• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltMedicinalkemi11. 03. 2024 | Helle Friemann Nielsen

Studie baner vej for bedre diagnostik og behandling af hormonsygdomme

AktueltMedicinalkemi11. 03. 2024 By Helle Friemann Nielsen

Et hold forskere fra Aarhus Universitet har opdaget en ny metode til at måle niveauer af kortisol direkte fra en blodprøve, hvilket er et markant fremskridt i diagnostikken og behandlingen af en lang række sygdomme.

Fra højre, er det ph.d. og lektor, Christian Brix Folsted Andersen, ph.d.-studerende Mathias Flensted Poulsen og læge og postdoc Andreas Lodberg, der alle har været med til at finde den nye metode, der kan måle frit kortisol. Foto: Aarhus Universitetshospital.

Et nyt dansk studie kan være første skridt på vejen mod en langt hurtigere og mere præcis diagnosticering af en lang række tilstande, der kræver regulering af kroppens stresshormon – kortisol/binyrebarkhormon.
Således har forskerne opdaget en banebrydende metode til at måle niveauer af frit binyrebarkhormon direkte fra en blodprøve, der kan udføres simpelt og hurtigt med blot nogle få dråber blod.
Det står i skarp kontrast til den nuværende praksis, der både er krævende og upræcis.
-De nuværende metoder til måling af frit binyrebarkhormon fra blod eller spyt er arbejdstunge og kræver, at prøven forarbejdes. Derfor er den mest almindelige metode opsamling af urin igennem et par døgn. Ulempen her er desværre, at det kræver meget stor vedholdenhed fra patienterne at opsamle hver en dråbe urin gennem flere dage. Det kan næsten være umuligt, selv hvis patienterne er indlagte, og det er sandsynligvis også derfor, at vi ser op til 60 pct. variation i urin-frit-binyrebarkhormon-målingerne hos den enkelte patient, forklarer Andreas Lodberg, læge og postdoc på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.

Præcis og pålidelig metode
Den nye metode adresserer mange af disse udfordringer, da den anvender et såkaldt cellebaseret assay, der ikke kun forbedrer præcisionen og pålideligheden af kortisolmålinger, men også afhjælper den store variation, der normalt observeres i patientprøver.
Et assay er den analytiske procedure, der bruges til at måle niveauet af en substans – i dette tilfælde kortisol.
I dag er immunoassays, der anvender antistoffer i processen, den gængse metode, men muligheden for at benytte det cellebaserede assay HEK293F-GRE åbner helt nye døre.
Det gør det nemlig muligt at måle den samlede binyrebarkhormonbelastning, der omfatter både frit binyrebarkhormon og syntetisk binyrebarkhormon fra lægemidler.

Måler samlet hormonbelastning
Og den nye tilgang har potentiale til at løse de begrænsninger, som er forbundet med nuværende metoder. Traditionelle test kan for eksempel ikke skelne syntetisk binyrebarkhormon fra naturligt kortisol, hvilket er problematisk i forbindelse med patienter, der har fået behandling med syntetisk binyrebarkhormon.
Det kan føre til fejldiagnoser eller forkert dosering af medicin. Den cellebaserede test eliminerer dette problem ved at måle den totale hormonbelastning.
-Ved at kunne måle den samlede binyrebarkhormonbelastning præcist, kan vi potentielt tilpasse behandlingen mere nøjagtigt og reducere risikoen for bivirkninger, forklarer Andreas Lodberg.

Mulig game-changer
Testen kan på den måde være en game-changer for diagnosticering og behandling af patienter, der har behov for kortisolregulering. Det kan både være stressrelaterede sygdomme som angst og depression, kroniske sygdomme som diabetes og kræft og inflammatoriske sygdomme som allergi og astma.
Andreas Lodberg understreger, at der stadig er behov for at udforske, hvordan metoden bedst kan integreres i den kliniske praksis.
Målet er at gøre testen tilgængelig som en standardblodprøve, som læger kan anvende for at forbedre patientplejen.
-Vores validering viser, at denne metode opfylder de strenge kriterier, der er opstillet af det amerikanske fødevare- og lægemiddelagentur, hvilket gør den til en lovende kandidat til fremtidig brug i kliniske laboratorier, siger Andreas Lodberg.

Bag om forskningsresultatet
Studietype: Originalartikel
Ekstern finansiering: Novo Nordisk Fonden, Lundbeck Fonden, BioInnovation Institute
Samarbejdspartnere: Martin Overgaard, Department of Clinical Biochemistry, Odense University Hospital
Interessekonflikt: Forskerne har ikke angivet nogen interessekonflikt
Link til videnskabelig artikel her.

Skrevet i: Aktuelt, Medicinalkemi

Seneste nyt fra redaktionen

Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

MedicinalkemiTop25. 03. 2026

Svenske Leif Lundblad døde i oktober 2025 i en alder af 87 år. Han stod bag opfindelsen af pengeseddelautomaten, der findes i hæveautomater verden over. Efter hans død, ligger der en overordentlig står donation til Karolinska Institutet. Over en halv milliard svenske kroner, helt nøjagtigt 538

Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi11. 03. 2026

Vores fødevareproduktion er alt for klimabelastende, og én af løsningerne findes i mælkeprotein produceret af svampe med en teknologi, der kaldes præcisionsfermentering. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

AktueltArtikler fra Dansk KemiMedicinalkemi04. 03. 2026

Fluorid styrker tænders emalje ved at erstatte hydroxid i hydroxyapatit og sænke opløseligheden. Strontium styrker også tænders emalje, selv om strontium-analogen til Ca5(OH)(PO4)3 er mere opløselig. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer

Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi25. 02. 2026

Hvordan moderne kemiske analysemetoder hjælper os til at forstå dynamikken af mikroforureninger i spildevandet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kristoffer Kilpinen1, Selina

ISO 13391 og ISO 25078

Artikler fra Dansk KemiGrøn omstilling18. 02. 2026

– beregning af skovens klimaeffekter En ny international ISO-standard for beregning af skovens klimaeffekter giver emnet fornyet aktualitet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi18. 02. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

Supporting chemical thermodynamics:

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik18. 02. 2026

The role of infrared spectroscopy The use of molecular vibrations to probe structure in hydrogen bonding liquids. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) By Evangelos Drougkas, Georgios

Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

- effektvurdering på Danmarks længst iltede søer: Hald Sø og Furesø. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Sofie Kamlarczyk1, Henrik Skovgaard2, Julia Groth1, Theis Kragh1 og Kasper

Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

– et problem i hele Kongeriget Danmark Seneste års monitering viser, at miljøet og mennesker i Danmark, Færøerne og Grønland kan være kritisk belastet af per- og polyfluorerede alkylstoffer (de såkaldte PFAS). I Danmark har brugen af PFAS – i særligt industrien, landbruget og brandøvelser – været

Grønlandske miner og metaller  

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø10. 02. 2026

Mod en ansvarlig udnyttelse af råstoffer til den grønne omstilling. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Christian Juncher Jørgensen, Christian Frigaard Rasmussen og Jens

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Må du opbevare to forskellige stoffer på det samme opsamlingskar?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer CenterLine CNR-serien

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Følg med i årets seminarer og events

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Eventyr over Nordsøen: Servicetekniker fra Busch på en offshore-mission

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Kom med til automationsdag den 22. april

  • DENIOS ApS

    Over 100 nye produkter!

  • Sponsoreret indhold

    Skalpellen er et uundværligt værktøj i moderne medicin

  • MD Scientific

    Næste generation af LenS3 Multi-Angle Light Scattering Detektorer

  • Holm & Halby

    Holm & Halby indstillet til Årets Virksomhed i Brøndby 2025

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

    25.03.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    11.03.2026

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    04.03.2026

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    25.02.2026

  • ISO 13391 og ISO 25078

    18.02.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    18.02.2026

  • Supporting chemical thermodynamics:

    18.02.2026

  • Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

    18.02.2026

  • Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

    18.02.2026

  • Grønlandske miner og metaller  

    10.02.2026

  • 2026-udgaven af Torkil Holm Prisen måtte deles af to markante forskningsprofiler

    03.02.2026

  • Italienskfødt, dansk-bosat forsker modtager årslegat for at sætte molekyler på menuen

    27.01.2026

  • To år med enhedspatentet og Enhedspatentdomstolen

    26.01.2026

  • Materialer til konstruktion af små modulære atomreaktorer med smeltet fluorid-salt

    20.01.2026

  • Er der salat i solcreme?

    12.01.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik