• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Branchenyt15. 03. 2020 | Katrine Meyn

Ny modgift mod edderkoppegift

Branchenyt15. 03. 2020 | Katrine Meyn

Med en innovativ metode har kandidatstuderende Sofie Føns taget det første skridt til at udvikle verdens første modgift mod edderkoppegift baseret på menneskelige antistoffer.

Stort set alle kendte 48.000 edderkoppearter er giftige, men kun et fåtal er giftige for mennesker. Typisk vil et bid fra en edderkop give en mindre reaktion, som kan sammenlignes med et stik fra en myg eller hveps. Nogle få edderkopper, så som den sorte enke eller tunneledderkoppen, har dog en gift, der er så stærk, at de kan forårsage alvorlige forgiftninger, hvis ikke der gives modgift, og her er særligt ældre og børn udsatte.

Der findes allerede flere forskellige modgifte mod edderkoppegift, som alle er lavet af antistoffer fra dyr. Men behandling med modgift produceret i dyr er ikke ufarlig, fordi kroppen kan se modgiften som noget fremmed og farligt, som immunforsvaret skal reagere på. Derfor kan selv de mest effektive modgifte på markedet forårsage alvorlige allergiske reaktioner, som i værste fald kan resultere i døden som følge af allergisk (anafylaktisk) chok.

Formålet med kandidatspecialet var derfor at finde frem til menneskelige antistoffer mod edderkoppegift, som ikke forårsager en kraftig reaktion fra immunforsvaret. Antistoffer er proteiner, som produceres i immunsystemet, og som binder sig til fremmede molekyler fra eksempelvis bakterier eller virus og hindrer dem i at formere og sprede sig. Det er den evne til at blokere fremmedlegemer man udnytter i modgiftsproduktionen.

Metoden, som Sofie Føns bruger, tager produktionen ud af dyrene og ind i laboratoriet, hvor man gennem gensplejsning kan producere den menneskelige modgift i cellekulturer og derved producere en modgift, som kroppen ikke reagerer uhensigtsmæssigt på.

Sofie Føns fokuserede sin forskning på to essentielle giftstoffer; delta-hexatoksin og alfa-latrotoksin, fra henholdsvis tragtspinderedderkoppen og den sorte enkeedderkop. Begge edderkoppers gift består af mange forskellige giftstoffer, men netop disse to giftstoffer menes at være årsag til de mest alvorlige skader på mennesker, så som muskelstivhed, langvarig smerte, opkast og i værste fald vand i lungerne, koma og død.

De australske tragtspinderedderkopper kan ikke avles i laboratorier og skal derfor indsamles og malkes, hvis man skal have fat i deres gift. På et udlandsophold i Australien hos professor Glenn King, hvis laboratorie indeholder verdens største samling af gifte, herunder mere end 600 edderkoppegifte, fik Sofie Føns edderkoppegift med hjem til at kunne fortsætte arbejdet på DTU.

Edderkoppegift består af toksiske, altså giftige proteiner, som binder sig til modtagere, også kaldet receptorer, i nervecellerne hos offeret. Man kan sammenligne det med, at giftproteinerne er en pigbold med lim for enden af piggene. Limen klistrer sig fast på nervecellerne, hvis nervesignalering forstyrres.

En modgift virker ved, at antistoffer meget selektivt limer sig fast uden på pigbolden, og så kan giften ikke klistre sig fast på nervecellerne, og giften er derved neutraliseret.

Men hvis antistofferne ikke er menneskebaserede, men derimod kommer fra et dyr, kan kroppens immunforsvar genkende dem som noget fremmed og derfor farligt, som det skal reagere på. Derfor skulle Sofie Føns netop finde frem til menneskelige antistoffer. Det gjorde hun ved først at isolere de to giftstoffer og så køre dem igennem et bibliotek af menneskelige antistoffer for at finde frem til DNA-koderne for de antistoffer, som bedst binder til giftstofferne. De DNA-koder blev så klonet, altså gensplejset ind i celler af bakterietypen, E. coli, som så producerede antistofferne. Hun testede efterfølgende på flere forskellige måder, hvor godt disse antistoffer bandt til giftstofferne, og resultatet blev til seks unikke kloner af antistoffer.

Lektor Andreas Laustsen, som er leder af gruppen og vejleder på projektet, var sammen med sine kolleger den første i verden til at lykkes med denne metode, da han i 2018 i samarbejde med forskere fra Instituto Clodomiro Picado i Costa Rica og IONTAS fra Cambridge i England succesfuldt brugte metoden til at producere og opformere menneskelige antistoffer mod den sorte mambas gift. Han forsikrer, at forskningen i edderkoppemodgift på DTU ikke slutter med afleveringen af kandidatspecialet.

Skrevet i: Branchenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Fra elastik til batteri

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop17. 11. 2026

Princippet bag en almindelig elastik kan måske hjælpe med at løse en af den grønne omstillings største udfordringer: Lagring af energi. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Agnete

Bakterier skal rense spildevand for PFAS

AktueltKlima og miljø17. 11. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet vil udnytte bakteriers naturlige kemi til at nedbryde PFAS, medicinrester og andre miljøfremmede stoffer i spildevand. Målet er en billigere og mere bæredygtig teknologi, som på sigt kan blive en del af vores eksisterende rensningsanlæg. Forskere fra Aarhus

Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

AktueltMedicinalkemi17. 11. 2026

Tobias Sejbæk tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i neurologi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i multipel sklerose og udvikle det neurologiske forskningsmiljø på den

EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

Arbejdsmiljø/IndeklimaBranchenytLovgivning og patenterTop10. 11. 2026

Europa-Parlamentet har skærpet reglerne for kemikalier på arbejdspladsen, men en ny undersøgelse viser, at mere end hver tredje ikke ved, hvor de finder de eksisterende sikkerhedsoplysninger. Det viser en undersøgelse fra arbejdsmiljøsoftwarevirksomheden EcoOnline. Hvert år får 120.000

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik10. 11. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

AktueltBiologiBioteknologi03. 11. 2026

En bevilling på 6,8 millioner kroner fra Villum Fonden gør det muligt for Statens Naturhistoriske Museum at etablere Danmarks første forskningslaboratorium med fokus på museomics. Her skal moderne DNA-teknologi åbne for ny viden fra naturhistoriske museumssamlinger. Ambitionen er at styrke europæisk

Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

AktueltBiokemiBiologi03. 11. 2026

Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem - men hvordan de aflæser de kemiske signaler,

Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

BiokemiMedicinalkemiTop26. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død. Minutterne tæller, når en patient med en blodprop i hjernen ankommer til akutmodtagelsen på

Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

AktueltKlima og miljø26. 10. 2026

Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke. Fra ilt- og bedøvelsesmasker til blod- og dialyseposer: Svanemærket har

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi19. 10. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Holm & Halby

    Sterile arbejdsmåtter fra Berner beskytter mod spild og kontaminering i renrum

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer OmniDetect-teststation til pålidelig lækagesøgning

  • DENIOS ApS

    Hvor høj brandbeskyttelse har du brug for?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vakuumteknik viser energieffektive vakuum- og lækagesøgningsløsninger på AJOUR 2026

  • Holm & Halby

    En kalendertradition, der holder – også i 2027

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Ingen tænker over centrifugerør, men vi skal allesammen bruge dem.

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer præsenterer komplette Fab-løsninger på SEMICON Europa 2026

  • DENIOS ApS

    Er din virksomhed klar til den første sne?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Færre vakuumpumper, større processikkerhed: central vakuumforsyning hos Migros Luzern

  • Sponsoreret indhold

    Professionel kemisk bekæmpelse af væggelus

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Fra elastik til batteri

    17.11.2026

  • Bakterier skal rense spildevand for PFAS

    17.11.2026

  • Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

    17.11.2026

  • EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

    10.11.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    10.11.2026

  • Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

    03.11.2026

  • Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

    03.11.2026

  • Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

    26.10.2026

  • Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

    26.10.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    19.10.2026

  • Ny metode kan reparere fejl i gener

    19.10.2026

  • Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

    12.10.2026

  • Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

    12.10.2026

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}