• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Artikler fra Dansk KemiLovgivning og patenter06. 12. 2022 | Heidi Thode

Nu tror jeg på, at EU-patentet kommer!

Artikler fra Dansk KemiLovgivning og patenter06. 12. 2022 By Heidi Thode

Nu mangler kun Tysklands godkendelse af EU-aftalen om en fælles patentdomstol, men enhedspatentsystemet vil træde i kraft i starten af det nye år.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 22 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Læs originalartiklen her

Af Anders Heebøll-Nielsen, Senior European Patent Attorney, AWA Denmark A/S

I 2014 stemte vi for, at Danmark skal tilslutte sig EU-aftalen om en fælles patentdomstol, og sidenhen synes ingenting at være sket. Efter folkeafstemningen døde al snak om det europæiske enhedspatent ud i de danske medier, men sagen ligger naturligvis ikke stille, og vi venter nu på udviklingen uden for Danmark. I denne artikel sammenfatter jeg status, og hvad der er sket siden folkeafstemningen.

Udgangspunktet for enhedspatentet
Lissabontraktaten åbnede for, at grupper af EU-lande kan arbejde mod ønskede mål (under et ”forstærket samarbejde”), og i 2011 berettede jeg i Dansk Kemi om, at de første skridt var taget mod et EU-patent med forslag til to forordninger [1]. Forordningerne (Europa-Parlamentets og Rådets Forordninger om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse, nr.: 1257/2012, og om indførelse af enhedspatentbeskyttelse for så vidt angår gældende oversættelsesordninger, nr. 1260/2012) blev vedtaget i 2012 for alle EU-lande bortset fra Spanien og Italien.
Da jeg igen skrev om EU-patentet i Dansk Kemi i 2013 [2], var den nødvendige aftale om en fælles patentdomstol (2013/C 175/01, ”Aftalen”) offentliggjort i EU-Tidende og lagt ud til ratifikation hos EU-landene. Det var Aftalen, vi stemte om ved folkeafstemningen. Danmark var blandt de første fem lande til at ratificere Aftalen, men Aftalen kan først træde i kraft, når 13 lande har ratificeret den, herunder de tre lande, hvor flest europæiske patenter er i kraft. I dag har 16 EU-lande ratificeret Aftalen, men Tyskland er endnu ikke blandt landene.

Hvorfor er vi ikke nået videre?
I 2013 spåede jeg, at enhedspatentsystemet kunne træde i kraft i 2015. Jeg var for optimistisk om forløbet for et komplekst internationalt system, men ikke desto mindre er det kun to hændelser, som især har forsinket systemet. Vigtige hændelser i forløbet er sammenfattet i tidslinjen.
Da Danmark stemte om Aftalen, var de tre lande med flest europæiske patenter Frankrig, Storbritannien og Tyskland. Storbritannien ratificerede tidligt Aftalen, men idet Aftalen er en mellemstatslig aftale og ikke EU-lov, blev det uklart, om Storbritannien kunne være med, da de ved Brexit-afstemningen stemtesig ud af EU. Aftalen er kun åben for EU-lande og angiver ikke, hvad der sker, hvis et land forlader EU. Et halvt år efter Brexit-afstemningen udtrykte Storbritanniens minister for intellektuel ejendomsret, at Storbritannien ville være med i Aftalen, da de ønskede at spille en aktiv rolle, så længe de er EU-medlem. Storbritannien trak sig sidenhen fra Aftalen og løste derved problemet.
Tysklands Forbundsdag stemte for Aftalen 10. marts 2017. Den tyske advokat Ingve Björn Stjerna har længe været en udtalt modstander af en fælles patentdomstol, og han anlagde tre uger senere en retssag ved Tysklands forfatningsdomstol om, at Aftalen stred imod den tyske forfatning. Dermed blev projektet låst, og forfatningsdomstolen kunne tvinge hele projektet til at starte forfra, hvis Stjerna fik ret i sin påstand.
Godt tre år senere fastslog forfatningsdomstolen, at Aftalen ikke stred mod forfatningen. I et tilsyneladende tilfælde af politisk arrogance var Aftalen stemt igennem Forbundsdagen med langt færre end det nødvendige antal medlemmer i forhold til forfatningens krav. Dermed måtte Aftalen retur til Forbundsdagen, som endnu engang stemte for den, denne gang med tilstrækkelig deltagelse fra medlemmerne, for blot at se yderligere sagsanlæg ved forfatningsdomstolen. Stjernas to yderligere sagsanlæg blev dog hurtigt afvist.
Med den tyske præsidents accept blev Tysklands tilslutning en simpel formalitet, og dermed kunne Tyskland påtage sig en portvogterrolle, så de kan sætte systemet i kraft, når alle praktiske detaljer omkring den fælles patentdomstol er på plads. De praktiske detaljer omfatter sekundær lovgivning, ordninger omkring dommernes ansættelse og pension, systemer til sagshåndtering samt meget andet.
Når enhedspatentsystemet er i kraft, vil europæiske patenter kunne registreres som enhedspatenter for de deltagende lande, eller de kan valideres, som det gøres i dag. Et patent kan dog ikke både valideres og eksistere som enhedspatent for det samme land. For lande som ikke er med i Aftalen, skal et patent fortsat valideres for at kunne håndhæves.

Patentdomstolens afdelinger
Aftalen definerer, at den fælles patentdomstol omfatter centrale afdelinger og nationale eller regionale afdelinger, og den definerer også, ved hvilken afdeling en retssag skal føres. Som en simpel huskeregel skal man indlede retssager om ens eget patent ved en national/regional afdeling, og retssager mod andres patenter indledes ved en central afdeling. Det vil sige, at retssager om krænkelse indledes ved en national/regional afdeling, og retssager om ugyldighed indledes ved en central afdeling.
De tre centrale afdelinger var planlagt i London, Paris og München, hvor afdelingen i London var tiltænkt at håndtere sager om kemipatenter og lignende. Storbritannien trak sig fra Aftalen, og der skal findes et andet sted til kemiafdelingen, men dens placering er ikke besluttet endnu. Milano har foreslået sig selv, men flere andre byer synes også, de er det rette sted, og denne beslutning vil næppe blive truffet inden Aftalens ikrafttræden. Kemisager vil blive fordelt i de centrale afdelinger i Paris og München, indtil en erstatning for London er fundet.
Figur 1 viser de europæiske lande og deres tilknytning til EU og det europæiske patentsamarbejde. EU-lande er grønne eller blå, hvor de blå lande har ratificeret Aftalen, og de grønne lande har udtrykt at ville ratificere den. De røde lande vil ikke ratificere Aftalen (men kan når som helst gøre det), og de lilla lande er med i patentsamarbejdet, men ikke i EU. Figuren viser også placeringen af den fælles patentdomstols afdelinger – de gule mærker er nationale afdelinger, og de to orange ringe viser centrale afdelinger. Den eneste regionale afdeling (rød) findes i Stockholm og er for Sverige og de baltiske lande. Det vil sige, at Malta og Bulgarien endnu ikke har planlagt nationale afdelinger.

Man kan vælge patentdomstolen fra
Når Aftalen er trådt i kraft, vil alle sager om europæiske patenter skulle føres ved den fælles patentdomstol, også sager om patenter der allerede er i kraft, eller fremtidige patenter, der valideres i stedet for at blive registreret som enhedspatenter. Aftalen har dog en overgangsordning på syv år, hvor en patenthaver kan vælge, at retssager fortsat skal føres ved nationale domstole. Denne mulighed betegnes ”opting out”, og valget skal træffes for hvert patent, som ønskes holdt udenfor den fælles patentdomstol. Patenthaver kan omgøre opting out­-valget, men ellers gælder valget i patentets levetid, og opting out kan vælges, så længe der ikke er indledt en retssag ved den fælles patentdomstol.
Opting out-valget må baseres på en afvejning af tabet ved at miste et patent i alle lande på én gang eller i enkelte lande (efter en ugyldighedssag), i forhold til værdien af at stoppe en formodet krænker i alle lande på én gang eller i enkelte lande (efter en krænkelsessag). Dermed synes opting out mest relevant for værdifulde patenter, for eksempel om lægemidler og lignende.

Afsluttende bemærkninger
På den første dag af den fjerde måned efter Tyskland har afsluttet sin ratificering vil Aftalen træde i kraft, og europæiske patenter vil kunne registreres som enhedspatenter. Unified Patent Court (UPC) Preparatory team har netop offentliggjort en plan for forløbet, og de forventer, at enhedspatentsystemet vil træde i kraft 1. april 2023. Læs mere på: http://www.unified-patent-court.org/ og http://www.epo.org/applying/european/unitary/upc.html.

E-mail:
Anders Heebøll-Nielsen: anders.heeboll-nielsen@awa.com

Referencer
1. Heebøll-Nielsen, A. EU-patentet rykker nærmere. Dansk Kemi, 92, nr. 3, 2011, side 16-17.
2. Heebøll-Nielsen, A. Fremtidens EU-patentsystem. Dansk Kemi, 94, nr 11, 2013, side 16-17.

Skrevet i: Artikler fra Dansk Kemi, Lovgivning og patenter

Seneste nyt fra redaktionen

Grøn kemi, affald og plast

Artikler fra Dansk KemiGrøn omstillingTop26. 08. 2025

Grøn kemi – læren om hvordan kemi udføres bæredygtigt og sikkert – bliver kun vigtigere. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Christine Brænder Almstrup og Mikael Bols, Kemisk

Det gyldne mikrobiom: Tarmbakterier som kilde til det essentielle B-vitamin riboflavin

AktueltArtikler fra Dansk KemiBiokemiBioteknologiMedicinalkemi20. 08. 2025

Riboflavin er et essentielt vitamin, der spiller en nøglerolle for vores sundhed samt for at opretholde et sundt tarmmikrobiom. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Emmelie Joe

Antibiotikaresistens i vores naturlige miljøer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBiologi12. 08. 2025

Spredning af antibiotikaresistens kan ske via mineraloverflader. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Karina Krarup Svenninggaard Sand, associate professor, Globe Institute,

Nye metoder giver indsigt i plantebaseret strukturdannelse

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi04. 08. 2025

Et afsluttet ph.d.-projekt fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Julie Frost Dahl*, Sandra Beyer Gregersen og Milena Corredig,

Hofmeister – nem at anvende, svær at forstå

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi23. 06. 2025

Franz Hofmeister opløste æggehvide i vandige saltopløsninger. En artikel fra 1888 beskriver, hvordan nogle ioner får proteiner til at udfælde, mens andre ioner har den modsatte effekt. Fødevarekemien bruger stadig Hofmeister, men langt mere nuanceret. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3,

Udvinding af fødevareproteiner fra kløvergræs ved membranteknologi

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi17. 06. 2025

Hvis kløvergræs skal kunne anvendes som ny ressource til udvinding af fødevareproteiner, kan membranteknologi være vejen frem. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Mette Lübeck, Mads

Trinatriumhexafluo… hvad for noget?

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi09. 06. 2025

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I år fejrer man internt i IUPAC 20-året for offentliggørelsen af The Red Book (i det følgende blot "RB2005") med anbefalinger vedrørende

Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

AktueltArtikler fra Dansk KemiGrøn omstilling02. 06. 2025

Hvor rent er CO2 fra CO2-fangst? Og hvor dyrt er det at oprense CO2? Denne artikel giver indsigt i nogle af udfordringerne ved at implementere en global CO2 infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø26. 05. 2025

Kontinuerlige, kvalitetssikrede målinger af kemiske, fysiske og biologiske miljøparametre giver uundværlig information. Det gælder også for Grønland. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen

Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi19. 05. 2025

Advances in chemical ionization mass spectrometry can improve our understanding of atmospheric composition. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Varun Kumar, Institut for

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Kem-En-Tec Nordic

    Lad os fortsætte traditionen – vi ses på LabDays!

  • DENIOS ApS

    Ses vi på HI-messen?

  • Holm & Halby

    Automatiseret prøveforberedelse sparer tid og øger sikkerheden

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    nerbe plus: EcoRacks, X-Frame plates, and more you’ll love

  • DENIOS ApS

    Her er nøglen til at undgå kontakt med defekte lithium-ion-batterier

  • MD Scientific

    Kom og mød MD Scientific på LabDays i Aarhus

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Gå ikke glip af Messeavisen!

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Guide: Hvornår skal du reparere vs. udskifte din vakuumpumpe?

  • Dansk Laborant-Forening/HK

    Invitation til Miljøkonferencen 2025

  • DENIOS ApS

    NYHED: Brandsikkert opsamlingskar til opbevaring i sprinklerområder

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Grøn kemi, affald og plast

    26.08.2025

  • Det gyldne mikrobiom: Tarmbakterier som kilde til det essentielle B-vitamin riboflavin

    20.08.2025

  • Antibiotikaresistens i vores naturlige miljøer

    12.08.2025

  • Nye metoder giver indsigt i plantebaseret strukturdannelse

    04.08.2025

  • Hofmeister – nem at anvende, svær at forstå

    23.06.2025

  • Udvinding af fødevareproteiner fra kløvergræs ved membranteknologi

    17.06.2025

  • Trinatriumhexafluo… hvad for noget?

    09.06.2025

  • Prisen på grisen: Hvad koster oprensning af beskidt CO2?

    02.06.2025

  • Der er brug for lange måleserier af miljøparametre

    26.05.2025

  • Chemical ionization mass spectrometry in atmospheric studies

    19.05.2025

  • Gamle processer, nye muligheder: Nyt kemisk-biologisk koncept til CO2-fangst og omdannelse

    14.05.2025

  • Centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

    14.05.2025

  • I dag får professor Per Halkjær Nielsen Videnskabernes Selskabs Guldmedalje

    14.05.2025

  • Atmosfærisk transport af PFAS til Højarktis

    28.04.2025

  • Biotek-firma bag fedme-medicin på tabletform har lagt en klar plan om samarbejde eller opkøb

    21.04.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik