• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Klima og miljø23. 06. 2021 | Allan Malmberg

Bakterier kan rense olieforurenet jord i Grønlands kolde klima

Klima og miljø23. 06. 2021 By Allan Malmberg

De 5.000 tons forurenet jord udlagt i to parceller med plastikdug i bunden og dræn imellem. Foto: Anders Christian Vestergaard

Et fem-årigt forsøg fra Mestersvig i Østgrønland har påvist, at naturligt forekommende jordbakterier kan rense en olieforurenet jord fra en gammel militærbase.

Flere steder i Grønland er der olieforurenet jord, der stammer fra gamle militæranlæg, og således også ved Forsvarets station 9117 Mestersvig på den østgrønlandske kyst. Her havde 40 tons dieselolie forurenet jorden. Derfor satte Forsvaret og ingeniørvirksomheden NIRAS gang i et forsøg, hvor man, skaber de mest optimale forhold for de naturlige jordbakterier, som kan nedbryde forureningen i jorden.

Bakterierne har vist sig enormt gode til at nedbryde langt størstedelen af de alvorlige oliestoffer. Denne naturlige metode kan derfor også bruges andre steder i de arktiske egne, hvor det ellers vil være utroligt ressourcetungt at skulle flytte den forurenede jord med fly eller skib, siger professor Jan H. Christensen fra Institut for Plante og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, der har stået for at analysere oliens kemiske fingeraftryk i jorden.

Metoden kaldes landfarming og er mest kendt fra steder i verden med varmere klima. Derudover er metoden aldrig blevet afprøvet i stor skala under arktiske forhold før dette projekt. Metoden har heller aldrig før været lige så grundig undersøgt og dokumenteret, som i dette forsøg.

Landfarming fungerer ved, at man fordeler den forurenede jord i et tyndt lag, som hvert år pløjes, gødes og iltes for at give bakterierne de mest optimale arbejdsforhold til at nedbryde olien. Et arbejde, der ifølge Anders Risbjerg Johnsen, mikrobiolog og seniorforsker hos GEUS, resulterede i en regulær eksplosion af jordbakterier, som han fulgte med i fra Danmark ved hjælp af avancerede prøver af bakterierne fra jorden.

Det er meget vigtigt, at der er forskellige slags olienedbrydende bakterier, da de 10.000 forskellige oliestoffer, der har forurenet jorden, kræver forskellige nedbrydningsveje for at blive nedbrudt af bakterierne, forklarer Anders Risbjerg Johnsen.

I Mestersvig varer sommeren desuden kun tre måneder med temperaturer mellem 0 og 10 grader. Resten af året er jorden frossen, og derfor var det usikkert, om bakterierne i den grønlandske jord ville kunne nedbryde olien lige så effektivt som bakterier under varmere forhold.

Heldigvis viste forskernes undersøgelse, at bakterierne sagtens kan nedbryde oliestofferne i jorden, trods de kolde temperaturer. Forskerne håber derfor, at de naturligt forekommende bakterier i fremtiden kan udnyttes til at rydde op i den grønlandske natur efter forureningen fra de ca. 30 militære anlæg, som nu ligger øde hen, og hvor den manglende infrastruktur gør det meget dyrt og ressourcekrævende at flytte jorden, som man fx gør det i Danmark.

Næsten alle steder i de arktiske egne, hvor der har været vejrstationer, forskningsstationer eller militære anlæg, er der en eller anden grad af olieforurening. Fremgangsmåden fra vores forsøg kan sandsynligvis bruges på mange af de steder, siger Jan H. Christensen og Anders Risbjerg Johnsen.

Forskerne skal tilbage til Grønland i år for at lave nye undersøgelser af forsøget. Her håber de at se, at bakterierne har nedbrudt de sidste rester af olieforureningen.

Kilde: KU

Skrevet i: Klima og miljø

Seneste nyt fra redaktionen

Kemiens etik:

Artikler fra Dansk Kemi22. 04. 2026

Et overset felt med voksende betydning Kemisk forskning og teknologi påvirker i stigende grad sundhed, miljø og samfund. Derfor er der behov for større opmærksomhed på kemiens etiske dimensioner i både forskning, undervisning og faglige organisationer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr.

Plastik i luften – havets usynlige bidrag

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

Springende bobler på havets overflade kan transportere mikroskopiske plastikpartikler fra vand til luft. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Eva R. Kjærgaard, Institut for Kemi,

Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

Artikler fra Dansk Kemi22. 04. 2026

Kombinationen af polycykliske aromatiske kulbrinter og den organiske svovlforbindelse tetrathiafulvalen giver nye multi-redox systemer. De har potentiel anvendelse inden for materialekemien som elektrisk ledende materialer, elektrokrome materialer eller som komponenter i batterier. Artiklen har

Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi22. 04. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I forbindelse med EU-forordninger om fodertilsætningsstoffer (jf. Appendiks) fik Nomenklaturudvalget en forespørgsel fra en oversætter i EU om

Physical Unclonable Functions

Artikler fra Dansk KemiNanoteknologi22. 04. 2026

Fremtidens sikkerhedsløsninger baserer sig på tilfældige mønstre. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Thomas Just Sørensen, Nano-Science Center og Kemisk Institut, Københavns

Ozon i den arktiske troposfære

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

Ozon (O3) i atmosfæren er en vigtig klimagas – desuden er den giftig for dyr og mennesker samt skadelig for planter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Henrik Skov, Claus

Stratosfærisk ozon

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

En status. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ole John Nielsen, Kemisk Institut, Københavns Universitet Stratosfærisk ozon har været vigtig for livets udvikling og beståen på

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemiTop21. 04. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi13. 04. 2026

Naturvidenskab kom ind i latinskolen – den lærde skole – i midten af 1800-tallet. Hvad var det for lærere, der underviste i naturvidenskab i den lærde skole og realskolen? Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø06. 04. 2026

CleanCloud er et EU-finansieret forskningsprojekt, hvor der blandt andet er udført to målekampagner på Villum Research Station (VRS) på Station Nord i Nordgrønland, med det formål at undersøge, hvordan partikler og skyer interagerer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Hvordan bortskaffer du lithiumbatterier?

  • MD Scientific

    EcoSEC Elite® GPC System

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Gør drikkevandsanalyse enkel, hurtig og pålidelig – nu med 20% i rabat

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Design af vakuumprocesser for øget effektivitet – fire vigtige overvejelser

  • DENIOS ApS

    Vil du have et opslagsværk til arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse?

  • DENIOS ApS

    Må du opbevare to forskellige stoffer på det samme opsamlingskar?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer CenterLine CNR-serien

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Følg med i årets seminarer og events

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Eventyr over Nordsøen: Servicetekniker fra Busch på en offshore-mission

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Kemiens etik:

    22.04.2026

  • Plastik i luften – havets usynlige bidrag

    22.04.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    22.04.2026

  • Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

    22.04.2026

  • Physical Unclonable Functions

    22.04.2026

  • Ozon i den arktiske troposfære

    22.04.2026

  • Stratosfærisk ozon

    22.04.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    21.04.2026

  • To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

    13.04.2026

  • CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

    06.04.2026

  • Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

    25.03.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    11.03.2026

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    04.03.2026

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    25.02.2026

  • ISO 13391 og ISO 25078

    18.02.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik