• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

BranchenytKlima og miljø01. 09. 2009 | Katrine Meyn

Ukrudt og glyphosat hærger Argentina

BranchenytKlima og miljø01. 09. 2009 By Katrine Meyn

Glyphosat eller Roundup-resistent ukrudt har bredt sig i store dele af Argentinas landbrugsjord, og nu tyder alt på at herbicidformuleringen er akut giftig.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 9, 2009. Teksten kan desuden læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Carsten Christophersen

I 2002 dukkede en glyphosatresistent (GR) biotype af johnsongrass eller vild durra – Sorghum halepense op i Argentina. Den har spredt sig til praktisk talt alle landbrugsområder i Argentina og den dækker nu mindst 10.000 hektar (100 km2). Genmodificeret soja, der er gjort resistent mod glyphosat (Monsantos Roundup Ready sojabønner), blev indført i midten af 1990’erne. Nu er over 16 mio. hektar beplantet med den. Når nu vild durra, der regnes blandt de 10 værste ukrudtplanter i verden, er blevet tolerant eller ufølsom over for herbicidet, så stiger forbruget nærmest eksponentielt, hvilket illustreres ved at der i 1991 blev brugt en mio. l glyphosatformulering og i 2007 180 mio. l. Det er mellem fire og fem l for hver af de over 41 mio. indbyggere i landet.

Drømmen om diesel
I 2007 opnåede Argentina den største sojahøst på 48 mio. tons og det største økonomiske udbytte af høsten nogen sinde. Udbyttet stammede fra 16 mio. hektar, der alle var tilsåede med genetisk modificeret GR-soja. Eksporten af sojaolie stiger og vil fortsat stige, da EU, som er det primære marked for argentinsk biodiesel, har som mål at blande 5,75% biobrændstof i benzin/diesel i 2010. I 2008 nåede den argentinske produktion af biodiesel 1,07 mio. tons, der indbragte over 1,3 mia. dollars. Argentinsk lov forudsætter, at benzinderivater skal indeholde 5% biodiesel i 2010, og den argentinske efterspørgsel antages at nå 600.000 tons/år på det tidspunkt. En total overgang til ren biodiesel vil kræve mere end det nuværende dyrkede areal i Argentina.

”Den transgene trædemølle”
GM-afgrøder, der er resistente over for glyphosat fremmer udvikling af resistent ukrudt. Der kendes nu mindst 14 plantearter, der er tolerante eller modstandsdygtige over for glyphosat. Det kræver brug af stigende mængder herbicid for at bekæmpe dem. De større koncentrationer selekterer for yderligere resistens blandt ukrudtet og begunstiger en selvforstærkende effekt – ”den transgene trædemølle”. Et svar kan være at bruge de gamle miljøfjendske herbicider, som vidundermidlet glyphosat skulle erstatte, men det vil skabe en lignende situation blot med resistens mod et andet herbicid. En anden mulighed er at fremstille yderligere genmodificerede superresistente afgrøder, men det vil kun føre til en gentagelse af miseren på et højere niveau. Det kan blive en ny variation af ”den transgene trædemølle.”

Træer vokser ikke ind i himlen
Når udbyttet falder, fordi ukrudtsbekæmpelsen i sojamarkerne bliver uhåndterbar, samtidig med at udgifterne til herbicider stiger, ender de enkelte landbrug med et resultat, der er økonomisk uacceptabelt. Oven i købet er forventningerne for 2008/09-høsten nedjusteret med 16% eller omkring 10 mio. tons, angiveligt pga. tørke. I løbet af 2008 blev situationen yderligere forværret, da priserne faldt som følge af den globale recession. Eventyret om GR-soja og vild durra i Argentina leverer triste eksempler på, at når ukrudtskontrollen bliver uoverkommelig, kan landbrugere tvinges til at sælge deres land eller slet og ret til at forlade bedriften. De ser ingen fremtid i deres erhverv og det skaber social uro, frustration og utilfredshed med den politiske proces. Men samtidigt skaber det tvivl i befolkningen om det forstandige i at satse halvdelen af den opdyrkede landbrugsjord på én afgrøde. Den argentinske pampas dækker 55 mio. hektar opdyrkeligt land, men hvis de nuværende problemer ikke finder en løsning, kan selv dette enorme potentiale ikke skabe social ligevægt i landet.

Glyphosat er ikke giftigt, men det er Roundup
På trods af at glyphosat anses for ugiftigt for dyr, så påviser nye undersøgelser alarmerende giftighed i Roundup. De toksikologiske undersøgelser er for hovedpartens vedkommende udført på det rene aktivstof, men de kommercielle formuleringer indeholder overfladeaktive stoffer som f.eks. POEA (polyethoxylated tallowamine), der beskyttes som fabrikationshemmeligheder og derfor ikke deklareres. F.eks. er det tankevækkende, at giftigheden af glyphosat (som isopropylammoniumsalt) angives af Monsanto til 5400 mg/kg kropsvægt, godt nok over for rotter, men en seksårig dansk dreng døde kort efter at have sunket en lille del af en mundfuld glyphosat-trimesium (trimethylsulfoniumsaltet af glyphosat) fra et ukrudtsmiddel. Denne eklatante forskel på forudsigelse og praksis skyldes ifølge de franske forskere N. Benachour og G.-E. Séralini fra universitetet i Caen, at der ikke tages hensyn til tilsætningsstoffer i de kommercielle formuleringer. De finder, at additivet POEA i sig selv er mere giftigt end glyphosat og AMPA, og at blandingerne udviser giftvirkninger over for cellekulturer selv i doser, der er sammenlignelige med niveauer i fødevarer og foderstoffer fra Roundup-behandlede afgrøder.

Kilder
“Transgenic treadmill”: Responses for the emergence and spread of glyphosate-resistant johnsongrass in Argentina. R. Binimelis, W. Pengue og I. Monterroso Geoforum 2009, doi: 10.1016/j.geoforum.2009.03.009
Glyphosate Formulations Induce Apoptosis and Necrosis in Human Umbilical, Embryonic, and Placental Cells. N. Benachour og G.-E. Séralini Chemical Research in Toxicology 2009, Bind 22, side 97-105.
Forgiftninger med ukrudtsbekæmpelsesmidlerne glyphosat og glyphosat-trimesium. O. S. Mortensen, F. W. Sørensen, M. Gregersen og K. Jensen Ugeskrift for Læger 2000, Bind 162, Side 4656-9.
I Danmark blev der i 2007 brugt over 1000 tons glyphosat alene i landbruget, hvilket var 52% af landbrugets samlede herbicidmængde (Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik, 2008)
http://www.monsantoinfo.dk/roundup/ld50_vardien.html Information fra Monsanto, der angiver LD50 værdien for rotter til 5400 mg/kg legemsvægt – altså er bordsalt 1,44 gange giftigere end glyphosat isopropylammonium salt.

Glyphosat nedbrydes i jord primært til AMPA. Begge er temmelig stabile og begge bindes kraftigt til jordpartikler, hvilket gør at de udvaskes meget langsomt.

Formodet sammensætning af det overfladeaktive stof POEA (polyethoxyleret talgamin). Sandsynligvis er R en alkyl eller alkenylkæde med over 11 carbonatomer.

Glyphosat benyttes i enorme mængder af private til ukrudtsbekæmpelse og det ofte i langt større mængder end nødvendigt. Det afbillede produkt har et indhold på 360 g isopropylammoniumsaltet af glyphosphat pr. l.
Foto: Carsten Christophersen, 2009.

Glyphosat er det mest solgte ukrudtsmiddel, men en lang række andre herbicider er også i handlen. Specielt til brug i svømmebassiner sælges store mængder algedræbende midler, hvor mange indeholder kobbersulfat.
Foto: Carsten Christophersen, 2009.

Skrevet i: Branchenyt, Klima og miljø

Seneste nyt fra redaktionen

Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

Artikler fra Dansk KemiMedicinalkemiTop04. 03. 2026

Fluorid styrker tænders emalje ved at erstatte hydroxid i hydroxyapatit og sænke opløseligheden. Strontium styrker også tænders emalje, selv om strontium-analogen til Ca5(OH)(PO4)3 er mere opløselig. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer

Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi25. 02. 2026

Hvordan moderne kemiske analysemetoder hjælper os til at forstå dynamikken af mikroforureninger i spildevandet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kristoffer Kilpinen1, Selina

ISO 13391 og ISO 25078

Artikler fra Dansk KemiGrøn omstilling18. 02. 2026

– beregning af skovens klimaeffekter En ny international ISO-standard for beregning af skovens klimaeffekter giver emnet fornyet aktualitet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi18. 02. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

CleanCloud er et EU-finansieret forskningsprojekt, hvor der blandt andet er udført to målekampagner på Villum Research Station (VRS) på Station Nord i Nordgrønland, med det formål at undersøge, hvordan partikler og skyer interagerer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses

Supporting chemical thermodynamics:

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik18. 02. 2026

The role of infrared spectroscopy The use of molecular vibrations to probe structure in hydrogen bonding liquids. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) By Evangelos Drougkas, Georgios

To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi18. 02. 2026

Naturvidenskab kom ind i latinskolen – den lærde skole – i midten af 1800-tallet. Hvad var det for lærere, der underviste i naturvidenskab i den lærde skole og realskolen? Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

Artikler fra Dansk KemiBioteknologi18. 02. 2026

Vores fødevareproduktion er alt for klimabelastende, og én af løsningerne findes i mælkeprotein produceret af svampe med en teknologi, der kaldes præcisionsfermentering. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

- effektvurdering på Danmarks længst iltede søer: Hald Sø og Furesø. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Sofie Kamlarczyk1, Henrik Skovgaard2, Julia Groth1, Theis Kragh1 og Kasper

Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

– et problem i hele Kongeriget Danmark Seneste års monitering viser, at miljøet og mennesker i Danmark, Færøerne og Grønland kan være kritisk belastet af per- og polyfluorerede alkylstoffer (de såkaldte PFAS). I Danmark har brugen af PFAS – i særligt industrien, landbruget og brandøvelser – været

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Holm & Halby

    Holm & Halby indstillet til Årets Virksomhed i Brøndby 2025

  • Holm & Halby

    DIREKTE ColdStorage sætter fokus på kulden bag forskningen

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Certificeret service: Vi kompetence-udvider hos Mikrolab – Frisenette

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Øget effektivitet med skræddersyede løsninger

  • DENIOS ApS

    Find det perfekte opsamlingskar på et øjeblik

  • MD Scientific

    PuriFlash oprensningssystem

  • Holm & Halby

    WorkShop: Fryserrobotter

  • DENIOS ApS

    Lithiumbatterier: Sådan sikrer du din virksomhed

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Energiomkostninger reduceret med 50% via et centraliseret vakuumsystem

  • Kem-En-Tec Nordic

    Nyt produkt – Streptavidin

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    04.03.2026

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    25.02.2026

  • ISO 13391 og ISO 25078

    18.02.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    18.02.2026

  • CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

    18.02.2026

  • Supporting chemical thermodynamics:

    18.02.2026

  • To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

    18.02.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    18.02.2026

  • Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

    18.02.2026

  • Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

    18.02.2026

  • Grønlandske miner og metaller  

    10.02.2026

  • 2026-udgaven af Torkil Holm Prisen måtte deles af to markante forskningsprofiler

    03.02.2026

  • Italienskfødt, dansk-bosat forsker modtager årslegat for at sætte molekyler på menuen

    27.01.2026

  • To år med enhedspatentet og Enhedspatentdomstolen

    26.01.2026

  • Materialer til konstruktion af små modulære atomreaktorer med smeltet fluorid-salt

    20.01.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik