FN’s klimapanel IPCC’s forsøg på at gøre beregning af udslip af fossile drivhusgasser enkel har resulteret i en katastrofal regnemodel.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)
Af Anker Jakobsen, kemiingeniør
FN’s klimapanel IPCC (International Panel on Climate Change) har udarbejdet, og af medlemslandene fået godkendt, en model for, hvordan man beregner de enkelte landes udslip af fossile drivhusgasser. For at gøre beregningen så enkel som mulig, har man ”firkantet” valgt at holde drivhusgasser fra planter ude af beregningsmodellen efter devisen, at det grønne kulstof blot kører i ring.
I en moderne verden, hvor mange kun når til overskrifterne, har denne simplificering imidlertid vist sig at føre til katastrofale fejltolkninger, som jeg senere skal liste op. Men først lidt biologi. Når planterne vokser, optager de kulstof i form af CO2 fra luften og omdanner dette kulstof til plantestof, for eksempel til stivelse i korn og cellulose i stråene. Det fremgår af støkiometriske beregninger (og målinger), at der til dannelse af 1 kilo plantestof (tørstof) medgår cirka 1,4 kilo CO2.
Efterlades plantestoffet på marken, frigives kulstoffet atter som 1,4 kilo CO2/kg plantestof. Men høstes produkterne, kan omdannelsen tilbage til CO2 styres, så en verden af mennesker og dyr bliver mætte, og/eller en masse fossil energi bliver fortrængt ved brug af plantestoffet som energikilde. Dette kan for eksempel være i form af halm, biogas, biodiesel, bioætanol og træpiller. (Danmark får p.t. 75 procent af sin energi fra plantestof. Uden dette ville Danmarks CO2-balance se meget sort ud).
Manglende indregning af de grønne planters arbejde betyder imidlertid desværre:
1. At rigtig mange tænker: ”Når ikke de grønne planter skal tælles med, har de nok ikke nogen værdi”. Og så kan man jo lige så godt undvære landbruget, og for den sags skyld lave produktionsskov til urørt skov.
2. Når planteavl ikke tæller hos IPCC, så må landbruget jo sammenlagt være CO2-udledende, da de bruger olie til traktoren og til gødningen.
3. For yderligere at træde i misforståelsen, så er IPCC’s tanke naturligvis, at det ikke kun er det optagne CO2, der skal holdes ude, men også den emission der fremkommer ved nedbrydningen af plantestoffet, hvor og hvordan denne end foregår. Dette punkt er der desværre en del (også såkaldte forskere), der kløjes i. Således husker alle, at optaget fra Danmarks marker (svarende til cirka 38 millioner tons CO2/år) ikke skal tælles med, men erindrer ikke altid, at CO2 og metan fra dyr og kulstofrige marker og moser mv. alle kommer fra planter.
4. Et afgørende problem er dermed, at befolkningens agtelse og forståelse for agerbrug reduceres til en forretning, der laver mad, som vi lige så godt kan købe i udlandet. Med det resultat, at politikere og kapitalstærke mæcener tror, at de gør klimaet en tjeneste ved at udtage jord fra landbrugsdrift.
5. Ved at negligere betydningen af landbrugets store energiproduktion sker der heller ikke nogen optimering af denne (for eksempel kan en roemark optage cirka 32 tons CO2/ha/år, hvor en hvedemark ligger på cirka 18 tons og en middel produktionsskov på cirka 14 tons CO2/ha/år).
Min pointe med dette er, at man på en eller anden måde skal sørge for, at naturens rette sammenhæng kommer frem i lyset. Det kunne for eksempel ske ved, at dyrkerne af halmen til et varmeværk får bare lidt af den belønning, som varmeværket får ved at bruge halm i stedet for olie mv.
En anden fremgangsmåde kunne være, at nogle af de relevante og anerkendte universiteter udsender en ”officiel” letforståelig beskrivelse af IPCC’s regnemodeller, hvor det understreges, at selv om de grønne produkter fra landbruget ikke indregnes i IPCC’s formler, er de i høj grad forudsætningen for, at vi kan reducere brugen af fossil energi og dermed nå Danmarks klimamålsætning.
E-mail:
Anker Jakobsen: ajj@c.dk
