Umiddelbart lyder det som en oplagt god idé at få genbrugt eller anvendt materialer, fremfor at fx at brænde dem.
Men dette mønstre kommer med en pris i form af, at vi ikke bare genanvender materialerne, men at de forurenende stoffer også kommer med rundt. Hvilken påvirkning har det?
Det undersøger man på Lunds Universitet. I et projekt har man identificeret mikroplast i både kompostjord og biogødning.
Hos Center for Miljø- og Klimavidenskab (CEC) er der tre forskellige projekter i gang, hvor forskellige genbrugsprodukter og materialer undersøges for at se, om de indeholder forurenende stoffer.
Der undersøges biogødning fra madaffald, kompostjord fra haveaffald, slaggegrus (et restprodukt fra affaldsforbrænding) samt asfalt og beton fra nedrivning af veje og bygninger. Fællesnævneren er, at det involverer materialer, der kan danne kredsløb, men der er også sundheds- og miljørisici forbundet med dem.
– Vi vil rigtig gerne afklare risiciene ved de stoffer, der følger med, så samfundet kan genanvende så meget som muligt. At finde balancen mellem risiko og fordel er det, der er vigtigt, siger Martijn van Praagh til lu.se
Han er adjungeret lektor ved CEC og ansvarlig for projekterne.
– Det har længe været kendt, at der er mikroplast i spildevandsslam, som udbringes på marker. Mikroplastikken kommer fra vand fra vaskemaskiner – meget af vores tøj er i dag lavet af plastik – og fra afføring vi skyller ned i toilettet. Men at se mikroplast i kompostjord fra haveaffald, samt i biogødning fra gylle og madaffald, er noget nyt, siger Martijn van Praagh.
– Vi ved ikke rigtig, hvad det betyder endnu. Men det, vi ved, er, at plastikken cirkulerer med produkterne, og at plastikken returneres til jorden, hvor den kan samle sig. Plast nedbrydes ikke, eller kun meget langsomt, siger han.
Også andre stoffer har fundet vej til kompostjord – nemlig de meget uønskede PFAS-stoffer.
Dog er der ikke tale om alarmerende høje koncentrationer, men de er i jorden.
Dilemmaet er, at en vis mængde forurening returneres ved genanvendes. Det er det, man kortlægger nu. Næste spørgsmålet er, om det er noget, vi skal holde øje med i fremtiden? Skal vi starte med kildesporing?
– Ikke at bruge kompostjorden ville forårsage andre problemer. Tørvejorden, der sælges i havebutikker, indeholder ikke noget genbrugsmateriale – men tørv er en begrænset ressource, og udvindingen er forbundet med betydelige drivhusgasemissioner, påpeger han til lu.se
Når det kommer til mikroplast, kan forskningen i dag ikke svare med sikkerhed på, om det udgør nogen risiko for jordens sundhed.
– Men de giver en idé om, hvor meget vi forurener, og det er ikke noget, vi ønsker der. Når vi nu finder dem overalt, forstår vi, at der er mange andre ting, der også breder sig. Vores samfund lækker forurenende stoffer. Det er vigtigt, at vi holder styr på dem. Og hvis de viser sig at være giftige, jamen så kan vi stoppe dem, gå tilbage og tjekke kilderne, siger han.
Kilde: lu.se
