• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi15. 12. 2023 | Heidi Thode

Fokus på azid

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi15. 12. 2023 By Heidi Thode

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2023 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Læs originalartiklen her

I forbindelse med dette års varmeste emne, klikkemi [1], kommer man ikke uden om navnet azid. En treatomig ion eller substituentgruppe er her pludselig kommet i søgelyset. Hvad er der at sige om den nomenklaturmæssigt?
Navnet azid er genialt: kort og ikke til at forveksle med andre navne på skrift (måske mundtligt på nogle sprog?) – men kun genialt, hvis man ved, hvad det er, naturligvis! Det må vel nærmest betegnes som et semisystematisk navn: ‘az’ er afledt af det franske azote for nitrogen, og ‘id’ er systematisk endelse for anioner. Det er da også if. IUPAC et acceptabelt navn [2]. Bemærk, at det ikke er nødvendigt at sige “azid-ion”; ‘azid’ er navnet på ionen.

Hvad hvis man ikke ved, hvad azid er? IUPAC bryster sig jo af at tilbyde navne, der oplyser brugerne om forbindelsens sammensætning og eventuelt endda dens struktur. Sammensætningen af, og såmænd også ladningen af, anionen azid kan vi klare med det støkiometriske navn (compositional name [3]) trinitrid(1-). Det siger præcis det samme som formlen N3–. Hvad der mangler, er en eksplicit aftale om, hvordan de tre nitrogenatomer nummereres. Det er vel oplagt: 1,2,3 fra en ende af? Ja, men det står faktisk ingen steder i forbindelse med navnet azid. Og hvis man for eksempel taler om koordinering til et eller flere metalatomer via det ene eller det andet nitrogenatom eller flere af dem, eller om isotopsubstitution, har man brug for en nummerering.

En lidt snurrig løsning kan være at gå ud fra det treatomige nitrogenstamhydrid triazan, H2N-NH-NH2 [4], som er født med nummereringen 1-2-3. Hvordan kommer vi derfra til azid? Vi skal have strippet alle hydrogenatomerne af uden at efterlade mere end én negativ ladning. Det ville være dejligt at kunne indføre to dobbeltbindinger. Det kan vi, hvis vi starter med at flytte en hydron over på det midterste nitrogenatom, så vi får –HN-NH2+-NH2. Denne uladede zwitterion ville hedde triazan-2-ium-1-id, men vi skal videre. Hvis vi fjerner en hydron fra den anden ende, får vi monoanionen –HN-NH2+-NH–, triazan-2-ium-1,3-diid. (Der skal i denne nomenklatur ikke skrives ladningstal; de følger direkte af navnet). Nu er vi parate til at lave to dobbeltbindinger og komme af med fire hydrogenatomer, så vi får azid skrevet som –N=N+=N– med navnet triaza-1,2-dien-2-ium-1,3-diid. Klart til brug med lokanter. Operationerne her er formelle standard-nomenklaturoperationer, og vi vil nødig i clinch med teoretikere omkring elektronstrukturen. Den er en anden historie. Og der er sådan set ingen af navnene, der siger noget om geometrien af forbindelsen, selv om nogle nok vil mene, at når vi skriver den som en cumulen, så må vi vel mene, at den er lineær? Egentlig ikke. Læseren kan more sig med at filosofere over lignende molekyler, for eksempel dinitrogenoxid og ozon. Dem kan vi måske skrive om en anden gang.

Det bør lige nævnes, at der er en nomenklaturtype, som ikke er blevet særlig udbredt, selv om den nogle gange er eneste udvej [5]. I vores tilfælde ville navnet for azid være triazy-[3]catenat(1-). Det navn siger, at der er tale om en kæde, men sådan set ikke, at den er retlinet.

I organisk kemi [6] møder vi azid som terminalt bunden substituent med præfikset ‘azido’, for eksempel i et simpelt navn som azidobenzen, som altså fuldsystematisk er 3-phenyltriazadien-2-ium-1-id. Der kan også anvendes binære navne ligesom for uorganiske azider, således at vi får navne som ethylazid og glucopyranosylazid (disse navne er så i to ord på engelsk, men i ét ord på dansk) [6]. Som ligand i koordinationsforbindelser vil azid hedde ‘azido’, ‘trinitrido(1-)’ eller, ud fra det omstændelige navn ovenfor, ‘triaza-1,2-dien-2-ium-1,3-diido’ – hvis altså vi har brug for lokanter.

TD, Nomenklaturudvalget

Referencer
1. Dansk Kemi, november 2022 og juni 2023.
2. Nomenclature of Inorganic Chemistry: IUPAC Recommendations 2005, “the Red Book“, https://iupac.qmul.ac.uk/bibliog/books.html, afsnit IR-5.3.3.3, Homopolyatomic ions.
Se også Kort vejledning i uorganisk-kemisk nomenklatur på den danske hjemmeside Dansk Kemisk Nomenklatur (https://www.kemisknomenklatur.dk; spalten med PDF-dokumenter til højre).
3. Red Book [2], Chapter 5.
4. Red Book [2], Chapter 6.
5. Red Book [2], afsnit 7.4: Inorganic chains and rings.
6. For organisk-kemisk nomenklatur omkring azid se den bekvemme nye netversion af “the Blue Book“: https://iupac.qmul.ac.uk/BlueBook (html-version og PDF af hele værket findes begge her) og søg på ‘azide’.

Skrevet i: Artikler fra Dansk Kemi, Historisk kemi

Seneste nyt fra redaktionen

Chr. Hansen A/S, osteløbe og teknologispring

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemiTop06. 10. 2025

– en virksomhed, der har en historie med mange facetter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kurt Jacobsen, dr.phil. Den 29. januar 2004 fusionerede de to danske virksomheder,

Vil du stå i spidsen for et af Danmarks ældste fagblade – Dansk Kemi søger ny redaktør

Aktuelt02. 10. 2025

Da vores redaktør, Hanne Christine Bertram, stopper, søger vi en redaktør til et af Danmarks ældste fagtidsskrifter, Dansk Kemi. Dansk Kemi bringer aktuel og dybdegående information om kemien og dens udvikling inden for industri, forskning og uddannelse. Bladet er desuden medlemsblad for Kemisk

Fra forskning i nanosikkerhed til mere sikker håndtering af nanomaterialer i arbejdsmiljøet

Arbejdsmiljø/IndeklimaArtikler fra Dansk KemiTop29. 09. 2025

NFA har udgivet en videnskabelig artikel om NFA's samfundsmæssige aftryk på kemiområdet. Den beskriver, hvordan forskning i nanosikkerhed er omsat til mere sikker håndtering af nanomaterialer på arbejdspladser i Danmark. Det skete i tæt dialog mellem forskere, Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets

Sulfitter. Sulfo. Sulfonater og sulfater. Sulfa. Sulfy. Sulfider. Sulfan

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi22. 09. 2025

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Hvad er fælles for indholdet af de to flasker på billedet? Der er svovlforbindelser i begge, og i begge giver de pågældende forbindelser lidt

Jubilæumsudgaven af Labdays i Aarhus er kommet godt fra start

BranchenytTop10. 09. 2025

Lige fra morgenstunden stod de første besøgende klar til at komme ind på LabDays messen, der i år afholdes i smilets by, Aarhus. Her kunne de finde oplagte udstillere, der gennem messens to dage står klar til at præsentere deres produkter, der inkluderer alt indenfor laboratorieverdenen. Der ud

Kvantealgoritmer og kemisk forståelse i åbne systemer

AktueltArtikler fra Dansk Kemi03. 09. 2025

Fra myten om den heroiske beregning til realistiske simuleringer af elektronoverførsel i åbne systemer med hukommelse. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Lea K. Northcote1,2 og

Grøn kemi, affald og plast

AktueltArtikler fra Dansk KemiGrøn omstilling26. 08. 2025

Grøn kemi – læren om hvordan kemi udføres bæredygtigt og sikkert – bliver kun vigtigere. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Christine Brænder Almstrup og Mikael Bols, Kemisk

Det gyldne mikrobiom: Tarmbakterier som kilde til det essentielle B-vitamin riboflavin

AktueltArtikler fra Dansk KemiBiokemiBioteknologiMedicinalkemi20. 08. 2025

Riboflavin er et essentielt vitamin, der spiller en nøglerolle for vores sundhed samt for at opretholde et sundt tarmmikrobiom. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Emmelie Joe

Antibiotikaresistens i vores naturlige miljøer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBiologi12. 08. 2025

Spredning af antibiotikaresistens kan ske via mineraloverflader. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Karina Krarup Svenninggaard Sand, associate professor, Globe Institute,

Nye metoder giver indsigt i plantebaseret strukturdannelse

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi04. 08. 2025

Et afsluttet ph.d.-projekt fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Julie Frost Dahl*, Sandra Beyer Gregersen og Milena Corredig,

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Sådan tjekker du, om dit lithiumbatteri er defekt – og udgør en brandfare

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Mød Busch Vacuum Solutions på DanFish International 2025 i Nordens Paris

  • Holm & Halby

    Seminar i Aarhus: Bliv klog på frysetørring 18. november

  • DENIOS ApS

    I morgen sker det

  • Holm & Halby

    Mød os på Cleanroom EXPO’25

  • DENIOS ApS

    Så er det nu eller aldrig

  • Busch Vakuumteknik A/S

    OTTO Digital Services til systemer

  • DENIOS ApS

    Sådan får du op til 50 % mere lagerkapacitet

  • Holm & Halby

    VidensDage 2025: To dage med viden, visioner og værdi

  • Holm & Halby

    LAF kabinetter: Er du rustet til den nye EN12469 / Annex 1

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Chr. Hansen A/S, osteløbe og teknologispring

    06.10.2025

  • Vil du stå i spidsen for et af Danmarks ældste fagblade – Dansk Kemi søger ny redaktør

    02.10.2025

  • Fra forskning i nanosikkerhed til mere sikker håndtering af nanomaterialer i arbejdsmiljøet

    29.09.2025

  • Sulfitter. Sulfo. Sulfonater og sulfater. Sulfa. Sulfy. Sulfider. Sulfan

    22.09.2025

  • Jubilæumsudgaven af Labdays i Aarhus er kommet godt fra start

    10.09.2025

  • Kvantealgoritmer og kemisk forståelse i åbne systemer

    03.09.2025

  • Grøn kemi, affald og plast

    26.08.2025

  • Det gyldne mikrobiom: Tarmbakterier som kilde til det essentielle B-vitamin riboflavin

    20.08.2025

  • Antibiotikaresistens i vores naturlige miljøer

    12.08.2025

  • Nye metoder giver indsigt i plantebaseret strukturdannelse

    04.08.2025

  • Hofmeister – nem at anvende, svær at forstå

    23.06.2025

  • Udvinding af fødevareproteiner fra kløvergræs ved membranteknologi

    17.06.2025

  • Trinatriumhexafluo… hvad for noget?

    09.06.2025

  • Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

    02.06.2025

  • Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

    26.05.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik