• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltMedicinalkemi11. 03. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Studie baner vej for bedre diagnostik og behandling af hormonsygdomme

AktueltMedicinalkemi11. 03. 2024 By Helle Friemann Nielsen

Et hold forskere fra Aarhus Universitet har opdaget en ny metode til at måle niveauer af kortisol direkte fra en blodprøve, hvilket er et markant fremskridt i diagnostikken og behandlingen af en lang række sygdomme.

Fra højre, er det ph.d. og lektor, Christian Brix Folsted Andersen, ph.d.-studerende Mathias Flensted Poulsen og læge og postdoc Andreas Lodberg, der alle har været med til at finde den nye metode, der kan måle frit kortisol. Foto: Aarhus Universitetshospital.

Et nyt dansk studie kan være første skridt på vejen mod en langt hurtigere og mere præcis diagnosticering af en lang række tilstande, der kræver regulering af kroppens stresshormon – kortisol/binyrebarkhormon.
Således har forskerne opdaget en banebrydende metode til at måle niveauer af frit binyrebarkhormon direkte fra en blodprøve, der kan udføres simpelt og hurtigt med blot nogle få dråber blod.
Det står i skarp kontrast til den nuværende praksis, der både er krævende og upræcis.
-De nuværende metoder til måling af frit binyrebarkhormon fra blod eller spyt er arbejdstunge og kræver, at prøven forarbejdes. Derfor er den mest almindelige metode opsamling af urin igennem et par døgn. Ulempen her er desværre, at det kræver meget stor vedholdenhed fra patienterne at opsamle hver en dråbe urin gennem flere dage. Det kan næsten være umuligt, selv hvis patienterne er indlagte, og det er sandsynligvis også derfor, at vi ser op til 60 pct. variation i urin-frit-binyrebarkhormon-målingerne hos den enkelte patient, forklarer Andreas Lodberg, læge og postdoc på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.

Præcis og pålidelig metode
Den nye metode adresserer mange af disse udfordringer, da den anvender et såkaldt cellebaseret assay, der ikke kun forbedrer præcisionen og pålideligheden af kortisolmålinger, men også afhjælper den store variation, der normalt observeres i patientprøver.
Et assay er den analytiske procedure, der bruges til at måle niveauet af en substans – i dette tilfælde kortisol.
I dag er immunoassays, der anvender antistoffer i processen, den gængse metode, men muligheden for at benytte det cellebaserede assay HEK293F-GRE åbner helt nye døre.
Det gør det nemlig muligt at måle den samlede binyrebarkhormonbelastning, der omfatter både frit binyrebarkhormon og syntetisk binyrebarkhormon fra lægemidler.

Måler samlet hormonbelastning
Og den nye tilgang har potentiale til at løse de begrænsninger, som er forbundet med nuværende metoder. Traditionelle test kan for eksempel ikke skelne syntetisk binyrebarkhormon fra naturligt kortisol, hvilket er problematisk i forbindelse med patienter, der har fået behandling med syntetisk binyrebarkhormon.
Det kan føre til fejldiagnoser eller forkert dosering af medicin. Den cellebaserede test eliminerer dette problem ved at måle den totale hormonbelastning.
-Ved at kunne måle den samlede binyrebarkhormonbelastning præcist, kan vi potentielt tilpasse behandlingen mere nøjagtigt og reducere risikoen for bivirkninger, forklarer Andreas Lodberg.

Mulig game-changer
Testen kan på den måde være en game-changer for diagnosticering og behandling af patienter, der har behov for kortisolregulering. Det kan både være stressrelaterede sygdomme som angst og depression, kroniske sygdomme som diabetes og kræft og inflammatoriske sygdomme som allergi og astma.
Andreas Lodberg understreger, at der stadig er behov for at udforske, hvordan metoden bedst kan integreres i den kliniske praksis.
Målet er at gøre testen tilgængelig som en standardblodprøve, som læger kan anvende for at forbedre patientplejen.
-Vores validering viser, at denne metode opfylder de strenge kriterier, der er opstillet af det amerikanske fødevare- og lægemiddelagentur, hvilket gør den til en lovende kandidat til fremtidig brug i kliniske laboratorier, siger Andreas Lodberg.

Bag om forskningsresultatet
Studietype: Originalartikel
Ekstern finansiering: Novo Nordisk Fonden, Lundbeck Fonden, BioInnovation Institute
Samarbejdspartnere: Martin Overgaard, Department of Clinical Biochemistry, Odense University Hospital
Interessekonflikt: Forskerne har ikke angivet nogen interessekonflikt
Link til videnskabelig artikel her.

Skrevet i: Aktuelt, Medicinalkemi

Seneste nyt fra redaktionen

Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemiTop29. 04. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I forbindelse med EU-forordninger om fodertilsætningsstoffer (jf. Appendiks) fik Nomenklaturudvalget en forespørgsel fra en oversætter i EU om

Kemiens etik:

Artikler fra Dansk Kemi22. 04. 2026

Et overset felt med voksende betydning Kemisk forskning og teknologi påvirker i stigende grad sundhed, miljø og samfund. Derfor er der behov for større opmærksomhed på kemiens etiske dimensioner i både forskning, undervisning og faglige organisationer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr.

Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

Artikler fra Dansk Kemi22. 04. 2026

Kombinationen af polycykliske aromatiske kulbrinter og den organiske svovlforbindelse tetrathiafulvalen giver nye multi-redox systemer. De har potentiel anvendelse inden for materialekemien som elektrisk ledende materialer, elektrokrome materialer eller som komponenter i batterier. Artiklen har

Physical Unclonable Functions

Artikler fra Dansk KemiNanoteknologi22. 04. 2026

Fremtidens sikkerhedsløsninger baserer sig på tilfældige mønstre. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Thomas Just Sørensen, Nano-Science Center og Kemisk Institut, Københavns

Ozon i den arktiske troposfære

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

Ozon (O3) i atmosfæren er en vigtig klimagas – desuden er den giftig for dyr og mennesker samt skadelig for planter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Henrik Skov, Claus

Stratosfærisk ozon

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

En status. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ole John Nielsen, Kemisk Institut, Københavns Universitet Stratosfærisk ozon har været vigtig for livets udvikling og beståen på

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi21. 04. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi13. 04. 2026

Naturvidenskab kom ind i latinskolen – den lærde skole – i midten af 1800-tallet. Hvad var det for lærere, der underviste i naturvidenskab i den lærde skole og realskolen? Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø06. 04. 2026

CleanCloud er et EU-finansieret forskningsprojekt, hvor der blandt andet er udført to målekampagner på Villum Research Station (VRS) på Station Nord i Nordgrønland, med det formål at undersøge, hvordan partikler og skyer interagerer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses

Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

AktueltMedicinalkemi25. 03. 2026

Svenske Leif Lundblad døde i oktober 2025 i en alder af 87 år. Han stod bag opfindelsen af pengeseddelautomaten, der findes i hæveautomater verden over. Efter hans død, ligger der en overordentlig står donation til Karolinska Institutet. Over en halv milliard svenske kroner, helt nøjagtigt 538

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Kem-En-Tec Nordic

    Optimér din ELISA med TMB-holdet

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer COMBI WVD-vakuum booster pumpe enhed

  • Kem-En-Tec Nordic

    Opnå rent DNA/RNA på få minutter og på bæredygtig vis!

  • DENIOS ApS

    Hvordan bortskaffer du lithiumbatterier?

  • MD Scientific

    EcoSEC Elite® GPC System

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Gør drikkevandsanalyse enkel, hurtig og pålidelig – nu med 20% i rabat

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Design af vakuumprocesser for øget effektivitet – fire vigtige overvejelser

  • DENIOS ApS

    Vil du have et opslagsværk til arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse?

  • DENIOS ApS

    Må du opbevare to forskellige stoffer på det samme opsamlingskar?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer CenterLine CNR-serien

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

    29.04.2026

  • Kemiens etik:

    22.04.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    22.04.2026

  • Physical Unclonable Functions

    22.04.2026

  • Ozon i den arktiske troposfære

    22.04.2026

  • Stratosfærisk ozon

    22.04.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    21.04.2026

  • To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

    13.04.2026

  • CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

    06.04.2026

  • Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

    25.03.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    11.03.2026

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    04.03.2026

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    25.02.2026

  • ISO 13391 og ISO 25078

    18.02.2026

  • Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

    18.02.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik