• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2025 | Heidi Thode

IPCC’s regnemodel er upædagogisk og forståelsesforvridende

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2025 | Heidi Thode

FN’s klimapanel IPCC’s forsøg på at gøre beregning af udslip af fossile drivhusgasser enkel har resulteret i en katastrofal regnemodel.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)

Af Anker Jakobsen, kemiingeniør

FN’s klimapanel IPCC (International Panel on Climate Change) har udarbejdet, og af medlemslandene fået godkendt, en model for, hvordan man beregner de enkelte landes udslip af fossile drivhusgasser. For at gøre beregningen så enkel som mulig, har man ”firkantet” valgt at holde drivhusgasser fra planter ude af beregningsmodellen efter devisen, at det grønne kulstof blot kører i ring.
I en moderne verden, hvor mange kun når til overskrifterne, har denne simplificering imidlertid vist sig at føre til katastrofale fejltolkninger, som jeg senere skal liste op. Men først lidt biologi. Når planterne vokser, optager de kulstof i form af CO2 fra luften og omdanner dette kulstof til plantestof, for eksempel til stivelse i korn og cellulose i stråene. Det fremgår af støkiometriske beregninger (og målinger), at der til dannelse af 1 kilo plantestof (tørstof) medgår cirka 1,4 kilo CO2.
Efterlades plantestoffet på marken, frigives kulstoffet atter som 1,4 kilo CO2/kg plantestof. Men høstes produkterne, kan omdannelsen tilbage til CO2 styres, så en verden af mennesker og dyr bliver mætte, og/eller en masse fossil energi bliver fortrængt ved brug af plantestoffet som energikilde. Dette kan for eksempel være i form af halm, biogas, biodiesel, bioætanol og træpiller. (Danmark får p.t. 75 procent af sin energi fra plantestof. Uden dette ville Danmarks CO2-balance se meget sort ud).
Manglende indregning af de grønne planters arbejde betyder imidlertid desværre:

1. At rigtig mange tænker: ”Når ikke de grønne planter skal tælles med, har de nok ikke nogen værdi”. Og så kan man jo lige så godt undvære landbruget, og for den sags skyld lave produktionsskov til urørt skov.
2. Når planteavl ikke tæller hos IPCC, så må landbruget jo sammenlagt være CO2-udledende, da de bruger olie til traktoren og til gødningen.
3. For yderligere at træde i misforståelsen, så er IPCC’s tanke naturligvis, at det ikke kun er det optagne CO2, der skal holdes ude, men også den emission der fremkommer ved nedbrydningen af plantestoffet, hvor og hvordan denne end foregår. Dette punkt er der desværre en del (også såkaldte forskere), der kløjes i. Således husker alle, at optaget fra Danmarks marker (svarende til cirka 38 millioner tons CO2/år) ikke skal tælles med, men erindrer ikke altid, at CO2 og metan fra dyr og kulstofrige marker og moser mv. alle kommer fra planter.  
4. Et afgørende problem er dermed, at befolkningens agtelse og forståelse for agerbrug reduceres til en forretning, der laver mad, som vi lige så godt kan købe i udlandet. Med det resultat, at politikere og kapitalstærke mæcener tror, at de gør klimaet en tjeneste ved at udtage jord fra landbrugsdrift.
5. Ved at negligere betydningen af landbrugets store energiproduktion sker der heller ikke nogen optimering af denne (for eksempel kan en roemark optage cirka 32 tons CO2/ha/år, hvor en hvedemark ligger på cirka 18 tons og en middel produktionsskov på cirka 14 tons CO2/ha/år).

Min pointe med dette er, at man på en eller anden måde skal sørge for, at naturens rette sammenhæng kommer frem i lyset. Det kunne for eksempel ske ved, at dyrkerne af halmen til et varmeværk får bare lidt af den belønning, som varmeværket får ved at bruge halm i stedet for olie mv.
En anden fremgangsmåde kunne være, at nogle af de relevante og anerkendte universiteter udsender en ”officiel” letforståelig beskrivelse af IPCC’s regnemodeller, hvor det understreges, at selv om de grønne produkter fra landbruget ikke indregnes i IPCC’s formler, er de i høj grad forudsætningen for, at vi kan reducere brugen af fossil energi og dermed nå Danmarks klimamålsætning.

E-mail:
Anker Jakobsen: ajj@c.dk

Skrevet i: Artikler fra Dansk Kemi, Klima og miljø

Seneste nyt fra redaktionen

Fra elastik til batteri

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop17. 11. 2026

Princippet bag en almindelig elastik kan måske hjælpe med at løse en af den grønne omstillings største udfordringer: Lagring af energi. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Agnete

Bakterier skal rense spildevand for PFAS

AktueltKlima og miljø17. 11. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet vil udnytte bakteriers naturlige kemi til at nedbryde PFAS, medicinrester og andre miljøfremmede stoffer i spildevand. Målet er en billigere og mere bæredygtig teknologi, som på sigt kan blive en del af vores eksisterende rensningsanlæg. Forskere fra Aarhus

Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

AktueltMedicinalkemi17. 11. 2026

Tobias Sejbæk tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i neurologi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i multipel sklerose og udvikle det neurologiske forskningsmiljø på den

EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

Arbejdsmiljø/IndeklimaBranchenytLovgivning og patenterTop10. 11. 2026

Europa-Parlamentet har skærpet reglerne for kemikalier på arbejdspladsen, men en ny undersøgelse viser, at mere end hver tredje ikke ved, hvor de finder de eksisterende sikkerhedsoplysninger. Det viser en undersøgelse fra arbejdsmiljøsoftwarevirksomheden EcoOnline. Hvert år får 120.000

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik10. 11. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

AktueltBiologiBioteknologi03. 11. 2026

En bevilling på 6,8 millioner kroner fra Villum Fonden gør det muligt for Statens Naturhistoriske Museum at etablere Danmarks første forskningslaboratorium med fokus på museomics. Her skal moderne DNA-teknologi åbne for ny viden fra naturhistoriske museumssamlinger. Ambitionen er at styrke europæisk

Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

AktueltBiokemiBiologi03. 11. 2026

Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem - men hvordan de aflæser de kemiske signaler,

Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

BiokemiMedicinalkemiTop26. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død. Minutterne tæller, når en patient med en blodprop i hjernen ankommer til akutmodtagelsen på

Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

AktueltKlima og miljø26. 10. 2026

Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke. Fra ilt- og bedøvelsesmasker til blod- og dialyseposer: Svanemærket har

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi19. 10. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Holm & Halby

    Sterile arbejdsmåtter fra Berner beskytter mod spild og kontaminering i renrum

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer OmniDetect-teststation til pålidelig lækagesøgning

  • DENIOS ApS

    Hvor høj brandbeskyttelse har du brug for?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vakuumteknik viser energieffektive vakuum- og lækagesøgningsløsninger på AJOUR 2026

  • Holm & Halby

    En kalendertradition, der holder – også i 2027

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Ingen tænker over centrifugerør, men vi skal allesammen bruge dem.

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer præsenterer komplette Fab-løsninger på SEMICON Europa 2026

  • DENIOS ApS

    Er din virksomhed klar til den første sne?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Færre vakuumpumper, større processikkerhed: central vakuumforsyning hos Migros Luzern

  • Sponsoreret indhold

    Professionel kemisk bekæmpelse af væggelus

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Fra elastik til batteri

    17.11.2026

  • Bakterier skal rense spildevand for PFAS

    17.11.2026

  • Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

    17.11.2026

  • EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

    10.11.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    10.11.2026

  • Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

    03.11.2026

  • Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

    03.11.2026

  • Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

    26.10.2026

  • Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

    26.10.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    19.10.2026

  • Ny metode kan reparere fejl i gener

    19.10.2026

  • Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

    12.10.2026

  • Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

    12.10.2026

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}