• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2025 | Heidi Thode

IPCC’s regnemodel er upædagogisk og forståelsesforvridende

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2025 By Heidi Thode

FN’s klimapanel IPCC’s forsøg på at gøre beregning af udslip af fossile drivhusgasser enkel har resulteret i en katastrofal regnemodel.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)

Af Anker Jakobsen, kemiingeniør

FN’s klimapanel IPCC (International Panel on Climate Change) har udarbejdet, og af medlemslandene fået godkendt, en model for, hvordan man beregner de enkelte landes udslip af fossile drivhusgasser. For at gøre beregningen så enkel som mulig, har man ”firkantet” valgt at holde drivhusgasser fra planter ude af beregningsmodellen efter devisen, at det grønne kulstof blot kører i ring.
I en moderne verden, hvor mange kun når til overskrifterne, har denne simplificering imidlertid vist sig at føre til katastrofale fejltolkninger, som jeg senere skal liste op. Men først lidt biologi. Når planterne vokser, optager de kulstof i form af CO2 fra luften og omdanner dette kulstof til plantestof, for eksempel til stivelse i korn og cellulose i stråene. Det fremgår af støkiometriske beregninger (og målinger), at der til dannelse af 1 kilo plantestof (tørstof) medgår cirka 1,4 kilo CO2.
Efterlades plantestoffet på marken, frigives kulstoffet atter som 1,4 kilo CO2/kg plantestof. Men høstes produkterne, kan omdannelsen tilbage til CO2 styres, så en verden af mennesker og dyr bliver mætte, og/eller en masse fossil energi bliver fortrængt ved brug af plantestoffet som energikilde. Dette kan for eksempel være i form af halm, biogas, biodiesel, bioætanol og træpiller. (Danmark får p.t. 75 procent af sin energi fra plantestof. Uden dette ville Danmarks CO2-balance se meget sort ud).
Manglende indregning af de grønne planters arbejde betyder imidlertid desværre:

1. At rigtig mange tænker: ”Når ikke de grønne planter skal tælles med, har de nok ikke nogen værdi”. Og så kan man jo lige så godt undvære landbruget, og for den sags skyld lave produktionsskov til urørt skov.
2. Når planteavl ikke tæller hos IPCC, så må landbruget jo sammenlagt være CO2-udledende, da de bruger olie til traktoren og til gødningen.
3. For yderligere at træde i misforståelsen, så er IPCC’s tanke naturligvis, at det ikke kun er det optagne CO2, der skal holdes ude, men også den emission der fremkommer ved nedbrydningen af plantestoffet, hvor og hvordan denne end foregår. Dette punkt er der desværre en del (også såkaldte forskere), der kløjes i. Således husker alle, at optaget fra Danmarks marker (svarende til cirka 38 millioner tons CO2/år) ikke skal tælles med, men erindrer ikke altid, at CO2 og metan fra dyr og kulstofrige marker og moser mv. alle kommer fra planter.  
4. Et afgørende problem er dermed, at befolkningens agtelse og forståelse for agerbrug reduceres til en forretning, der laver mad, som vi lige så godt kan købe i udlandet. Med det resultat, at politikere og kapitalstærke mæcener tror, at de gør klimaet en tjeneste ved at udtage jord fra landbrugsdrift.
5. Ved at negligere betydningen af landbrugets store energiproduktion sker der heller ikke nogen optimering af denne (for eksempel kan en roemark optage cirka 32 tons CO2/ha/år, hvor en hvedemark ligger på cirka 18 tons og en middel produktionsskov på cirka 14 tons CO2/ha/år).

Min pointe med dette er, at man på en eller anden måde skal sørge for, at naturens rette sammenhæng kommer frem i lyset. Det kunne for eksempel ske ved, at dyrkerne af halmen til et varmeværk får bare lidt af den belønning, som varmeværket får ved at bruge halm i stedet for olie mv.
En anden fremgangsmåde kunne være, at nogle af de relevante og anerkendte universiteter udsender en ”officiel” letforståelig beskrivelse af IPCC’s regnemodeller, hvor det understreges, at selv om de grønne produkter fra landbruget ikke indregnes i IPCC’s formler, er de i høj grad forudsætningen for, at vi kan reducere brugen af fossil energi og dermed nå Danmarks klimamålsætning.

E-mail:
Anker Jakobsen: ajj@c.dk

Skrevet i: Artikler fra Dansk Kemi, Klima og miljø

Seneste nyt fra redaktionen

Kvantealgoritmer og kemisk forståelse i åbne systemer

Artikler fra Dansk KemiTop03. 09. 2025

Fra myten om den heroiske beregning til realistiske simuleringer af elektronoverførsel i åbne systemer med hukommelse. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Lea K. Northcote1,2 og

Grøn kemi, affald og plast

AktueltArtikler fra Dansk KemiGrøn omstilling26. 08. 2025

Grøn kemi – læren om hvordan kemi udføres bæredygtigt og sikkert – bliver kun vigtigere. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Christine Brænder Almstrup og Mikael Bols, Kemisk

Det gyldne mikrobiom: Tarmbakterier som kilde til det essentielle B-vitamin riboflavin

AktueltArtikler fra Dansk KemiBiokemiBioteknologiMedicinalkemi20. 08. 2025

Riboflavin er et essentielt vitamin, der spiller en nøglerolle for vores sundhed samt for at opretholde et sundt tarmmikrobiom. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Emmelie Joe

Antibiotikaresistens i vores naturlige miljøer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBiologi12. 08. 2025

Spredning af antibiotikaresistens kan ske via mineraloverflader. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Karina Krarup Svenninggaard Sand, associate professor, Globe Institute,

Nye metoder giver indsigt i plantebaseret strukturdannelse

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi04. 08. 2025

Et afsluttet ph.d.-projekt fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Julie Frost Dahl*, Sandra Beyer Gregersen og Milena Corredig,

Hofmeister – nem at anvende, svær at forstå

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi23. 06. 2025

Franz Hofmeister opløste æggehvide i vandige saltopløsninger. En artikel fra 1888 beskriver, hvordan nogle ioner får proteiner til at udfælde, mens andre ioner har den modsatte effekt. Fødevarekemien bruger stadig Hofmeister, men langt mere nuanceret. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3,

Udvinding af fødevareproteiner fra kløvergræs ved membranteknologi

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi17. 06. 2025

Hvis kløvergræs skal kunne anvendes som ny ressource til udvinding af fødevareproteiner, kan membranteknologi være vejen frem. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Mette Lübeck, Mads

Trinatriumhexafluo… hvad for noget?

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi09. 06. 2025

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I år fejrer man internt i IUPAC 20-året for offentliggørelsen af The Red Book (i det følgende blot "RB2005") med anbefalinger vedrørende

Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

AktueltArtikler fra Dansk KemiGrøn omstilling02. 06. 2025

Hvor rent er CO2 fra CO2-fangst? Og hvor dyrt er det at oprense CO2? Denne artikel giver indsigt i nogle af udfordringerne ved at implementere en global CO2 infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø26. 05. 2025

Kontinuerlige, kvalitetssikrede målinger af kemiske, fysiske og biologiske miljøparametre giver uundværlig information. Det gælder også for Grønland. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Drifton

    Mød Drifton og DACOS på LabDays 2025 i Aarhus

  • DENIOS ApS

    Hvordan håndterer du noget, du ikke kan se?

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Vægtbytte er blevet opdateret: Nu får du flere muligheder

  • Dansk Laborant-Forening/HK

    LABORANTER CAND.ALT.

  • Kem-En-Tec Nordic

    Lad os fortsætte traditionen – vi ses på LabDays!

  • DENIOS ApS

    Ses vi på HI-messen?

  • Holm & Halby

    Automatiseret prøveforberedelse sparer tid og øger sikkerheden

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    nerbe plus: EcoRacks, X-Frame plates, and more you’ll love

  • DENIOS ApS

    Her er nøglen til at undgå kontakt med defekte lithium-ion-batterier

  • MD Scientific

    Kom og mød MD Scientific på LabDays i Aarhus

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Kvantealgoritmer og kemisk forståelse i åbne systemer

    03.09.2025

  • Grøn kemi, affald og plast

    26.08.2025

  • Det gyldne mikrobiom: Tarmbakterier som kilde til det essentielle B-vitamin riboflavin

    20.08.2025

  • Antibiotikaresistens i vores naturlige miljøer

    12.08.2025

  • Nye metoder giver indsigt i plantebaseret strukturdannelse

    04.08.2025

  • Hofmeister – nem at anvende, svær at forstå

    23.06.2025

  • Udvinding af fødevareproteiner fra kløvergræs ved membranteknologi

    17.06.2025

  • Trinatriumhexafluo… hvad for noget?

    09.06.2025

  • Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

    02.06.2025

  • Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

    26.05.2025

  • Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

    19.05.2025

  • Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

    14.05.2025

  • Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

    14.05.2025

  • I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

    14.05.2025

  • Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

    28.04.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik