Drifton A/S ser frem til at deltage på LabDays Aarhus 2025 sammen med DACOS A/S. Messen finder sted onsdag den 10. og torsdag den 11. september i Aarhus Congress Center, og her kan du møde både Drifton og DACOS på stand 40.
LabDays er en central begivenhed for den skandinaviske laboratoriebranche, og i år bliver udstillingen den hidtil største med næsten 100 udstillere. Her samles leverandører, forskere, undervisere og laboratoriepersonale til to dage med fokus på videndeling, inspiration og de nyeste løsninger.
Drifton og DACOS er begge en del af Diatom A/S og kombinerer nu vores styrker for at tilbyde et endnu bredere og mere komplet sortiment. Hos os finder du både teknisk laboratorieudstyr som peristaltiske pumper, sprøjtepumper, centrifuger, vortex-mixere og magnetomrørere samt et stærkt udvalg af laboratorieforbrugsvarer fra DACOS – herunder pipettespidser, cryo-produkter, reagensrør, centrifugerør, sprøjter, filtre og plastartikler.
Med denne kombination bliver det lettere for dig at samle indkøbene ét sted og få adgang til både avanceret laboratorieudstyr og daglige forbrugsvarer. Det giver en mere effektiv indkøbsproces, højere tilgængelighed og professionel rådgivning – uanset om du arbejder inden for pharma, kemi, hospitalssektoren eller på en uddannelsesinstitution.
Vi ser frem til to inspirerende messedage i Aarhus, hvor vi præsenterer vores nyeste løsninger og deler viden om, hvordan vores produkter kan understøtte og optimere arbejdsgange i laboratoriet.
Bestil din gratis adgangsbillet til LabDays Aarhus 2025 og besøg Drifton og DACOS på stand 40.
Vil du have en produktpræsentation af specifikke løsninger på messen, er du velkommen til at sende dine ønsker til info@drifton.dk eller info@dacos.dk.
Se hele vores udvalg på http://www.drifton.dk og http://www.dacos.dk.