Den rejsende kemiker på Bornholm.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 11, 2003 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.
Af Ole Bostrup
I 1710 fremkom der i Berlin en anonym »Notits om berlinerblåt, der for nylig er opfundet« [1]. Det var en voldsom rosen af det nye farvestof, som kunne købes i Berlin i Det Kongelige Videnskabernes Selskabs boghandel. Notitsen omtaler ikke, hvorledes farvestoffet kan fremstilles. Det var en hemmelighed, som fremstilleren ville bevare for sig selv.
I 1726 forelå den første trykte opskrift. Okseblod blandes med potaske, og blandingen opvarmes til smeltning. Efter afkøling udludes reaktionsblandingen med vand, og der tilsættes jernvitriol og alun [2].
J. Brown gjorde opmærksom på, at man kunne bruge andre animalske produkter som f.eks. kød, og han fandt også, at det var unødvendigt at tilsætte alun [3].
Opdageren
Johann Konrad Dippel (1673-1734) begyndte 16 år gammel at læse teologi ved universitetet i Giessen. Han var kvik og blev magister i 1693. Han levede et vildt studenterliv, satte sig i stor gæld og blev involveret i slagsmål. En student døde. Dippel forlod Giessen og rejste til Strassburg. Heller ikke her kunne han undgå problemer, og han måtte atter flygte.
1704 kom han til Berlin, til en stilling som hofkemiker hos greve August von Wittgenstein.
Dippel i Berlin og Holland
Dippel arbejdede med dyreolier, der blev vundet ved tør destillation af hjortetakker. Det var der andre, der havde gjort før ham. Dippels olie var et desinfektionsmiddel, der kunne forhindre betændelse i sår. Olien har været handelsvare helt op i 1900-tallet.
Georg Ernst Stahl (1660-1734) berettede i 1731, at Dippel arbejdede sammen med en farvemester ved navn Diesbach om fremstilling af farvestoffer. En dag tog Diesbach noget af remanensen fra destillationen og behandlede den med alun, jernvitriol og potaske, og resultatet blev et blåt farvestof. Dippel blev hidkaldt, og han kunne reproducere fremstillingen [4].
På trods af opfindelsen eller måske pga. denne måtte Dippel allerede efter tre år forlade Berlin. Han flygtede til Holland. 1711 skrev han en medicinsk doktordisputats. Men atter satte han sig i gæld og måtte flygte videre.
Dippel kom til Danmark
1714 kom Dippel til Altona, der dengang hørte til Danmark. Han kom i forbindelse med kongens svoger, greve Reventlow, der var overpræsident og interesseret i kemi. Nu burde Dippel have været en lykkelig mand. Han kunne fremstille en olie, der var virksom ved sårheling, og han kunne fremstille et flot blåt farvestof. Enhver greve burde være lykkelig ved en sådan medarbejder.
Anklagen
Hvad der stak Dippel, ved vi ikke. Var det hovmod? Dippel henvendte sig til kong Frederik IV og bagtalte Reventlow. Dippel hævdede, at Reventlow tog penge til sig selv, når han i egenskab af overpræsident indkrævede skat til kongen.
Det var en alvorlig anklage. Kongen udnævnte en kommissionsdomstol til at undersøge de økonomiske transaktioner i Altona. Sagens akter findes på Rigsarkivet i København [5].
Dommen
Reventlow blev pure frikendt. Dippel blev idømt livsvarigt fængsel for majestætsfornærmelse. Dippel blev indsat i et fangetårn på fæstningen Hammershus.
1726 blev Dippel benådet. Han fik lov at bo hos greve Wittgenstein på dennes slot i Berleburg og døde her i 1734.
Takord
Tak til Kemisk Institut. DTU for gæstfrihed ved forsøgenes afprøvning og fotografering.
Et småforsøg: fremstilling af berlinerblåt
Man fremstiller en opløsning af det gule blodludsalt kaliumhexacyanoferrat(4-) K4[Fe(CN)6]·3H2O. Til denne sættes et par dråber af den væske, der skal undersøges. Hvis der fremkommer en intensiv blå farve, er det påvist, at væsken, der skulle undersøges, indeholdt jern(III)ioner Fe3+. Se figur 1.
Det blå farvestof kaldes berlinerblåt, dets sammensætning kan variere med forsøgsbetingelserne, men er oftest KFe2(CN)6·3H2O.
Referencer
1. 1710. Notitia coerulei Berolinensis nuper inventi. Miscellanea Berolinensia. Bd. 1: 377
2. J. WOODWARD 1726: Præparatio Coerulei Prussiaci ex Germania missa. Phil. Trans. (London). Bd. 33: 15
3. J. BROWN 1726: Observations and Experiments upon the foregoing Preparation. Phil. Trans. (London). Bd. 33: 17
4. G. STAHL G. 1731: Experimenta, Observationes, Animadversiones, CCC Numero, Chymicae et Physicae. (Berlin: Haude)
5. RIGSARKIVET. Tyske Kancelli. 1670-1770. B. 142
Figur 1. Opløsning af gult blodludsalt før og efter tilsætning af jern(III)chlorid.
Foto: Susanne Helmark.
Figur 2. Johann Konrad Dippel blev i 1719 dømt for majestætsfornærmelse og sad fængslet i fangetårnet på Hammershus til 1726.
