• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Kemiteknik01. 03. 2015 | Katrine Meyn

GMP-undervisning for ingeniørstuderende

Kemiteknik01. 03. 2015 By Katrine Meyn

DTU Kemiteknik har i en årrække tilbudt et kursus med titlen ”GMP og kvalitet i farmaceutisk, biotek og fødevareindustri”. Kurset er udviklet i samarbejde med medicinalindustrien.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2015 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Lars Kiørboe, DTU Kemiteknik

Kurset har fokus på de procesmæssige aspekter ved Good Manufacturing Practise. GMP er en rammelovgivning og omfatter i realiteten en blanding af emner som internationale regler og love, accepteret teknisk praksis for etablering og drift af bygninger og produktionsanlæg, dokumentationskrav, organisationsstruktur, medarbejderuddannelse o.m.m. – alt sammen for at sikre den endelige produktkvalitet. GMP er obligatorisk ved produktion af medicinalvarer.
Det er grundlæggende for GMP-filosofien, at produktkvalitet ikke kan sikres ved analyse af stikprøver af færdigvarer – kvaliteten skal indbygges i procesanlæg og procedurer. Det hygiejniske design fokuserer på at minimere risikoen for afsætning af produkt på anlægsoverflader og komponenter samt at sikre maksimal rengøringsvenlighed. Det betyder, at f.eks. valg af konstruktionsmaterialer er begrænset til få typer, visse ventiler kan ikke bruges, føringsveje for rør skal sikre drænbarhed osv. Det er i øvrigt de samme principper, der anvendes, uanset om det er på et slagteri eller på en farmaceutisk fyldelinje.
Begrebet clean utilities henviser til de hjælpestoffer, som især benyttes i farmaindustrien: Diverse vandkvaliteter (purified water, water for injection), rent damp til sterilisation, ren oliefri trykluft osv. Disse aspekter rækker også ind i rengøringsproblematikken, der ofte er lige så krævende og omfangsrig som selve produktionen. Det gælder såvel valg af rengøringskemikalier som af systemer og procedurer, der sikrer en dokumenteret reproducerbar rengøring af procesanlægget, således at mikrobiel vækst (biofilm) og krydskontaminering imellem produkter ikke finder sted.
Dokumentation spiller en afgørende rolle for de handlinger, der foretages ved produktion af medicinalprodukter, og efterhånden også på fødevareområdet. Lige fra bygning af nye anlæg til almindelig drift og regelmæssig validering af metoder og udstyr skal alt dokumenteres og godkendes efter nøje fastlagte procedurer. De studerende skal kende hovedprincipperne, og de får lejlighed til selv at afprøve dem under øvelserne.
Da kurset ikke er forskningsbaseret, er det nødvendigt med ekstern ekspertise til belysning af særlige emner, f.eks.: Myndighedsinspektioner (Sundhedsstyrelsen), industriens QA/QC-funktioner, ISO-systemer (Dansk Standard), industrieksempel på anlægskvalificering/-dokumentation, procesvalidering i praksis. Industri-ekskursionen omfatter besøg i forskellige GMP-regulerede produktionsafdelinger på en farmaceutisk fabrik.

Struktur
Fra kursets start inddeles de studerende i grupper på 4-5 personer, der i forløbet arbejder sammen om de frivillige og obligatoriske opgaver, der gives. Undervisningsformen er blandet, men i betydelig grad baseret på auditorie-forelæsninger med mange indbyggede opgaver, der som regel er tidligere eksamensspørgsmål.
Under kurset skal grupperne aflevere fire skriftlige opgaver, hvoraf de tre er baseret på arbejde udført i laboratoriet på et af institutternes pilotanlæg. Det kan være et spraytørringsanlæg, en fermentor, ultrafiltreringsanlæg, CIP-anlæg osv. Hensigten er at simulere relevante industrielle processer. Hver gruppe dedikeres til et bestemt anlæg, som de arbejder med i hele kurset. Øvelserne betragtes som et meget vigtigt pædagogisk element, idet de studerende her får lejlighed til at afprøve de til tider noget abstrakte problemstillinger i praksis. I de tre øvelser, som opbygges omkring en tænkt industriel problemstilling, får de følgende opgaver:
1. Udarbejde et PI-diagram for anlægget. Gennemføre en vurdering af det hygiejniske design med forslag til forbedringer.
2. Udarbejde dokumenter, der skal bruges til at kvalificere anlægget: Brugerkrav specifikation og to detaljerede testplaner med tilhørende testskemaer.
3. Gennemførelse af selve anlægskvalificeringen vha. de udarbejdede dokumenter og udarbejdelse af en IQ/OQ-rapport. Afvigelser skal godkendes af en QA-funktion i form af et medlem af lærergruppen.
Alle rapporterne diskuteres med lærerne og skal godkendes – evt. efter forbedringer. Det er en forudsætning, at alle fire obligatoriske rapporter er godkendte for, at man kan gå til eksamen.

Erfaringer
Der findes ingen lærebøger, der blot nogenlunde dækker kursets indhold, så undervisningsmaterialet er derfor en blanding af et udarbejdet kompendium, forelæsningsslides, artikler, officielle dokumenter og tidligere eksamensopgaver.
Kurset tages ofte målrettet af studerende, der fokuserer på ansættelse i den relativt store danske farmaceutiske industri. Der er som regel en blanding af studerende fra bioteknologi, farma-linjen, fødevareteknologi og kemiteknik. Kurset opfattes ofte som svært, dels pga. det dominerende procestekniske aspekt, der er uvant for især studerende med hovedsagelig mikrobiologisk baggrund, men også pga. de mange forskellige fagområder, som indgår i stoffet. Særlig problematisk er det forhold, at der ofte ikke er én bestemt veldefineret løsning på et problem (common sense og gode argumenter spiller en rolle). Det er en mental barriere for ingeniørstuderende, der er vokset op med en matematisk tradition, hvor der kun findes én rigtig løsning.
Kurset er meget velbesøgt med omkring 60 studerende hvert år, hvilket også er kapacitetsgrænsen. Der er en fire timers skriftlig eksamen, karaktergennemsnittet er relativt lavt, og der er ofte nogle, der dumper. Det er formentlig en konsekvens af de ovenfor nævnte forhold.
Der er tit forespørgsler fra personer udenfor DTU om optagelse på kurset, ligesom ønsker om specialkurser jævnligt forekommer. Vor begrænsede kapacitet gør det svært at imødekomme ønskerne.

Fakta om kurset
Kurset gives til kandidatstuderende og er udformet som en bred indføring i de mange aspekter ved GMP og kvalitetssikring. Det afholdes i forårssemestret som et 5 ECTS-point kursus, dvs. omfatter undervisning i fire timer i hver af de 13 uger i semestret. Kurset er et samarbejde imellem DTU Kemiteknik og DTU Fødevareinstituttet.

Kursusindhold
1. GMP-begrebet, international lovgivning, organisationer.
2. Kvalitetsstyringssystemer (ISO 9000, ISO 22000 mv.)
3. Hygiejnisk design af procesanlæg.
4. Øvelse 1.
5. Fødevaresikkerhed, risk management.
6. Clean utilities.
7. Kvalificering og kvalitetsdokumentation (URS, IQ/OQ testplaner etc.).
8. Øvelse 2.
9. Rengøringskemi og CIP-processer.
10. Industribesøg på GMP anlæg.
11. Øvelse 3.
12. Procesvalidering, SOP.
13. Rengøringsvalidering. Demonstration af CIP dyser m.v.

Ordforklaringer
GMP: Good Manufacturing Practise. I familie med GCP (Good Clinical Practise), GDP (Good Documentation Practise), GEP (Good Engineering Practise) osv.
Kvalificering: En formel lovbefalet kvalitetsgodkendelsesprocedure for nyanlæg før ibrugtagning må finde sted.
QA/QC: Quality Assurance/Quality Control: Lovbefalede kvalitetsfunktioner i en farmaceutisk industriel organisation.
URS: User Requirement Specification: Samling af krav som et anlæg skal opfylde.
IQ/OQ: Installation/Operation Qualification. Kvalificeringsprocedurer for installation og montage af hardware henh. af styringssystemer og software.
CIP: Clean-In-Place: Rengøring af procesanlæg uden demontage af komponenter (modsætningen er opvaskemaskine-princippet, hvor alle enkeltdele rengøres adskilte).
SOP: Standard Operation Procedure: Brugervejledning.
PI-diagram: Piping and Instrumentation diagram (et detaljeret flowdiagram).

Skrevet i: Kemiteknik

Seneste nyt fra redaktionen

Ozon i den arktiske troposfære

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljøTop21. 05. 2026

Ozon (O3) i atmosfæren er en vigtig klimagas – desuden er den giftig for dyr og mennesker samt skadelig for planter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Henrik Skov, Claus

Plastik i luften – havets usynlige bidrag

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø11. 05. 2026

Springende bobler på havets overflade kan transportere mikroskopiske plastikpartikler fra vand til luft. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Eva R. Kjærgaard, Institut for Kemi,

Supporting chemical thermodynamics

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik04. 05. 2026

The role of infrared spectroscopy The use of molecular vibrations to probe structure in hydrogen bonding liquids. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) By Evangelos Drougkas, Georgios

Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi29. 04. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I forbindelse med EU-forordninger om fodertilsætningsstoffer (jf. Appendiks) fik Nomenklaturudvalget en forespørgsel fra en oversætter i EU om

Kemiens etik:

Artikler fra Dansk Kemi22. 04. 2026

Et overset felt med voksende betydning Kemisk forskning og teknologi påvirker i stigende grad sundhed, miljø og samfund. Derfor er der behov for større opmærksomhed på kemiens etiske dimensioner i både forskning, undervisning og faglige organisationer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr.

Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

Artikler fra Dansk Kemi22. 04. 2026

Kombinationen af polycykliske aromatiske kulbrinter og den organiske svovlforbindelse tetrathiafulvalen giver nye multi-redox systemer. De har potentiel anvendelse inden for materialekemien som elektrisk ledende materialer, elektrokrome materialer eller som komponenter i batterier. Artiklen har

Physical Unclonable Functions

Artikler fra Dansk KemiNanoteknologi22. 04. 2026

Fremtidens sikkerhedsløsninger baserer sig på tilfældige mønstre. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Thomas Just Sørensen, Nano-Science Center og Kemisk Institut, Københavns

Stratosfærisk ozon

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

En status. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ole John Nielsen, Kemisk Institut, Københavns Universitet Stratosfærisk ozon har været vigtig for livets udvikling og beståen på

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi21. 04. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi13. 04. 2026

Naturvidenskab kom ind i latinskolen – den lærde skole – i midten af 1800-tallet. Hvad var det for lærere, der underviste i naturvidenskab i den lærde skole og realskolen? Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Holm & Halby

    CCA – Teknisk gennemgang af cleanroom-praksis sætter fokus på reel contamination control

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    LabDays i KB Hallen – Hurtigt udsolgt

  • MD Scientific

    1 L kromatografikolonner i processkala, præpakket med TOYOPEARL® Super A-resin

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuumteknologi og dens kritiske rolle i sikker og effektiv genbrug af batterier

  • Drifton

    ATEX-godkendte slangepumper til sikker dosering i eksplosive miljøer

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Group på Interpack 2026: Proces sikkerhed og effektivitet for føde- og drikkevarer

  • Holm & Halby

    Databaseret vurdering af PPE styrker dokumentation og risikostyring i cleanroom-miljøer

  • Kem-En-Tec Nordic

    Optimér din ELISA med TMB-holdet

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer COMBI WVD-vakuum booster pumpe enhed

  • Kem-En-Tec Nordic

    Opnå rent DNA/RNA på få minutter og på bæredygtig vis!

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Ozon i den arktiske troposfære

    21.05.2026

  • Plastik i luften – havets usynlige bidrag

    11.05.2026

  • Supporting chemical thermodynamics

    04.05.2026

  • Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

    29.04.2026

  • Kemiens etik:

    22.04.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    22.04.2026

  • Physical Unclonable Functions

    22.04.2026

  • Stratosfærisk ozon

    22.04.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    21.04.2026

  • To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

    13.04.2026

  • CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

    06.04.2026

  • Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

    25.03.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    11.03.2026

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    04.03.2026

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    25.02.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik