fortsat kende mange af de emner (bortskaffelse, værnemidler, faresymboler osv.), som var indeholdt i arbejdspladsbrugsanvisningen.
Af praktiske og juridiske hensyn vil det derfor fortsat give mening med et APB-lignende dokument. Men det vil være hensigtsmæssigt at arbejde med et dokument, som er:
Mere målrettet
Mere fleksibelt
Mere proces- og anvendelsesorienteret
… og baseret på en risikovurdering, som tager både farlighed og anvendelse i betragtning.
I forhold til den praktiske udfoldelse af de nye regler hører vi fra virksomheder, vi har været i kontakt med, at det er godt med de nye regler, fordi:
… man kan lave dokumenter, der er tilpasset til den enkelte virksomheds behov
… de nye regler åbner op for at adressere hele processer i stedet for kemikalier enkeltvis
… man kan skræddersy dokumentet, så det er velegnet til at instruere efter
… det stadig er muligt at lave den oprindelige arbejdspladsbrugsanvisning, såfremt man vurderer, den er tilstrækkelig informativ.
Det interessante er, at alt dette bidrager positivt til at gøre arbejdsinstruktioner og kemisk APV mere relevant for brugeren, hvor netop relevans er afgørende for, om det bliver læst af brugerne. Resultatet af den nye lovgivning bør efter vores opfattelse være, at man laver et mere målrettet og relevant dokument.
I og med der er metodefrihed, så er den ”gamle” arbejdspladsbrugsanvisning stadig en mulighed, men det er vigtigt at forstå, at det skal være begrundet i en nedskrevet vurdering (kemisk APV) – det skal alle løsninger være fremadrettet. Man skal altså argumentere for (på baggrund af en risikovurdering), at den metode man vælger, er velegnet til håndtering af risikoen på virksomheden.
For til slut at producere en god kemisk APV og gode robuste instruktioner forudsætter det fra starten af, at:
1. … man har et sundt ”bogholderi” over virksomhedens kemiske materialer – styr på kemikalierne
2. … man løbende holder sig ajourført på, hvorledes farligheden af de kemiske materialer er beskrevet og ændrer sig eksempelvis via opdaterede leverandørbrugsanvisninger – styr på farligheden
3. … man forstår, hvordan de kemiske materialer bliver anvendt på virksomheden – styr på anvendelsen.
* Bekendtgørelse nr. 254 af 19. marts 2019 om ændring af bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) (Ophævelse af kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger m.m.).
