Ønsket om faglig udfordring og mødet med to små børn i Tanzania, der havde mistet arm og ben som følge af slangebid, er nogle af årsagerne til, at den blot 29-årige Andreas Laustsen har kastet sig over udviklingen af den moderne slangemodgift.
Slangebid udgør et stort globalt problem. Hvert år bliver fem mio. personer bidt, heraf får 2,5 mio. personer en reel forgiftning med alvorlige symptomer, 400.000 så alvorlige at de ender med en amputation og 150.000 ender med at dø.
En af Andreas’ ideer var udvikling af slangemodgift baseret på humane antistoffer. Sammen med kollegaen Mikael Engmark startede han firmaet VenomAb. Et firma, der siden er blevet spunnet ind på universitetet og blevet til han og Mikaels forskning (det plejer at være den omvendte udvikling).
Den nye modgift er helt anderledes end den nuværende type, som produceres ud fra en gammeldags teknik udviklet i 1895. De eksisterende modgifte består af antistoffer fra hesteserum. De er besværlige at lave, samtidig med at de potentielt kan give alvorlige bivirkninger, deriblandt hyperallergiske reaktioner, serumsyge, nyresvigt og anafylaktisk chok.
Valg af den sorte mamba
Han og Mikael valgte at satse alt. De skrottede de planlagte ph.d.-planer og lavede i stedet nye ph.d.-projekter med det mål at fremstille menneskelige antistoffer, der kan neutralisere slangetoksiner.
De skulle starte helt fra scratch. De valgte at starte med modgift mod den sorte mambas gift. De vurderede, at det var vigtigt at have en historie, folk hurtigt kan forholde sig til. Især når der skal søges midler.
– Vi vurderede også, at den sorte mambas gift er rimelig simpel at gå til set med tekniske øjne. Det har siden vist sig at være rigtigt i den forstand, at den primært er neurotoksisk. Hugormegifte (hugorme dækker både over den danske hugorm, men også klapperslanger) er f.eks. både neurotoksiske, hæmotoksiske (mod blodet) og cytotoksiske (mod væv).
Selve arbejdet med udvikling af modgift mod den sorte mamba vha. phage display-teknologien kan du læse meget mere om i et kommende nummer af Dansk Kemi.
Læs om, hvorfor slanger er giftige her.
Andreas Laustsen
Tog sin kandidatgrad som civilingeniør med et gennemsnit på 12
Brugte to år på sin ph.d.
Blev i 2014 kåret som Danmarks sejeste ingeniør af Engineer the future
Blev i 2016 kåret som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år
Blev i 2017 kåret som en af Europas ”30 under 30” af Forbes.
Katrine Meyn