• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

BranchenytFødevarekemi01. 06. 2013 | Katrine Meyn

Skal koffein reguleres?

BranchenytFødevarekemi01. 06. 2013 By Katrine Meyn

Foruden i kaffe og te findes koffein i et hav af produkter, hvor det kan have meget ubehagelige følger.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6/7, 2013 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Carsten Christophersen

Koffein er et udbredt industrielt kemikalie og naturstof. Ikke blot møder vi det i en kop af de utallige varianter af kaffe – espresso, filterkaffe, stempelkaffe, café au lait eller cappuccino, men også i te. Tillige findes det i et meget stort antal produkter, hvor funktionen ikke er umiddelbart gennemskuelig. Det har en værdsat opkvikkende virkning, men det er også giftigt og kan være dødeligt. Derfor kan der være grund til at drøfte om koffein skal reguleres lovmæssigt.

Koffein før og nu
Nutiden har et mere afslappet forhold til koffein end tidligere tider. I 1911 nedsatte Coca-Cola frivilligt mængden af koffein i deres drikke under et retsligt opgør. Sagsøgeren vurderede, med henvisning til den nyligt vedtagne Food and Drug Act, koffein som en alvorlig trussel mod offentlighedens helbred. Loven blev vedtaget hovedsageligt på følelsesmæssige formodninger og antagelser og ikke på kontrollerede undersøgelser.

Så giftigt er det

Den dødelige dosis for en voksen har længe været sat til omkring 10 g. Eksperimentelt er LD50 – altså den orale dosis der afliver halvdelen af forsøgsdyr som katte, hunde og rotter, omkring 150-200 mg/kg. Disse værdier er ikke i sig selv alarmerende, men værdien af den dødelige dosis for mennesker varierer meget. Et barn er omkommet efter den halve dosis, mens en ung kvinde har overlevet en anslået mængde på 100 g.

Pas på energidrikke
Den store synder i forgiftninger relateret til koffein er energidrikke. De kan indeholde 320 mg/L koffein i blanding med andre stimulerende ingredienser. Indholdet er omtrent tre gange lavere end i stærk kaffe (~ 1000 mg/L). Men indtaget af energidrikke kan være højt, specielt blandt unge mennesker, og de blandes ofte med andre stimulanser eller alkohol. Mange energidrikke indeholder samtidig store mængder sukker og høje koncentrationer af syrer, der i længden ødelægger tandemaljen. I 2006 blev over 500 nye energidrikke markedsført på verdensplan. Koffein kan findes tilsat til så forskellige produkter som sodavand, vand på flaske, øl og spiritus, chokolade, konfekt, is, tyggegummi, yoghurt, kornprodukter til morgenmad, småkager, mælk med smag, solsikkefrø, tørret kød, en stor mængde kosmetik, hudcremer, sæbe, shampoo samt i mange slankeprodukter.

Dødelige forgiftninger er sjældne
Dødsfald direkte relateret til koffein er sjældne, men det er meget svært at afgøre i hvor høj grad koffein har bidraget til alvorlige forgiftninger med andre stoffer. I 2011 registrerede American National Poison Data System 2.304 tilfælde, hvor energidrikke nævnes i forbindelse med forgiftninger. Andelen af forgiftede under 20 år var 77%. Det er samme procentdel, som i tilfælde hvor alkohol plus koffeindrikke blev registreret.

Symptomer på koffeinforgiftning
Typiske symptomer på forgiftning inkluderer mavesmerter, opkast, hurtig puls, uregelmæssig hjerterytme, ophidselse, kramper og slagtilfælde. Symptomerne kan forstærkes ved additive eller synergistiske reaktioner med medicin eller andre stimulerende forbindelser.

Koffein og alkohol
Mange populære færdigblandede alkoholiske drikke er tilsat koffein. Det er meget uheldigt, da mange populære færdigblandede drikke næsten ikke smager af alkohol, men virkningen er der. De fleste konsumenter bliver tilpas døsige og afslappede efter et stort alkoholindtag. Men hvis der er opkvikkende koffein iblandet drikken, så opdager mange ikke rusen. F.eks. mener nogle, at de nemt kan køre bil, men det kan føre til alvorlige uheld til skade for både dem selv, og i værste fald til drab på uskyldige medtrafikanter.

Kilder
Death By Caffeine: How Many Caffeine-Related Fatalities and Near-Misses Must There Be Before We Regulate? J. E. James Journal of Caffeine Research 2012, Bind 2, side 149-1152.
http://www.tandlaegeforeningen.dk/Pressen/Pressemeddelelser/~/media/Tandlaegeforeningen/presse/media/energidrikke_2011.ashx

Skrevet i: Branchenyt, Fødevarekemi

Seneste nyt fra redaktionen

Ozon i den arktiske troposfære

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljøTop21. 05. 2026

Ozon (O3) i atmosfæren er en vigtig klimagas – desuden er den giftig for dyr og mennesker samt skadelig for planter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Henrik Skov, Claus

Plastik i luften – havets usynlige bidrag

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø11. 05. 2026

Springende bobler på havets overflade kan transportere mikroskopiske plastikpartikler fra vand til luft. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Eva R. Kjærgaard, Institut for Kemi,

Supporting chemical thermodynamics

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik04. 05. 2026

The role of infrared spectroscopy The use of molecular vibrations to probe structure in hydrogen bonding liquids. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) By Evangelos Drougkas, Georgios

Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi29. 04. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I forbindelse med EU-forordninger om fodertilsætningsstoffer (jf. Appendiks) fik Nomenklaturudvalget en forespørgsel fra en oversætter i EU om

Kemiens etik:

Artikler fra Dansk Kemi22. 04. 2026

Et overset felt med voksende betydning Kemisk forskning og teknologi påvirker i stigende grad sundhed, miljø og samfund. Derfor er der behov for større opmærksomhed på kemiens etiske dimensioner i både forskning, undervisning og faglige organisationer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr.

Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

Artikler fra Dansk Kemi22. 04. 2026

Kombinationen af polycykliske aromatiske kulbrinter og den organiske svovlforbindelse tetrathiafulvalen giver nye multi-redox systemer. De har potentiel anvendelse inden for materialekemien som elektrisk ledende materialer, elektrokrome materialer eller som komponenter i batterier. Artiklen har

Physical Unclonable Functions

Artikler fra Dansk KemiNanoteknologi22. 04. 2026

Fremtidens sikkerhedsløsninger baserer sig på tilfældige mønstre. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Thomas Just Sørensen, Nano-Science Center og Kemisk Institut, Københavns

Stratosfærisk ozon

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

En status. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ole John Nielsen, Kemisk Institut, Københavns Universitet Stratosfærisk ozon har været vigtig for livets udvikling og beståen på

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi21. 04. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi13. 04. 2026

Naturvidenskab kom ind i latinskolen – den lærde skole – i midten af 1800-tallet. Hvad var det for lærere, der underviste i naturvidenskab i den lærde skole og realskolen? Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Holm & Halby

    CCA – Teknisk gennemgang af cleanroom-praksis sætter fokus på reel contamination control

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    LabDays i KB Hallen – Hurtigt udsolgt

  • MD Scientific

    1 L kromatografikolonner i processkala, præpakket med TOYOPEARL® Super A-resin

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuumteknologi og dens kritiske rolle i sikker og effektiv genbrug af batterier

  • Drifton

    ATEX-godkendte slangepumper til sikker dosering i eksplosive miljøer

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Group på Interpack 2026: Proces sikkerhed og effektivitet for føde- og drikkevarer

  • Holm & Halby

    Databaseret vurdering af PPE styrker dokumentation og risikostyring i cleanroom-miljøer

  • Kem-En-Tec Nordic

    Optimér din ELISA med TMB-holdet

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer COMBI WVD-vakuum booster pumpe enhed

  • Kem-En-Tec Nordic

    Opnå rent DNA/RNA på få minutter og på bæredygtig vis!

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Ozon i den arktiske troposfære

    21.05.2026

  • Plastik i luften – havets usynlige bidrag

    11.05.2026

  • Supporting chemical thermodynamics

    04.05.2026

  • Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

    29.04.2026

  • Kemiens etik:

    22.04.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    22.04.2026

  • Physical Unclonable Functions

    22.04.2026

  • Stratosfærisk ozon

    22.04.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    21.04.2026

  • To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

    13.04.2026

  • CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

    06.04.2026

  • Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

    25.03.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    11.03.2026

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    04.03.2026

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    25.02.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik