Der kan siges meget om ærter og bønner, men trods det er der ikke en stor produktion til konsum – det meste går til dyrene. Men det er ikke optimalt bl.a. i forhold til den sene høst, der kaster både sygdomme, ukrudt og dårlige betingelser for efterafgrøde.
Nu skal et nyt projekt kaste lys over, hvorvidt man kan skære dyrene væk, og øge vores interesse for selv at spise friske ærter og bønner.
Det forklarer Chiara De Notaris, PostDoc. ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og aktivt involveret i Organic RDD projektet GrainLegsGo, der kigger nærmere på potentialet for at dyrke friske hestebønner, sojabønner og ærter til human konsum.
Vi har I årevis talt om, at vi skal finde alternativer til kød. Bælgplanter er en oplagt mulighed, men alligevel er produktionen af bælgplanter ikke ret stor herhjemme. De er ellers specielt relevant for økologiske avlere, fordi bælgplanter bringer næringsstoffer ind i systemet, restproduktet, stænglerne og bladene kan indgå i den cirkulære bioøkonomi, og friske bælgplanter har potentiale til at blive et højværdi produkt som fødevare.
I GrainLegsGo undersøges forskellige sorter af hestebønner, sojabønner og ærter , som er særligt velegnede til human konsum. Arterne bliver blandt andet identificeret og leveret af NordGen, den store nordiske frøbank, som har vist interesse for projektet, fordi det gør genbanken klogere på hvad de arter, de har på lager kan – med hensyn til både spisekvalitet, dyrkningsegenskaber og udbytte.
Et par enkelte arter bliver udvalgt til dyrkning i større parceller i projektet, hvor man specifikt vil kigge på bælgfrugternes samspil med efterafgrøderne. Et større antal arter vil blive afprøvet i mindre skala, netop for at blive klogere på artens egenskaber generelt.
Når man taler om, at vi skal finde andre proteinkilder end kød, er bælgplanter et åbenlyst alternativ. Overgangen for forbrugerne fra kød til f.eks. hestebønner er nok umiddelbart mere overkommelig og realistisk end at få os alle til at spise insekter, siger Jim Rasmussen, seniorforsker ved Insitut for Agroøkologi på Aarhus Universitet er projektleder på GrainLegsGo.
Det er ikke kun nye arter, der undersøges i projektet. Forskerne forventer også en positiv klimaeffekt i form af indvirkning på kulstoflagring i jorden og formindsket udslip af kvælstof.
Det hænger sammen med, at timingen i forhold til efterafgrøderne bliver bedre, når man høster bælgplanterne tidligt. På den måde optimeres næringsstof-kredsløbet i systemet. Samtidig har bælgplanter et input af både kvælstof og kulstof, som sandsynligvis stimulerer jordens mikroorganismer til at øge den stabile kulstoflagring i jorden.
Også restprodukterne, stænglerne og bladene, vil blive undersøgt for at blive klogere på deres potentiale i forhold til bioraffinering, det være sig i biogas anlæg eller som fiberråstof til f.eks. tekstilproduktion. Her vil ingeniører fra AU kortlægge cellulosen i restproduktet med øje for, om den har eller kan opnå en kvalitet, så den kan bruges til f.eks. tekstil.
Så måske får sokker og håndklæder af bambus snart selskab i skabet af bønne-bukser og ærte-trøjer.
Det kunne være fantastisk, hvis vi om fem år havde en national bælgfrugt-uge på landets restauranter, hvor de bedste kokke viste, hvad man rent faktisk kan med de her afgrøder. Måske er det optimistisk, men vi sætter barren højt, siger Jim Rasmussen.
Kilde: Aarhus Universitet
