Kombinationen mellem den blot 29-årige entreprenante danske forsker Andreas Hougaard Laustsen og Antibody Phage Display-teknologien er vejen frem mod langt bedre slangemodgifte end dem, man kender i dag. De nuværende er baseret på en bedaget teknik fra 1895.
Det handler om at finde antistoffer, der binder sig til de toksiner, som findes i slangers gift, og her er Antibody Phage Display-teknologien en både hurtig og effektiv vej frem. Omend også lidt dyr.
Udfordringen er, at slangegifte er meget komplicerede. Man kender ikke alle toksinerne i dem, ej heller hvor meget af de forskellige komponenter, der er til stede, og hvor vitale de er for giftvirkningen. En del af det arbejde kastede Andreas Hougaard Laustsen sig over i forbindelse med sin ph.d., og han har udviklet en matematisk model, der rangerer toksinerne efter, hvor medicinsk relevante de er. I første omgang gjaldt det giften fra den sorte mamba, som har omkring 50 toksiner, hvoraf flere dog ligner hinanden så meget, at et antistof kan binde sig til to-tre toksiner.
Med den viden i hånden var målet at komme igennem til antistof-virksomheden IONTAS og bagmanden John McCafferty, der har har opfundet Antibody Phage Display-teknologien. I dag ligger virksomhedens laboratorium inde med omkring 10 mia. forskellige antistoffer, og den enorme mængde giver næsten sikkerhed for et hit.
Det lykkedes at komme igennem nåleøjet, og i dag har holdet foreløbig fundet 16 antistoffer, der er målrettet neotoksiske slangegifte – det vil sige bl.a. den omtalte sorte mamba, kobra’en og flere andre. Nu overvejer Andreas Hougaard Laustsen den videre vej frem. Bl.a. skal man vurdere, om de 16 er gode nok eller om man skal lede videre.
Læs mere om udviklingen af moderne slangemodgift og teknikken bag i Dansk Kemi udgave 6, side 8