I september måned har der været fokus på plastgenvinding. Vestforbrændings direktør er i september blevet fritstillet, fordi man ikke på virksomheden sørgede for at genbruge nok plast, så nu vil kommunerne selv håndtere plastgenvindingen. Samtidig ser vi dansk plast dukke op i fattige lande, hvor det bliver brugt som energi i miljømæssigt tvivlsomme ovne, mens vi importerer affald fra udlandet for at udnytte kapaciteten på vores miljøvenlige forbrændingsanlæg!!
Der er noget galt med materialestrømmene for plast. Hvis man søger på Google om, hvorfor plastgenbrug er godt, så ender man i en række argumenter fra offentlige ”good-doer”-organisationer, politiske NGO’er og private aktører, der har økonomiske interesser i genbrug; argumenter, der mere har karakter af gruppetænkning, end af rationelle miljøbaserede argumenter for indsamling og genbrug af plast.
Plast skal ikke ende i miljøet, men hvis vi bruger vores gode renovationssystemer, genindfører en udskamning af ”skovsvin” m.m., har vi i Danmark forbrændingsanlæg, der er designet til at brænde plast og udnytte energien til elproduktion og fjernvarme. Der er således ingen undskyldning for at finde plastikaffald i grøftekanter langs vejene, på stranden eller i skoven. Det er noget svineri og for min skyld kan vi sagtens tidoble bøderne for den slags forurening.
Råstofferne til plast kommer fra olieindustrien. Råolie raffineres i mange fraktioner, der fra den lette ende starter med anvendelser til naturgas, flaskegas, let nafta, benzin, petroleum, jetbrændstof, diesel, smøreolier osv. Man kan cracke højere carbonhydrider til lavere, for eksempel øge oktantallet i benzinfraktionen, men man kan ikke exotermt lave for eksempel let nafta om til benzin; og der er ikke økonomi i kun at lave det til flaskegas. Derfor er let nafta det vigtigste råstof for plastindustrien, der laver polyethylen, polypropylen m.m. ud fra denne fraktion. Hvis der ikke er balance i brugen af råolie, bliver restfraktioner afbrændt uden væsentlig energiudnyttelse i mange af de store oliestater.
Hvad sker der, når vi sender vores plastfraktion til genbrug i Tyskland eller eksporterer den med containerskibe til det Fjerne Østen og Afrika? Svaret er, at vi bruger dieselolie (til transport), som er en begrænset ressource, for at fragte en let nafta-oliefraktion, der ikke er begrænset, men som altså bliver brændt af på raffinaderier, hvis den ikke kan sælges til en pris, der dækker omkostningerne for olieraffinaderierne. At lave ny plast eller diesel ud af plasten kræver også nogle termodynamiske overvejelser. Hvor meget energi skal vi bruge på transport og kemiske processer for at omdanne plast til diesel eller ny plast? Jeg ved det ikke, men jeg er ret sikker på, at denne materialestrøm ikke energimæssigt kan konkurrere med omdannelse af plast til energipiller på vores fjernvarme og forbrændingsanlæg.
Den plastindsamling, vi har startet i Danmark, er med andre ord ikke bæredygtig, hvis målet er at mindske forbruget af råolie. Brug plasten direkte til energiformål, evt. til erstatning for noget af den flis, vi under international kritik importerer fra Polen og de baltiske lande.
Jens Folke, jens.folke@lean6sigma.eu
