Hvis man udskriver tekst eller billede på et helt almindeligt papir på en inkjet-printer, sker der ofte noget mystisk. Det begynder at krølle. Ikke krølle helt sammen til en lille bold, men det ændre sig. Det kan tage timer eller dage, før det indtræffer, men papiret ændre sig.
Der er dog en lille forskel. Det sker udelukkende for de stykker papir, der kun er blevet trykt på den ene side.
Nu har to forskere fra TU Graz fundet ud af baggrunden, og den skal findes i den blæk, eller rettere opløsningsmidlerne i blækket, som er anvendt. Kort fortalt er årsagen den, at opløsningsmidlet vandrer fra den trykte side igennem papiret til den utrykte side, hvor det får cellulosefibrene til at svulme op – og papiret krøller.
Forskerne, Alexander Maaß og Ulrich Hirn, fandt løsningen ved at sprøjte blæk bestående af vand og opløsningsmidlet glycerol på standard A4-printerpapir på den ene side. Ved hjælp af en laserscanner kunne de se krumningen på papiret.
De havde en kontrolgruppe af papir, hvor der blev sprøjtet med vand. Det krøllede også, men her stoppede krølningen efter bare 24 timer, mens det fortsatte i en uge med vand-glycerolblandingen.
Årsagen er, at glycerolen, som i modsætning til vand kun fordamper ved meget høje temperaturer, langsomt men støt vandrede fra den sprøjtede side af papiret til den anden side.
Forskerne var i stand til at yderligere demonstrere processen. De opdelte papirprøverne i tynde lag, hvorefter de bestemte deres glycerolindhold. Indholdet faldt konstant i de øverste lag, mens de derimod steg i de nederste. Glycerol og vand har samme påvirkning cellulosefibre. Fibrene svulmer op og ændre volumen.
Lagene tæt på den sprøjtede side krympede, mens de dybere lag svulmede op. Det synlige resultat var, at papiret krøllede, og det gjorde det uafbrudt i en uge.
Der er flere veje ud af krølleriet. Man kan udskifte glycerol med andre midler. Det er nok den mest bøvlede vej, da midlet giver inkjet-blækket en række vigtige egenskaber.
Alternativ kan bagsiden af papiret behandles med samme mængde glycerol – eller man kan printe på begge sider af papiret. Sidstnævnte har også en forbrugsmæssige fordel.
Kilde: TU Graz/Scitechdaily
