Lægemidlet Lamotrigin, der gives mod både epilepsi og såkaldt stemningsstabiliserende medicin ved bipolar lidelse, har vist sig måske at have en tredje funktion. Det viser et nyt forskningsresultat.
Lægemidlet ser ud til at kunne stoppe tumorvæksten ved tilfælde af neurofibromatose type 1 (NF1). Årsagen til NFR1er en mutation i NF1-genet eller at man mangler genet. Neurofibromin er et protein, der indgår i mange processer, dog med overvægt i nervesystemet. Dets funktion er ikke helt klarlagt.
Ved NF1 udvikler patienterne små godartede knuder (tumor) på huden. Den kan også give hudforandringer i form af de såkaldte café-au-lait pletter, men kan også være årsag til en række andre mere alvorlige tilstande, bl.a. blindhed, ondartede svulster og indlæringsvanskeligheder
Forskere ved Washington University School of Medicine i St. Louis opdagede, at nerveceller (neuroner) ved en mutation i NF1-genet er hyperaktive. Den hyperaktivitet kan stoppes med lamotrigin, og dermed sætte en stopper for knudedannelsen hos mus.
De hyperaktive neuroner frigiver i øvrigt molekyler, der øgede væksten af hjerne- og nervetumorer. Hyperaktiviteten var resultatet af en dysfunktionel ionkanal, der ændrede den elektriske aktivitet inde i neuronerne. De hyperaktive neuroner er også et kendt træk ved epilepsi, og her har man også fokus rettet mod den samme ionkanal.
Men opdagelsen kan føre endnu mere med sig. NF1 kan også medføre kognitive problemer. Bl.a. har børn med tilstanden ofte indlæringsvansligheder, og her kan den nye viden måske danne grobund for en kommende behandling.
Under udviklingen af hjernen, kan mutationen af NF1 nemlig have indflydelse på, hvordan hjernen udvikler sig. Hidtil har man ikke haft held til at behandle de indlæringsvanskeligheder, som børn med NF1 har, men her ligger måske nye muligheder gemt.
Kilde: Scitechdaily.com
“Mutationen i Nf1-genet ændrer neurons grundlæggende biologi,” sagde Gutmann. “Under udviklingen dannes neuroner først og fortæller resten af hjernen, hvordan de skal dannes. Hvis du har en mutation, der påvirker, hvordan neuroner opfører sig, kan det ændre alt om, hvordan hjernen bliver sat op under udvikling. Intet, vi hidtil har forsøgt for at forhindre indlæringsvanskeligheder, har virket. Måske kunne denne opdagelse føre til nye behandlinger for indlærings- og kognitive problemer hos børn med NF1.
Det viser de gennemførte museforsøg.
NF1 er en genetisk lidelse, der rammer én ud af hver 3.000 mennesker. Det er mutationer i NF1-genet, som forårsager tilstanden. Den kan påvirke hele kroppen, men de mest almindelige symptomer er lysebrune pletter på huden, lidt spøgefuldt kaldt café-au-lait pletter.
Den kan dog også være voldsommere og resultere godartede nervetumorer kaldet neurofibromer, hjerne- og synsnervetumorer, knogledeformiteter og kognitive forskelle såsom autisme, indlæringsvanskeligheder og opmærksomhed deficit hyperaktivitetsforstyrrelse.
Sidste år opdagede Gutmann og Michelle Monje, MD, Ph.D., en neurologiprofessor ved Stanford University School of Medicine og en Howard Hughes-forsker, at lys øger neuronal aktivitet i øjnene på Nf1-mutante mus, hvilket får tumorer til at dannes på synsnerven, som forbinder øjnene og hjernen. I det nye studie har de – sammen med førsteforfatter Corina Anastasaki, Ph.D., en assisterende professor i neurologi ved Washington University, og medforfatter Lu Q. Le, MD, Ph.D., en professor i dermatologi ved University of Texas, Southwestern Medical Center – undersøgte, hvordan øget neuronal aktivitet fører til tumorer hos mennesker med NF1.
Forskerne studerede neuroner fra mus med og uden Nf1-genmutationer. Ved baseline affyrede neuroner fra mus med tumor-forårsagede Nf1-mutationer elektriske impulser hyppigere end neuroner fra normale mus. Disse hyperexcitable neuroner frigav derefter molekyler, der øgede væksten af hjerne- og nervetumorer. Denne hyperexcitabilitet, opdagede forskerne, var resultatet af en dysfunktionel ionkanal, der ændrede den elektriske baseline-aktivitet inde i neuronerne.
De undersøgte også mus med en Nf1-mutation set hos mennesker med NF1, som ikke udvikler hjerne- eller nervetumorer. Anastasaki fandt ud af, at neuroner fra mus med denne specifikke Nf1-mutation ikke er hyperexcitable og ikke udvikler tumorer – hvilket giver den første forklaring på, hvorfor denne gruppe patienter med NF1 mangler optiske gliomer eller neurofibromer.
Hyperexcitable neuroner er også et træk ved epilepsi, og epilepsimedicinen lamotrigin retter sig mod den samme ionkanal, der er forstyrret i hyperexcitable Nf1-mutante neuroner. Forskerne gav lamotrigin til en gruppe Nf1-mutante mus, der udvikler optiske nervetumorer. Sammenlignet med mus, der fik placebo, havde mus, der havde fået lægemidlet, mindre tumorer, som ikke længere voksede.
Udover at foreslå en ny måde at behandle NF1-tumorer på, tyder disse resultater også på en ny måde at tænke på oprindelsen af lidelsens kognitive symptomer.
“Mutationen i Nf1-genet ændrer neurons grundlæggende biologi,” sagde Gutmann. “Under udviklingen dannes neuroner først og fortæller resten af hjernen, hvordan de skal dannes. Hvis du har en mutation, der påvirker, hvordan neuroner opfører sig, kan det ændre alt om, hvordan hjernen bliver sat op under udvikling. Intet, vi hidtil har forsøgt for at forhindre indlæringsvanskeligheder, har virket. Måske kunne denne opdagelse føre til nye behandlinger for indlærings- og kognitive problemer hos børn med NF1.
“Jeg er meget begejstret for de videnskabelige og medicinske implikationer af disse fund. Ikke overspændt,” tilføjede han, “men spændt.”
