En undersøgelse af Covid-19 vaccinen fra Pfizer BioNTech har skabt en mindre mediestorm. Baggrunden er, at studiet rejser spørgsmålet om, hvorvidt vaccinen er i stand til at ændre vores DNA.
Det er åbenlyst, at det spørgsmål, og ikke mindst svaret på det, ret hurtigt er gået viralt. For undersøgelsen kan nemlig ikke blankt afvise, at det er tilfældet. Men altså heller ikke bekræfte det. Forskerne bag studiet slår i øvrigt også fast, at man ikke skal fortryde eller lade være med at lade sig vaccinere på grund af resultaterne.
Baggrunden for undersøgelsen er et MIT-forsøg om, hvorvidt RNA fra SARS-CoV-2 kan omdannes til DNA og integreres i genomet på celler, der er inficeret med virussen
Det fik forskerne til at spekulere på, om det også kan ske med Pfizer BioNTechs vaccine, som indeholder mRNA svarende til SARS-CoV-2 spikeprotein. I dyreforsøg, som Pfizer lavede på vaccinen, har man set, at omkring 18 procent af vaccinen ophobes i leveren allerede 30 minutter efter, at vaccinen er injiceret. Derfor valgte forskerne fra Lunds Universitet, med bl.a. Yang de Marinis (hovedforfatter på studiet), at undersøge problematikken i netop leverceller i det første in vitro-studie om omdannelsen af mRNA.
Vi så, at vaccinen kommer ind i levercellerne fra cellelinjen allerede 6 timer efter, at vaccinen er givet. Vi så også, at udtrykket af LINE-1-genet ændrer sig i cellerne, når vi tilføjer vaccinen, og at proteinet LINE-1, som er lavet af det gen, var til stede i cellekernen. Vi så, at det var DNA omdannet fra vaccinens mRNA i de værtsceller, vi undersøgte, siger Yang de Marinis.
Det resultat er blevet både tolket og fejltolket mange steder på nettet. For forsøget viser ikke, at vaccinen ændre vores DNA.
Vi har vist, at mRNA-vaccinen fra PfizerBioNTech omdannes fra RNA til DNA i cellerne in vitro i petriskåle, men vi ved endnu ikke, om dette DNA er integreret i cellernes DNA i genomet – og i så fald om det har nogle konsekvenser, siger Yang de Marinis.
Det er også vigtigt at påpege, at studiet ikke undersøger, om vaccinen går ind og ændrer vores genom.
Vores resultater indikerer dog, at denne reverse transkription, altså omdannelsen af RNA til DNA, muligvis kan finde sted i humane celler. For at være sikker er der brug for data fra flere undersøgelser, og forhåbentlig vil vores resultater føre til, at andre også studerer dette. Det er vigtigt at teste begrænsningerne af vores undersøgelsesresultater, og der er mange spørgsmål tilbage: Sker dette kun i et laboratoriemiljø? Kan dette ske i andre celletyper? Kun ved vaccination med mRNA-vaccine? Vi håber, at vores resultater stimulerer yderligere undersøgelser, siger Magnus Rasmussen, professor ved Lunds Universitet og infektionslæge ved Skånes Universitetshospital, medforfatter til undersøgelsen.
Kilde: lu.se