• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltFødevarekemiKlima og miljø24. 03. 2025 | Allan Malmberg

Styrkelse af nyfundet gen kan gøre kartoflen resistent over for svampeangreb

AktueltFødevarekemiKlima og miljø24. 03. 2025 By Allan Malmberg

Svampeangreb er en af de slemme skader, som kan ramme kartoffelproduktionen. Nu har den danske biotechvirksomhed Healthycrop lykkedes med at finde et gen, som kan styrke kartoflens naturlige modstandskræft.

Og det i en sådan grad, at kartoflen bliver resistent over for svampeangreb. Allerede til oktober forventer Healthycrop at kunne trække den første kartoffelplante op af jorden.

– Vi anser denne opdagelse for at være et afgørende gennembrud, som på sigt helt kan eliminere den omfattende sprøjtning af kartofler, som foregår i dag, siger ph.d. Pernille Ollendorff Hede, adm. dir for Healthycrop.

Teknologien bygger på at styrke plantens eget naturlige forsvar, og ikke på traditionel genmodificering (GMO). Det sikrer ikke blot en mere bæredygtig produktion, men undgår også den usikkerhed, der ofte blandt forbrugere er forbundet med GMO.

Kartofler er en af de mest sprøjtede afgrøder, og især mod kartoffelskimmel sprøjtes der op til 15 gange i løbet af en vækstsæson. Med en ny svamperesistent spisekartoffel vil landmændene kunne reducere deres forbrug af sprøjtemidler betydeligt, samtidig med at udbyttet øges.

– Vi er utroligt stolte af denne teknologi, der er et resultat af mange års forskning. Samtidig er den et eksempel på, hvordan vi kan skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion uden brug af sprøjtemidler mod svampe, som tegner sig for op imod en fjerdedel af verdens sprøjtemidler, påpeger Pernille Ollendorff Hede.

Oprindeligt er teknologien udviklet af forskere fra Aarhus Universitets laboratorium i Slagelse under ledelse af professor Henrik Brinch-Pedersen, der er medejer af Healthycrop.

Virksomheden har indgået en aftale med den irske landbrugsservicevirksomhed Haggard, som har kartofler som speciale. Haggard er en af de større internationale spillere inden for landbrugsservice, så for en mindre iværksættervirksomhed er samarbejdet en kærkommen blåstempling.

Derudover er forventningen, at den nye teknologi vil mindske udviklingen af resistens over for svampemidler. Forbrugerne kan se frem til en mere stabil forsyning og formentlig lavere priser.

Kilde: Healthycrop

Ny dansk teknologi kan sikre spisekartofler mod svampeangreb

Gennembrud: Biotechvirksomhed er lykkedes med at finde et gen, der formentlig kan forstærke kartoflers naturlige modstandskraft.

Til oktober forventer Healthycrop at trække den første plante op af jorden.

Pernille m to majs.tif

NATURLIG RESISTENS: Forskerne er allerede lykkedes med at gøre majs og byg naturligt resistente over for svampeangreb. Pernille Ollendorff Hede viser hér forskellen på to majs udsat for helt ens svampeangreb. (Foto Jeppe Gudmundsen-Holmgreen)

En ny danskudviklet teknologi er på vej til at revolutionere kartoffelproduktionen til gavn for både forbrugere og landmænd.

Det er lykkedes forskere fra biotechvirksomheden Healthycrop at finde et gen, som forventeligt kan forstærke spisekartoflens naturlige forsvarsmekanisme i en sådan grad, at kartoflen bliver resistent over for svampeangreb. Allerede til oktober forventer Healthycrop at kunne trække den første kartoffelplante op af jorden.

“Vi anser denne opdagelse for at være et afgørende gennembrud, som på sigt helt kan eliminere den omfattende sprøjtning af kartofler, som foregår i dag,” siger ph.d. Pernille Ollendorff Hede.

Opdagelsen har allerede vakt international opmærksomhed. Healthycrop har netop indgået en aftale med den irske landbrugsservicevirksomhed Haggard, som har kartofler som speciale.

Haggard er en af de større internationale spillere inden for landbrugsservice, så for en mindre iværksættervirksomhed er samarbejdet en kærkommen blåstempling. Healthycrop har modtaget adskillige internationale priser for sin teknologi, som tidligere har dokumenteret resistens over for svampeangreb på majs og byg.

“Vi arbejder sideløbende med at udvikle teknologien til andre afgrøder som hvede og sojabønner, og vi er i dialog med flere internationale spillere,” siger Pernille Ollendorff Hede.

“Vi er utroligt stolte af denne teknologi, der er et resultat af mange års forskning. Samtidig er den et eksempel på, hvordan vi kan skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion uden brug af sprøjtemidler mod svampe, som tegner sig for op imod en fjerdedel af verdens sprøjtemidler.”

Teknologien bygger på at styrke plantens eget naturlige forsvar. Metoden er altså ikke baseret på traditionel genmodificering (GMO). Det sikrer ikke blot en mere bæredygtig produktion, men undgår også den usikkerhed, der ofte blandt forbrugere er forbundet med GMO.

Kartofler er en af de mest sprøjtede afgrøder, og især mod kartoffelskimmel sprøjtes der op til 15 gange i løbet af en vækstsæson. Med en ny svamperesistent spisekartoffel vil landmændene kunne reducere deres forbrug af sprøjtemidler betydeligt, samtidig med at udbyttet øges.

Det er en fordel i forhold til det stigende fokus på reduktion af pesticidforbrug i landbruget og de begrænsninger, der er på brugen af godkendte sprøjtemidler. Derudover er forventningen, at den nye teknologi vil mindske udviklingen af resistens over for svampemidler.

Forbrugerne kan se frem til en mere stabil forsyning og formentlig lavere priser.

Oprindeligt er teknologien udviklet af forskere fra Aarhus Universitets laboratorium i Slagelse under ledelse af professor Henrik Brinch-Pedersen, der er medejer af Healthycrop.

Healthycrop har sikret sig patent på teknologien. Pernille Ollendorff Hede forventer at kunne trække den allerførste svamperesistente kartoffelplante op af jorden til oktober.

Skrevet i: Aktuelt, Fødevarekemi, Klima og miljø

Seneste nyt fra redaktionen

Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemiTop29. 04. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I forbindelse med EU-forordninger om fodertilsætningsstoffer (jf. Appendiks) fik Nomenklaturudvalget en forespørgsel fra en oversætter i EU om

Kemiens etik:

Artikler fra Dansk Kemi22. 04. 2026

Et overset felt med voksende betydning Kemisk forskning og teknologi påvirker i stigende grad sundhed, miljø og samfund. Derfor er der behov for større opmærksomhed på kemiens etiske dimensioner i både forskning, undervisning og faglige organisationer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr.

Plastik i luften – havets usynlige bidrag

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

Springende bobler på havets overflade kan transportere mikroskopiske plastikpartikler fra vand til luft. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Eva R. Kjærgaard, Institut for Kemi,

Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

Artikler fra Dansk Kemi22. 04. 2026

Kombinationen af polycykliske aromatiske kulbrinter og den organiske svovlforbindelse tetrathiafulvalen giver nye multi-redox systemer. De har potentiel anvendelse inden for materialekemien som elektrisk ledende materialer, elektrokrome materialer eller som komponenter i batterier. Artiklen har

Physical Unclonable Functions

Artikler fra Dansk KemiNanoteknologi22. 04. 2026

Fremtidens sikkerhedsløsninger baserer sig på tilfældige mønstre. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Thomas Just Sørensen, Nano-Science Center og Kemisk Institut, Københavns

Ozon i den arktiske troposfære

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

Ozon (O3) i atmosfæren er en vigtig klimagas – desuden er den giftig for dyr og mennesker samt skadelig for planter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Henrik Skov, Claus

Stratosfærisk ozon

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

En status. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ole John Nielsen, Kemisk Institut, Københavns Universitet Stratosfærisk ozon har været vigtig for livets udvikling og beståen på

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi21. 04. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi13. 04. 2026

Naturvidenskab kom ind i latinskolen – den lærde skole – i midten af 1800-tallet. Hvad var det for lærere, der underviste i naturvidenskab i den lærde skole og realskolen? Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø06. 04. 2026

CleanCloud er et EU-finansieret forskningsprojekt, hvor der blandt andet er udført to målekampagner på Villum Research Station (VRS) på Station Nord i Nordgrønland, med det formål at undersøge, hvordan partikler og skyer interagerer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Kem-En-Tec Nordic

    Optimér din ELISA med TMB-holdet

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer COMBI WVD-vakuum booster pumpe enhed

  • Kem-En-Tec Nordic

    Opnå rent DNA/RNA på få minutter og på bæredygtig vis!

  • DENIOS ApS

    Hvordan bortskaffer du lithiumbatterier?

  • MD Scientific

    EcoSEC Elite® GPC System

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Gør drikkevandsanalyse enkel, hurtig og pålidelig – nu med 20% i rabat

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Design af vakuumprocesser for øget effektivitet – fire vigtige overvejelser

  • DENIOS ApS

    Vil du have et opslagsværk til arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse?

  • DENIOS ApS

    Må du opbevare to forskellige stoffer på det samme opsamlingskar?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer CenterLine CNR-serien

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

    29.04.2026

  • Kemiens etik:

    22.04.2026

  • Plastik i luften – havets usynlige bidrag

    22.04.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    22.04.2026

  • Physical Unclonable Functions

    22.04.2026

  • Ozon i den arktiske troposfære

    22.04.2026

  • Stratosfærisk ozon

    22.04.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    21.04.2026

  • To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

    13.04.2026

  • CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

    06.04.2026

  • Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

    25.03.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    11.03.2026

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    04.03.2026

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    25.02.2026

  • ISO 13391 og ISO 25078

    18.02.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik