• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltFødevarekemiKlima og miljø24. 03. 2025 | Allan Malmberg

Styrkelse af nyfundet gen kan gøre kartoflen resistent over for svampeangreb

AktueltFødevarekemiKlima og miljø24. 03. 2025 By Allan Malmberg

Svampeangreb er en af de slemme skader, som kan ramme kartoffelproduktionen. Nu har den danske biotechvirksomhed Healthycrop lykkedes med at finde et gen, som kan styrke kartoflens naturlige modstandskræft.

Og det i en sådan grad, at kartoflen bliver resistent over for svampeangreb. Allerede til oktober forventer Healthycrop at kunne trække den første kartoffelplante op af jorden.

– Vi anser denne opdagelse for at være et afgørende gennembrud, som på sigt helt kan eliminere den omfattende sprøjtning af kartofler, som foregår i dag, siger ph.d. Pernille Ollendorff Hede, adm. dir for Healthycrop.

Teknologien bygger på at styrke plantens eget naturlige forsvar, og ikke på traditionel genmodificering (GMO). Det sikrer ikke blot en mere bæredygtig produktion, men undgår også den usikkerhed, der ofte blandt forbrugere er forbundet med GMO.

Kartofler er en af de mest sprøjtede afgrøder, og især mod kartoffelskimmel sprøjtes der op til 15 gange i løbet af en vækstsæson. Med en ny svamperesistent spisekartoffel vil landmændene kunne reducere deres forbrug af sprøjtemidler betydeligt, samtidig med at udbyttet øges.

– Vi er utroligt stolte af denne teknologi, der er et resultat af mange års forskning. Samtidig er den et eksempel på, hvordan vi kan skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion uden brug af sprøjtemidler mod svampe, som tegner sig for op imod en fjerdedel af verdens sprøjtemidler, påpeger Pernille Ollendorff Hede.

Oprindeligt er teknologien udviklet af forskere fra Aarhus Universitets laboratorium i Slagelse under ledelse af professor Henrik Brinch-Pedersen, der er medejer af Healthycrop.

Virksomheden har indgået en aftale med den irske landbrugsservicevirksomhed Haggard, som har kartofler som speciale. Haggard er en af de større internationale spillere inden for landbrugsservice, så for en mindre iværksættervirksomhed er samarbejdet en kærkommen blåstempling.

Derudover er forventningen, at den nye teknologi vil mindske udviklingen af resistens over for svampemidler. Forbrugerne kan se frem til en mere stabil forsyning og formentlig lavere priser.

Kilde: Healthycrop

Ny dansk teknologi kan sikre spisekartofler mod svampeangreb

Gennembrud: Biotechvirksomhed er lykkedes med at finde et gen, der formentlig kan forstærke kartoflers naturlige modstandskraft.

Til oktober forventer Healthycrop at trække den første plante op af jorden.

Pernille m to majs.tif

NATURLIG RESISTENS: Forskerne er allerede lykkedes med at gøre majs og byg naturligt resistente over for svampeangreb. Pernille Ollendorff Hede viser hér forskellen på to majs udsat for helt ens svampeangreb. (Foto Jeppe Gudmundsen-Holmgreen)

En ny danskudviklet teknologi er på vej til at revolutionere kartoffelproduktionen til gavn for både forbrugere og landmænd.

Det er lykkedes forskere fra biotechvirksomheden Healthycrop at finde et gen, som forventeligt kan forstærke spisekartoflens naturlige forsvarsmekanisme i en sådan grad, at kartoflen bliver resistent over for svampeangreb. Allerede til oktober forventer Healthycrop at kunne trække den første kartoffelplante op af jorden.

“Vi anser denne opdagelse for at være et afgørende gennembrud, som på sigt helt kan eliminere den omfattende sprøjtning af kartofler, som foregår i dag,” siger ph.d. Pernille Ollendorff Hede.

Opdagelsen har allerede vakt international opmærksomhed. Healthycrop har netop indgået en aftale med den irske landbrugsservicevirksomhed Haggard, som har kartofler som speciale.

Haggard er en af de større internationale spillere inden for landbrugsservice, så for en mindre iværksættervirksomhed er samarbejdet en kærkommen blåstempling. Healthycrop har modtaget adskillige internationale priser for sin teknologi, som tidligere har dokumenteret resistens over for svampeangreb på majs og byg.

“Vi arbejder sideløbende med at udvikle teknologien til andre afgrøder som hvede og sojabønner, og vi er i dialog med flere internationale spillere,” siger Pernille Ollendorff Hede.

“Vi er utroligt stolte af denne teknologi, der er et resultat af mange års forskning. Samtidig er den et eksempel på, hvordan vi kan skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion uden brug af sprøjtemidler mod svampe, som tegner sig for op imod en fjerdedel af verdens sprøjtemidler.”

Teknologien bygger på at styrke plantens eget naturlige forsvar. Metoden er altså ikke baseret på traditionel genmodificering (GMO). Det sikrer ikke blot en mere bæredygtig produktion, men undgår også den usikkerhed, der ofte blandt forbrugere er forbundet med GMO.

Kartofler er en af de mest sprøjtede afgrøder, og især mod kartoffelskimmel sprøjtes der op til 15 gange i løbet af en vækstsæson. Med en ny svamperesistent spisekartoffel vil landmændene kunne reducere deres forbrug af sprøjtemidler betydeligt, samtidig med at udbyttet øges.

Det er en fordel i forhold til det stigende fokus på reduktion af pesticidforbrug i landbruget og de begrænsninger, der er på brugen af godkendte sprøjtemidler. Derudover er forventningen, at den nye teknologi vil mindske udviklingen af resistens over for svampemidler.

Forbrugerne kan se frem til en mere stabil forsyning og formentlig lavere priser.

Oprindeligt er teknologien udviklet af forskere fra Aarhus Universitets laboratorium i Slagelse under ledelse af professor Henrik Brinch-Pedersen, der er medejer af Healthycrop.

Healthycrop har sikret sig patent på teknologien. Pernille Ollendorff Hede forventer at kunne trække den allerførste svamperesistente kartoffelplante op af jorden til oktober.

Skrevet i: Aktuelt, Fødevarekemi, Klima og miljø

Seneste nyt fra redaktionen

Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemiTop27. 08. 2026

Villumlegat til forsker Milena Corredig sætter fokus på struktur og funktionalitet i bæredygtige fødevarer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kimie Kongsøre, Institut for

Hvad bruger vi kalken til?

Artikler fra Dansk Kemi26. 08. 2026

Fra Aalborg Portlands hvide kridtgrave til de malede hvælv i Aarhus Domkirke: kalk er ikke kun geologi, men et materiale, der har båret dansk byggeri, industri, landbrug og kunsthistorie. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses herunder uden illustrationer, strukturer eller

Kontrolleret osmose

Artikler fra Dansk Kemi26. 08. 2026

En metode til måling af blandingsenergi i ikke-ideale opløsninger. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Dennis Wowern Nielsen1 og Claus Helix-Nielsen21 Uafhængig forsker 2

Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi26. 08. 2026

Der er fokus på ultraforarbejdet mad. Måske skyldes megen af den dårligdom, forarbejdning nu får skyld for, snarere en ubemærket ændring i vores indtag af umættede planteolier – især i de industrialiserede lande. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer,

Der er forskel på thioler og thioler

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi26. 08. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I den interessante artikel om polycykliske carbonhydrider i aprilnummeret af dette blad [1] omtaltes en femleddet ring med to svovlatomer under navnet

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

Artikler fra Dansk KemiBioteknologi26. 08. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

GC-analyse af ”håbløse” matricer

AktueltArtikler fra Dansk Kemi24. 08. 2026

Prøveforberedelse ”all-in-one”. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Jens Glastrup, MSCi ApS For nogle år siden var jeg på besøg på Ravmuseet i Thyborøn, som drives af Bjarne

Hvor kommer kalken fra?

AktueltArtikler fra Dansk Kemi17. 08. 2026

Fra kølige underjordiske gange i Mønsted til molerklinter på Fur: Danmarks hvide mineral er et aftryk af et urgammelt hav og en nøgle til at forstå, hvorfor Danmark har hårdt vand. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

AktueltArbejdsmiljø/IndeklimaArtikler fra Dansk Kemi10. 08. 2026

Biomonitorering har ført til konkrete ændringer i røgdykkeruddannelsen og reduceret eksponering for tjærestoffer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Maria Helena Guerra Andersen¹,

Størrelse betyder noget

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi03. 08. 2026

Hvad præcise størrelsesmålinger af proteiner kan fortælle os om deres foldning, binding og hvordan de samles. Fra Einsteins diffusionslov og Taylor-dispersion til moderne kapillærmetoder er proteinstørrelse blevet et overraskende stærkt mål for binding, aggregering og selvsamling. Artiklen har

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Drifton

    Nye digitale sprøjtepumper til præcis væskedosering

  • Drifton

    Mød Drifton og DACOS på LabDays 2026

  • Holm & Halby

    NYHED: Haier centrifuger – Se dem på LabDays

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Mød hele Busch Group på AUTOMATIK 2026

  • MD Scientific

    Imponerende ydeevne med den nye puriFlash® XS 530

  • Kem-En-Tec Nordic

    Har du brug for 3D-billeder i nanoskala på under 2 minutter?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vakuumteknik debuterer på DALO Industry Days 2026

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    LabDays is well worth attending

  • Busch Vakuumteknik A/S

    60 års ekspertise inden for lækagesøgning: Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions markerer en vigtig milepæl

  • DENIOS ApS

    Sidste chance: Vind et fodboldbord

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

    27.08.2026

  • Hvad bruger vi kalken til?

    26.08.2026

  • Kontrolleret osmose

    26.08.2026

  • Spiseolier – de onde, de gode og den virkelig gode

    26.08.2026

  • Der er forskel på thioler og thioler

    26.08.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    26.08.2026

  • GC-analyse af ”håbløse” matricer

    24.08.2026

  • Hvor kommer kalken fra?

    17.08.2026

  • Fra forskning til et mere sikkert kemisk arbejdsmiljø for brandfolk

    10.08.2026

  • Størrelse betyder noget

    03.08.2026

  • Mælkens caseiner er uden indre orden – men hvad gør calcium?

    22.06.2026

  • Fra fedtsyreprofil til fedtsyrekoncentration

    15.06.2026

  • Moderne forskning kræver stammekonstruktion i high-throughput

    09.06.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    01.06.2026

  • Ozon i den arktiske troposfære

    21.05.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}