• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik18. 02. 2025 | Heidi Thode

Bliv fri for begroning: Del 1

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik18. 02. 2025 By Heidi Thode

I dag skal vi snakke uønsket begroning. På engelsk kaldet fouling – løst oversat er det uønsket vækst af materialer på en overflade.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)

Af Isaac Appelquist Løge1 og Benaiah U. Anabaraonye2
1 DTU Kemiteknik, Center for Energy Resources Engineering (CERE)
2 DTU Offshore

Fouling er måske et ydmygt ord, men med implikationer for milliarder. Uønskede materialer på overfladen kan opstå på mange måder og i mange sammenhænge, fra vores tænder til rør, der transporterer olie. For at forstå konceptet fouling bedre tager vi tre eksempler, hvor begroning kan have store konsekvenser.

Varmen bliver blokeret
Et andet vigtigt eksempel på begroning er, når varmevekslere – for eksempel i fjernvarmesystemer – bliver blokeret af mineraludfældninger. En varmeveksler overfører varme fra ét medium til et andet, men hvis der ligger et lag af kalk eller andre mineraler på væggene inde i varmeveksleren, kan varmen ikke passere effektivt.
En radiator er en type varmeveksler. Den overfører varmen fra vandet inde i den til luften omkring den. Forestil dig nu en radiator, der er dækket af et tykt lag støv: Du kan skrue nok så meget op for varmen, men rummet vil ikke blive tilsvarende varmt. En stor del af varmen vil gå til at varme støvlaget op, og vil derfor aldrig komme ud i rummet. På samme måde med en tilgroet varmeveksler – energiudnyttelsen falder, og det kræver mere brændsel eller elektricitet at opretholde den ønskede temperatur. I industrien tabes op til 0,25 procent af industrialiserede landes GDP hvert år grundet ineffektive varmevekslere (EPSTEIN, 1983).

Trykket stiger
Begroning i systemer, der udvinder geotermisk energi kan være et kritisk problem. Når varmt vand hentes op fra undergrunden, bringer det ofte opløste mineraler med sig. Når det varme, mineralholdige vand afkøles og trykket ændres, udfældes mineralerne i rør, som kan føre til blokeringer. Denne opbygning kræver omfattende vedligeholdelse og kan føre til driftsstop, hvilket påvirker produktiviteten og økonomien i geotermiske anlæg.
I Margretheholm så forskere, at mineraludfældninger halverede udbyttet af vand, samtidig med at trykket steg syv gange (Kazmierczak et al., 2022). Derfor er det afgørende at udvikle metoder til at forhindre eller minimere denne type begroning for at sikre bæredygtig og økonomisk rentabel geotermisk energi.

Vandet stopper
Membraner, altså meget fine filtre, bruges i vid udstrækning til at filtrere vand, luft eller andre væsker. De kan bruges til at lave beskidt vand om til rent drikkevand – hvis de da virker, som de skal. Men ligesom rør kan membraner blive tilstoppet af aflejringer. Når mineraler sætter sig fast på membranernes overflade eller i deres mikroskopiske porer, blokeres gennemstrømningen. Resultatet er, at filtreringseffektiviteten falder, mens energiforbruget stiger, fordi man skal pumpe hårdere for at opretholde flowet.
Dette problem er især kritisk i fødevareindustrien, i medicinsk udstyr og i fremstillingen af rent drikkevand. Når en membran stopper til, skal den udskiftes. Når man laver drikkevand med membraner, kan op til 20 procent af driftsomkostningerne gå til at udskifte membraner, og 25 procent ekstra går til at behandle vandet, for at der sker så få mineralaflejringer som muligt (Rolf et al., 2022). Derfor er det afgørende at udvikle metoder til at forhindre, at belægningen opstår, og for at kunne rense eller udskifte membraner hurtigt og effektivt.

Hvad er begroning?
For at begroning kan ske, skal et mineral først være overmættet i en opløsning. Overmætning opstår ved forskellige forhold for ulige mineraler. Det andet kriterie er en overflade, hvor mineralerne kan sætte sig fast på. I husholdet kan det være bunden af en elkedel, hvor kalklag gror.

Hvordan undgår vi det?
En stor del af kampen mod mineralaflejringer begynder allerede med selve væsken. Ved at behandle vandet – fysisk eller kemisk – kan man fjerne eller mindske de ioner, der senere vil udfældes som krystaller. Et eksempel på fysisk behandling er behandling af vandet med elektromagnetisk stråling (Lin et al., 2020), mens kemisk behandling kan være tilsætning af stoffer, der hæmmer krystalvækst. Man kan også overfladebehandle rørsystemer, varmevekslere eller membraner med særlige belægninger, der gør det sværere for mineralerne at sætte sig fast.
Fælles for alle disse metoder er dog, at man skal vide, hvor og hvornår mineralerne sætter sig, så rengøringen kan planlægges optimalt. Hvis vi ikke forstår de underliggende processer – hvordan mineraler udfældes, klæber til overflader og i sidste ende løsriver sig – risikerer vi enten at rense for tidligt eller for sent. Begge dele koster tid, penge og ressourcer. Og derfor er det vigtigt at forstå, hvordan begroning gror.
Begroning skal nemlig ses som en balance mellem opbygning og nedbrydning. Hvis vi kun fokuserer på, hvor hurtigt belægningen vokser, men ignorerer hastigheden af, hvor hurtigt den samtidig falder af, får vi et ufuldstændigt billede. Historisk har der været et større fokus på, hvordan et lag bliver opbygget over tid, end hvordan det gradvist knækker af. Faktisk er det er lige netop løsrivelsesprocessen, der gør, at begroning på en overflade er anderledes fra blot at være en almindelig udfældning i selve væskevolumen. De kræfter, der får mineralbelægningen til at slippe eller knække af, kan påvirke væksten på måder, der ved første øjekast kan virke paradoksale (Løge & Anabaraonye, 2024).

Når kemiske inhibitorer arbejder imod os
For eksempel skulle man tro, at kemiske inhibitorer altid hjælper med at reducere krystaldannelse på overflader, men forskning viser, at de nogle gange gør det modsatte (Løge et al., 2023). For eksempel kan lave koncentrationer af inhibitorer faktisk øge, hvor meget der gror på en overflade. Det sker, fordi inhibitorerne sænker, hvor hurtigt krystallerne gror. Men når krystaller gror meget hurtigt, kan der dannes skrøbelige krystalstrukturer, som lettere knækker af, især når væsken har et højt indhold af mineraler. Derfor kan en inhibitor faktisk sørge for, at krystallerne gror lidt langsommere, men også laver mere stabile strukturer.
Inhibitorerne kan både reducere og forværre fouling, afhængigt af situationen – et fænomen, som gør det svært at forudsige effekten og planlægge vedligehold.

Når rækkefølgen afgør alt
Det viser sig, at rækkefølgen af, hvordan forskellige lag af materialer aflejres, kan have en overraskende stor betydning (Loge et al., 2022). Hvis det første lag, der aflejres på en overflade, er stærkt og modstandsdygtigt, skaber det en stabil base, hvor nye lag kan vokse hurtigt og jævnt. Omvendt, hvis det første lag er skrøbeligt eller har svage bindinger til overfladen, kan hele systemet blive ustabilt. Det betyder, at de efterfølgende lag lettere løsner sig, selvom de måske normalt ville binde godt. Denne dynamik mellem stærke og svage lag kan føre til en paradoksal situation, hvor væksten først accelereres, men senere hæmmes af hyppig løsrivelse.
Netop denne effekt er vist med to mineraler, barite (BaSO4) og kalk (CaCO3). Her er barite et stærkt mineral, som binder meget hårdt til en overflade. Når der blev groet kalk på et eksisterende barite-lag, groede kalken dobbelt så hurtigt. Men når det omvendte var tilfældet; at barite groede på kalk, så faldt næsten det hele af.
Sådan en uventet effekt understreger, hvor vigtigt det er at forstå, hvordan forskellige materialer interagerer, og hvordan deres rækkefølge påvirker det samlede system.

Hvordan kan begroning så løsrive sig?
Derfor er det vigtigt at forstå, hvorfor og hvordan løsrivning af begroning sker. Der er generelt tre processer, der kan få en belægning til at løsrive sig fra overfladen, hvor det har sat sig:
• Genopløsning (kemisk opløsning af aflejringerne)
• Erosion (slid gennem flow)
• Knæk (brud af større stykker).
At forstå disse mekanismer mere præcist er det næste store skridt inden for fouling-forskning, fordi det åbner for mere præcise modeller og bedre rengørings- og driftsstrategier.
I den kommende miniserie vil vi beskrive, hvordan en bedre forståelse af disse løsrivningsmekanismer kan bruges til at minimere begroning. I næste udgave kan du læse mere om, hvordan den overflade begroningen sker på, har en afgørende rolle for opbygningen og løsrivningen.

E-mail:
Isaac Appelquist Løge: isacl@kt.dtu.dk

FAKTABOKS:
Typiske mineraler som danner aflejringer

1. Calciumcarbonat (CaCO3)
– Kaldes også kalk i hverdagen.
– Meget almindeligt i både danske husholdninger (kalkaflejringer i elkedlen eller brusekabinen) og industrien (varmevekslere, køletårne).
– Bliver nemt udfældet, når vand opvarmes, eller pH stiger.

2. Calciumsulfat (CaSO4)
– Kaldes også gips (i hydratiseret form).
– Forekommer ofte i kedler, varmevekslere og geotermiske anlæg, hvor salte ophobes.
– Laver en relativ porøs belægning.

3. Bariumsulfat (BaSO4)
– Typisk set i olie- og gasindustrien, hvor det kan give massive udfældninger dybt nede i brønde.
– Også meget “tungtopløseligt”, så selv små ændringer i vandkemi kan føre til kraftige aflejringer.

4. Silicabaserede mineraler (for eksempel SiO2)
– Kan udfældes fra varmt vand i for eksempel geotermiske anlæg eller dampkedler.
– Danner hårde, glasagtige belægninger, der er vanskelige at fjerne.

5. Jern- og manganforbindelser
– I vandforsyningen kan jern eller mangan udfældes og give rødlige eller sorte belægninger.
– Kan påvirke drikkevandskvaliteten og kræver ofte speciel kemisk behandling.

Skrevet i: Artikler fra Dansk Kemi, Kemiteknik

Seneste nyt fra redaktionen

Trinatriumhexafluo… hvad for noget?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemiTop09. 06. 2025

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I år fejrer man internt i IUPAC 20-året for offentliggørelsen af The Red Book (i det følgende blot "RB2005") med anbefalinger vedrørende

Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

Artikler fra Dansk KemiGrøn omstillingTop02. 06. 2025

Hvor rent er CO2 fra CO2-fangst? Og hvor dyrt er det at oprense CO2? Denne artikel giver indsigt i nogle af udfordringerne ved at implementere en global CO2 infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø26. 05. 2025

Kontinuerlige, kvalitetssikrede målinger af kemiske, fysiske og biologiske miljøparametre giver uundværlig information. Det gælder også for Grønland. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi19. 05. 2025

Advances in chemical ionization mass spectrometry can improve our understanding of atmospheric composition. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Varun Kumar, Institut for

Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi14. 05. 2025

Oldgamle CO2-ædende mikroorganismer kan fange CO2 direkte fra skorstensrøg og omdanne kulstoffet til grønne molekyler. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Mads Ujarak Sieborg1 og

Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

AktueltBranchenyt14. 05. 2025

Busch Group annoncerer, at deres brand centrotherm clean solutions bliver en del af Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions. Fra september 2025 vil gasreduktionssystemerne til Semicon-industrien, som tidligere blev tilbudt under dette mærke, blive integreret i Pfeiffer-porteføljen og fremover være

I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

Branchenyt14. 05. 2025

For blot fjerde gang i dette årtusinde uddeles Videnskabernes Selskabs Guldmedalje. Det sker i dag, hvor bakterieforsker Per Halkjær Nielsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet, får den fine hæder for sit livsværk og sin holdånd. Han er manden, der kortlægger

Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø28. 04. 2025

Tilstedeværelsen af PFAS-forbindelser skyldes ikke kun lokale kilder, men de kan langtransporteres i luften til selv meget fjerntliggende arktiske egne. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

AktueltMedicinalkemi21. 04. 2025

I dag er det frem med nålen, hvis man er i behandling med diverse former for fedme-medicin. Det hæmmer imidlertid udbredelsen på specielt asiatiske og afrikanske markeder, hvor der er en udtalt nålefobi. Derfor arbejder det danskstiftede biotekselskab Pila Pharma med at få udvikle deres

Dansk virksomhed vil vende produktionen af ammoniak på hovedet – ned i en lille container

AktueltBioteknologiFødevarekemi07. 04. 2025

NitroVolt, en dansk biotech-virksomhed, vil vende produktionen af ammoniak på hovedet. I stedet for den velkendte løsning, der bygger på den energitunge Haber-Bosch-proces, vil produktionen nu foregå i en container, der fx kan stå direkte ude hos en landmand. Ammoniak til kunstgødning er en slags

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Lær at håndtere lækager på 90 min.

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Mød Busch på Spildevand Teknisk Forenings Årsmøde 2025

  • Dansk Laborant-Forening/HK

    Styrk laboratoriets digitale kompetencer med Python

  • DENIOS ApS

    Sådan vælger du det rigtige opbevaringsskab til farlige stoffer

  • MD Scientific

    Mød MD Scientific på ESOC 2025

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Group præsenterer innovative vakuumløsninger på Battery Show Europe 2025 i Stuttgart

  • DENIOS ApS

    Sådan transporterer du lithiumbatterier sikkert

  • Kem-En-Tec Nordic

    Opnå rent DNA/RNA på få minutter og på bæredygtig vis!

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • DENIOS ApS

    Her er den oversete vej til et sundere arbejdsmiljø

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Trinatriumhexafluo… hvad for noget?

    09.06.2025

  • Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

    02.06.2025

  • Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

    26.05.2025

  • Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

    19.05.2025

  • Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

    14.05.2025

  • Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

    14.05.2025

  • I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

    14.05.2025

  • Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

    28.04.2025

  • Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

    21.04.2025

  • Dansk virksomhed vil vende produktionen af ammoniak på hovedet – ned i en lille container

    07.04.2025

  • En EU-historie om nomenklatur – og ginseng til hunde, katte og heste!

    01.04.2025

  • Tysk elektrolyseanlæg er som det første i verden blevet integreret direkte i kemisk produktion

    31.03.2025

  • Dansk innovation blander sig i toppen over lande med de fleste patentansøgninger

    31.03.2025

  • Ny grundbog tager studerende på videregående uddannelser ind i den basale kemi

    26.03.2025

  • Nedrivningsarbejdere i kontakt med PCB slipper med skrækken – kun lave niveauer i blodet

    25.03.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik