• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltMedicinalkemi11. 03. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Studie baner vej for bedre diagnostik og behandling af hormonsygdomme

AktueltMedicinalkemi11. 03. 2024 By Helle Friemann Nielsen

Et hold forskere fra Aarhus Universitet har opdaget en ny metode til at måle niveauer af kortisol direkte fra en blodprøve, hvilket er et markant fremskridt i diagnostikken og behandlingen af en lang række sygdomme.

Fra højre, er det ph.d. og lektor, Christian Brix Folsted Andersen, ph.d.-studerende Mathias Flensted Poulsen og læge og postdoc Andreas Lodberg, der alle har været med til at finde den nye metode, der kan måle frit kortisol. Foto: Aarhus Universitetshospital.

Et nyt dansk studie kan være første skridt på vejen mod en langt hurtigere og mere præcis diagnosticering af en lang række tilstande, der kræver regulering af kroppens stresshormon – kortisol/binyrebarkhormon.
Således har forskerne opdaget en banebrydende metode til at måle niveauer af frit binyrebarkhormon direkte fra en blodprøve, der kan udføres simpelt og hurtigt med blot nogle få dråber blod.
Det står i skarp kontrast til den nuværende praksis, der både er krævende og upræcis.
-De nuværende metoder til måling af frit binyrebarkhormon fra blod eller spyt er arbejdstunge og kræver, at prøven forarbejdes. Derfor er den mest almindelige metode opsamling af urin igennem et par døgn. Ulempen her er desværre, at det kræver meget stor vedholdenhed fra patienterne at opsamle hver en dråbe urin gennem flere dage. Det kan næsten være umuligt, selv hvis patienterne er indlagte, og det er sandsynligvis også derfor, at vi ser op til 60 pct. variation i urin-frit-binyrebarkhormon-målingerne hos den enkelte patient, forklarer Andreas Lodberg, læge og postdoc på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.

Præcis og pålidelig metode
Den nye metode adresserer mange af disse udfordringer, da den anvender et såkaldt cellebaseret assay, der ikke kun forbedrer præcisionen og pålideligheden af kortisolmålinger, men også afhjælper den store variation, der normalt observeres i patientprøver.
Et assay er den analytiske procedure, der bruges til at måle niveauet af en substans – i dette tilfælde kortisol.
I dag er immunoassays, der anvender antistoffer i processen, den gængse metode, men muligheden for at benytte det cellebaserede assay HEK293F-GRE åbner helt nye døre.
Det gør det nemlig muligt at måle den samlede binyrebarkhormonbelastning, der omfatter både frit binyrebarkhormon og syntetisk binyrebarkhormon fra lægemidler.

Måler samlet hormonbelastning
Og den nye tilgang har potentiale til at løse de begrænsninger, som er forbundet med nuværende metoder. Traditionelle test kan for eksempel ikke skelne syntetisk binyrebarkhormon fra naturligt kortisol, hvilket er problematisk i forbindelse med patienter, der har fået behandling med syntetisk binyrebarkhormon.
Det kan føre til fejldiagnoser eller forkert dosering af medicin. Den cellebaserede test eliminerer dette problem ved at måle den totale hormonbelastning.
-Ved at kunne måle den samlede binyrebarkhormonbelastning præcist, kan vi potentielt tilpasse behandlingen mere nøjagtigt og reducere risikoen for bivirkninger, forklarer Andreas Lodberg.

Mulig game-changer
Testen kan på den måde være en game-changer for diagnosticering og behandling af patienter, der har behov for kortisolregulering. Det kan både være stressrelaterede sygdomme som angst og depression, kroniske sygdomme som diabetes og kræft og inflammatoriske sygdomme som allergi og astma.
Andreas Lodberg understreger, at der stadig er behov for at udforske, hvordan metoden bedst kan integreres i den kliniske praksis.
Målet er at gøre testen tilgængelig som en standardblodprøve, som læger kan anvende for at forbedre patientplejen.
-Vores validering viser, at denne metode opfylder de strenge kriterier, der er opstillet af det amerikanske fødevare- og lægemiddelagentur, hvilket gør den til en lovende kandidat til fremtidig brug i kliniske laboratorier, siger Andreas Lodberg.

Bag om forskningsresultatet
Studietype: Originalartikel
Ekstern finansiering: Novo Nordisk Fonden, Lundbeck Fonden, BioInnovation Institute
Samarbejdspartnere: Martin Overgaard, Department of Clinical Biochemistry, Odense University Hospital
Interessekonflikt: Forskerne har ikke angivet nogen interessekonflikt
Link til videnskabelig artikel her.

Skrevet i: Aktuelt, Medicinalkemi

Seneste nyt fra redaktionen

Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

Arbejdsmiljø/IndeklimaArtikler fra Dansk Kemi03. 06. 2026

Biomonitorering har ført til konkrete ændringer i røgdykkeruddannelsen og reduceret eksponering for tjærestoffer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Maria Helena Guerra Andersen¹,

GC-analyse af ”håbløse” matricer

Artikler fra Dansk Kemi03. 06. 2026

Prøveforberedelse ”all-in-one”. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Jens Glastrup, MSCi ApS For nogle år siden var jeg på besøg på Ravmuseet i Thyborøn, som drives af Bjarne

Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi03. 06. 2026

Villumlegat til forsker Milena Corredig sætter fokus på struktur og funktionalitet i bæredygtige fødevarer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kimie Kongsøre, Institut for

Hvor kommer kalken fra?

Artikler fra Dansk Kemi03. 06. 2026

Fra kølige underjordiske gange i Mønsted til molerklinter på Fur: Danmarks hvide mineral er et aftryk af et urgammelt hav og en nøgle til at forstå, hvorfor Danmark har hårdt vand. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

Størrelse betyder noget

Analytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi03. 06. 2026

Hvad præcise størrelsesmålinger af proteiner kan fortælle os om deres foldning, binding og hvordan de samles. Fra Einsteins diffusionslov og Taylor-dispersion til moderne kapillærmetoder er proteinstørrelse blevet et overraskende stærkt mål for binding, aggregering og selvsamling. Artiklen har

Mælkens caseiner er uden indre orden – men hvad gør calcium?

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi03. 06. 2026

Når calcium bindes til caseiner for biologisk transport, øges entropien, og orden mindskes tilsyneladende. Dissociation af calcium fra casein har endda negativ aktiveringsenergi. Ikke-ligevægtstermodynamik forklarer disse usædvanlige effekter af temperatur på orden og uorden under

Fra fedtsyreprofil til fedtsyrekoncentration

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi03. 06. 2026

Semikvantitativ bestemmelse af fedtsyrer i fødevarer med intern standard og GC-MS. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Daniel Halling Breiner, seniorspecialist, og Gudrun M.

Moderne forskning kræver stammekonstruktion i high-throughput

Artikler fra Dansk KemiBioteknologi03. 06. 2026

Krydsning sætter endnu engang gær i førersædet som forsøgsorganisme. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Uffe Hasbro Mortensen (professor), Thomas Strucko (post doc), Morten

Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

Artikler fra Dansk KemiTop01. 06. 2026

Kombinationen af polycykliske aromatiske kulbrinter og den organiske svovlforbindelse tetrathiafulvalen giver nye multi-redox systemer. De har potentiel anvendelse inden for materialekemien som elektrisk ledende materialer, elektrokrome materialer eller som komponenter i batterier. Artiklen har

Ozon i den arktiske troposfære

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø21. 05. 2026

Ozon (O3) i atmosfæren er en vigtig klimagas – desuden er den giftig for dyr og mennesker samt skadelig for planter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Henrik Skov, Claus

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • MD Scientific

    Opnå højere opløsning og hurtigere SEC ved FPLC-proteinoprensning med TSKgel G#000SW

  • Holm & Halby

    Laboratorieverdenen samles til VidensDag’26

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vacuum Solutions introducerer den intelligente MINK MV 0360 A ECOTORQUE klovakuumpumpe

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • Drifton

    Innovalloy 4000 – kemikalieresistent pumpeslange til krævende kemiske applikationer

  • Busch Vakuumteknik A/S

    ARGOS gør fabriksdriften smartere med data og forudsigelig vedligeholdelse

  • Holm & Halby

    CCA – Teknisk gennemgang af cleanroom-praksis sætter fokus på reel contamination control

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    LabDays i KB Hallen – Hurtigt udsolgt

  • MD Scientific

    1 L kromatografikolonner i processkala, præpakket med TOYOPEARL® Super A-resin

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuumteknologi og dens kritiske rolle i sikker og effektiv genbrug af batterier

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

    03.06.2026

  • GC-analyse af ”håbløse” matricer

    03.06.2026

  • Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

    03.06.2026

  • Hvor kommer kalken fra?

    03.06.2026

  • Størrelse betyder noget

    03.06.2026

  • Mælkens caseiner er uden indre orden – men hvad gør calcium?

    03.06.2026

  • Fra fedtsyreprofil til fedtsyrekoncentration

    03.06.2026

  • Moderne forskning kræver stammekonstruktion i high-throughput

    03.06.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    01.06.2026

  • Ozon i den arktiske troposfære

    21.05.2026

  • Plastik i luften – havets usynlige bidrag

    11.05.2026

  • Supporting chemical thermodynamics

    04.05.2026

  • Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

    29.04.2026

  • Kemiens etik:

    22.04.2026

  • Physical Unclonable Functions

    22.04.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik