Et mexicansk-dansk energi- og klimasamarbejde, der løber medio 2017-medio 2020 og med et budget på 34.1 mio. kr. bliver i disse dage skudt i gang i Mexico City. Samarbejdet fokuserer på bæredygtig anvendelse af bioenergi som energikilde, på at forbedre og forfine de modelleringsværktøjer, der er i Mexico, samt støtte til at gøre el-nettet i stand til at håndtere mere vedvarende energi.
Energistyrelsen deltog sammen med Energi-, Forsyning og Klimaministeriet på energikonferencen DEMEX – Dialogues for the Future of Energy for at fortælle om erfaringerne fra det mexicansk-danske samarbejde og samtidig møde andre internationale og mexicanske interessenter.
En række store danske virksomheder deltager 29. september sammen med politikere og leverandører i en high-level konference i Mexico City, som har fokus på at dele danske og mexicanske erfaringer med energieffektivisering i industrien og danske teknologier og løsninger, der kan realisere energisparepotentialet.