• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

BranchenytFødevarekemi01. 03. 2006 | Katrine Meyn

Guaraná – arven fra regnskoven

BranchenytFødevarekemi01. 03. 2006 By Katrine Meyn

Amazonindianere drikker udtræk fra frø af en lian – med 3-4 gange mere koffein end i kaffe. Udtrækket blandes i energidrikke pga. den stimulerende virkning.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2006. Teksten kan desuden læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Carsten Christophersen,

Kaffe virker stimulerende, men i stedet for en kop kaffe (ca.100 mg koffein) skulle du måske tage en kop guaraná, der også kaldes brasiliansk kakao. Guaraná-frø indeholder nemlig 3-5 gange mere koffein end kaffebønner (1-1,3%). Kakaobønnen har, i parentes bemærket, næsten ingen koffein, nemlig kun 0,2%, men til gengæld 1,2% theobromin. Coca-Cola indeholder udtræk af cola-nødden, der indeholder 2% koffein.

Sådan laves guaraná-te
Indianerne knuser frøene fra planten, og blander massen med vand. Så tørres pastaen i solen eller over et bål. Det tørrede produkt er lugtfrit, men smager meget bittert. Det indeholder et rødt farvestof – »guaraná-rødt«. Med kogende vand giver det en forfriskende drik.

Guaraná-planten
Botanisk set hedder guaraná-planten Paullinia cupana. Den hører til sæbetræfamilien og er en træagtig lian. Navnet stammer fra Guarani-indianerne, der er en fællesbetegnelse for stammer, der lever i Brasilien. Oprindelig blev det aktive stof beskrevet under navnet guaranin, men det viste sig senere at være koffein. Frøene indeholder 3,7-4,8% koffein, en smule theophyllin (0-0,25%) og lidt theobromin (0,02-0,06%). Frøenes har verdensrekord i indhold af koffein.

En læskedrik med kemi
Coca-Cola-selskabet sælger en læskedrik – SanSão – med »guaraná-smag« i Danmark. Ifølge etiketten har den fantastiske virkninger: Not quite yourself… SanSão has naturalness of guarana beries making you feel fresh and in harmony with your environment. Den indeholder, foruden vand og carbondioxid, sukker (10,4 g/100 ml), surhedsregulerende midler, E330 og E331, som er citronsyre og en blanding af natrium, dinatrium og trinatriumcitrat. Så er der noget guaraná-ekstrakt, noget aroma uden E-nummer og farvestof, E150d, som er sulfit- og ammonieret karamel. Der er også konserveringsmiddel, E211, bestående af natriumbenzoat. Ifølge etiketten er energiindholdet pr. 100 ml 210 kJ/49 kcal, og der er næsten intet (0-1g) protein eller fedt.
Forbrændingsvarmen for hexoser er 15,6 kJ/3,72 kcal/g og for disaccharider af hexoser 16,5 kJ/3,95 kcal/g. Dvs. i den halve liter er de simple kulhydrater kun ansvarlige for 10,4 x 16,5 x 5 = 858 kJ. Hvor kommer de resterende 192 kJ fra? Tilsætningsstoffer? Drikken smager syrligt, og der kan let være meget citrat i for at døve den søde smag. Hvad end det er, så svarer det til over 10 g sukker – energetisk set.
Hele herligheden kan købes for kr. 11,25 pr. ½ L, og så får du endda en plastflaske med.

Koffein er på dopinglisten
Koffein virker opkvikkende og modvirker træthed i doser på 50-200 mg. Højere doser fra 200 til 300 mg kan give mavepine, hovedpine, rystelser, nervøsitet og problemer med at falde i søvn. Det har en kortvarig urindrivende effekt. Den maksimale mængde en læskedrik må indeholde (der må tilsættes læskedrikke) er 150 mg/L, og det er endda på en dispensation fra Fødevarestyrelsen. Den dødelige dosis for børn er mellem 3 og 10 gram.
Den stimulerende virkning skyldes delvist en øget frigørelse af frie fedtsyrer. Det kan øge forbrændingen af fedt og spare sukker, der er brændsel i den umiddelbare energigivende proces i legemet. Sportsfolk kontrolleres derfor for koffeinniveauet. Indhold over visse grænseværdier er doping og medfører diskvalifikation. Piller med ren koffein kan ikke mere købes uden lægeordination.

Hvor meget koffein er der i guaraná?
Hej Carsten
Jeg har haft elever til at bestemme koffeinindhold i energidrikke, det er der jo så meget skriveri om i aviserne. Vi fandt, at indholdet var højere end forventet, men kunne så læse på deklarationen, at drikkene også er tilsat guaraná-ekstrakt. Så vidt jeg lige kan læse mig til ved en hurtig søgning på internettet indeholder guaraná også koffein og koffeinlignende molekyler, som vi sikkert også måler på ved vores metode.
MVH 
Vibeke Axelsen
Kemilærerforeningen.

Svar til Vibeke Axelsen
Ja, som du ser, er der en god grund til, at i finder forhøjede værdier for koffein. Men samtidig kan du se, at det er helt klart, at der kun må være 150 mg/L, uanset hvor det kommer fra. Koffein er på Miljøministeriets giftbekendtgørelse over stoffer, der ikke må tilsættes fødevarer. At det overhovedet må tilsættes er alene betinget af en dispensation. Eksemplet afslører meget godt, hvad forbrugere står over for mht. indholdsstoffer. Selv med grundig kemisk viden er det ikke let at læse en deklaration. Alle E-numrene skal oversættes til kemi for at vide, hvad man køber. Desuden er det nødvendigt at have en ide om, hvad de anvendte ekstrakter indeholder. Endeligt er deklarationen »Aroma« nærmest intetsigende – er det naturlig aroma eller syntetiske aromaforbindelser – og hvilke?

Skrevet i: Branchenyt, Fødevarekemi

Seneste nyt fra redaktionen

Moderne forskning kræver stammekonstruktion i high-throughput

Artikler fra Dansk KemiBioteknologiTop09. 06. 2026

Krydsning sætter endnu engang gær i førersædet som forsøgsorganisme. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Uffe Hasbro Mortensen (professor), Thomas Strucko (post doc), Morten

Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi03. 06. 2026

Villumlegat til forsker Milena Corredig sætter fokus på struktur og funktionalitet i bæredygtige fødevarer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kimie Kongsøre, Institut for

Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

AktueltArtikler fra Dansk Kemi01. 06. 2026

Kombinationen af polycykliske aromatiske kulbrinter og den organiske svovlforbindelse tetrathiafulvalen giver nye multi-redox systemer. De har potentiel anvendelse inden for materialekemien som elektrisk ledende materialer, elektrokrome materialer eller som komponenter i batterier. Artiklen har

Ozon i den arktiske troposfære

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø21. 05. 2026

Ozon (O3) i atmosfæren er en vigtig klimagas – desuden er den giftig for dyr og mennesker samt skadelig for planter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Henrik Skov, Claus

Plastik i luften – havets usynlige bidrag

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø11. 05. 2026

Springende bobler på havets overflade kan transportere mikroskopiske plastikpartikler fra vand til luft. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Eva R. Kjærgaard, Institut for Kemi,

Supporting chemical thermodynamics

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik04. 05. 2026

The role of infrared spectroscopy The use of molecular vibrations to probe structure in hydrogen bonding liquids. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) By Evangelos Drougkas, Georgios

Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi29. 04. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I forbindelse med EU-forordninger om fodertilsætningsstoffer (jf. Appendiks) fik Nomenklaturudvalget en forespørgsel fra en oversætter i EU om

Kemiens etik:

Artikler fra Dansk Kemi22. 04. 2026

Et overset felt med voksende betydning Kemisk forskning og teknologi påvirker i stigende grad sundhed, miljø og samfund. Derfor er der behov for større opmærksomhed på kemiens etiske dimensioner i både forskning, undervisning og faglige organisationer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr.

Physical Unclonable Functions

Artikler fra Dansk KemiNanoteknologi22. 04. 2026

Fremtidens sikkerhedsløsninger baserer sig på tilfældige mønstre. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Thomas Just Sørensen, Nano-Science Center og Kemisk Institut, Københavns

Stratosfærisk ozon

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

En status. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ole John Nielsen, Kemisk Institut, Københavns Universitet Stratosfærisk ozon har været vigtig for livets udvikling og beståen på

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Vind et fodboldbord til din arbejdsplads

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Skal du til spildevandsfestival på KærligHeden?

  • MD Scientific

    Opnå højere opløsning og hurtigere SEC ved FPLC-proteinoprensning med TSKgel G#000SW

  • Holm & Halby

    Laboratorieverdenen samles til VidensDag’26

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vacuum Solutions introducerer den intelligente MINK MV 0360 A ECOTORQUE klovakuumpumpe

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • Drifton

    Innovalloy 4000 – kemikalieresistent pumpeslange til krævende kemiske applikationer

  • Busch Vakuumteknik A/S

    ARGOS gør fabriksdriften smartere med data og forudsigelig vedligeholdelse

  • Holm & Halby

    CCA – Teknisk gennemgang af cleanroom-praksis sætter fokus på reel contamination control

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    LabDays i KB Hallen – Hurtigt udsolgt

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Moderne forskning kræver stammekonstruktion i high-throughput

    09.06.2026

  • Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

    03.06.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    01.06.2026

  • Ozon i den arktiske troposfære

    21.05.2026

  • Plastik i luften – havets usynlige bidrag

    11.05.2026

  • Supporting chemical thermodynamics

    04.05.2026

  • Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

    29.04.2026

  • Kemiens etik:

    22.04.2026

  • Physical Unclonable Functions

    22.04.2026

  • Stratosfærisk ozon

    22.04.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    21.04.2026

  • To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

    13.04.2026

  • CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

    06.04.2026

  • Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

    25.03.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    11.03.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik