• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

Branchenyt01. 02. 2005 | Katrine Meyn

Tobak

Branchenyt01. 02. 2005 By Katrine Meyn

Tobakkens euforiserende virkning skyldes dens indhold af nicotin. Her redegøres for tobaksrygningens kemi, farmakologi og toksikologi.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2005 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.

Af Alexander Senning, Kemisk Institut, DTU

Ifølge FAO’s opgørelser fra 2003 for året 2000 var verdensforbruget af tobak 6.769.100 ton, og der forventes en stigning til 7.151.500 ton i løbet af de følgende ti år. Den forventede vækst i verdensforbruget dækker over et forventet fald i industrilandene og en forventet stigning i udviklingslandene. På verdensplan regner man p.t. med, at der i 1998 var 1,1 milliard rygere, et tal der i 2010 vil være vokset til 1,3 milliard [1]. Ifølge en anden opgørelse ryger to tredjedele af de voksne mænd og en tredjedel af de voksne kvinder [2].
Tobaksplanten, Nicotiana tabacum L., dyrkes over det meste af verden. Kina, Indien, Brasilien, USA og EU er de fem største producenter [1].
Kemien
Ved tobaksrygning påvirkes kroppen og sanserne af et utal af stoffer, hvoraf mange først opstår ved pyrolyseprocesser. Den euforiserende virkning tilskrives primært alkaloidet nicotin, der kan udgøre op til 8% af tobaksbladenes tørvægt. Nært beslægtede tobaksalkaloider er nornicotin, anabasin (også kaldt neonicotin) og anabatin (figur 1). I modsætning til de fleste andre alkaloider er tobaksalkaloiderne flydende ved stuetemperatur.

Brugen
Tobak nydes overvejende ved rygning (cigaretter, cigarer, cerutter, pibe- og vandpibetobak), og skrå og snus spiller en underordnet rolle.
Nicotinet forbrænder ved antænding i cigarettens første glødezone. Derefter når en del af nicotinet rygerens indåndingsluft ved vanddampdestillation, der drives af den indadvandrende glødezone [3].
Ved cigaretfremstillingen iblandes tobakken tilsætningsstoffer med forskellige funktioner. I EU er der tilladt ca. 600 tobakstilsætningsstoffer. Der tilsættes bl.a. ammoniumsalte og urinstof for at gøre røgen mere alkalisk og for at deprotonere mere ikke-flygtigt protoneret nicotin til den flygtige og mere biotilgængelige fri base. Ifølge en udbredt konspirationsteori har den dybere hensigt været at fastholde rygerne i deres nicotinafhængighed uanset cigaretternes nicotinindhold. Cigaretfiltre holder fortrinsvis tjæren tilbage, men lader nicotinet passere, dvs. filtercigaretrygning er stadigvæk i fuldt omfang vanedannende. Ved rygning af cigaretter med lavt nicotinindhold føler rygerne trang til at inhalere dybere (og ryge flere cigaretter), hvilket tilfører lungerne mere af den kræftfremkaldende tjære [4].
Eksrygere forsynes i stigende omfang med nicotin fra nicotinplastre, nicotintyggegummi osv. for at modvirke abstinenssymptomer [5]. Det er alment accepteret, at nicotinoptagelse i lungerne giver en anderledes og større euforisk virkning, end når kroppen tilføres nicotin på anden måde [3]. Nicotin og anabasin bruges også som insekticider [5].

Fysiologien
Nicotins euforiserende virkning tilskrives, at det stimulerer hjernens »belønningscentrum«, der også er ansvarligt for behaget ved fødeindtagelse og ved seksuel aktivitet [6].

Virkningsmekanismen
I det cholinerge nervesystem påvirker transmitterstoffet acetylcholin en population af tilhørende receptorer, der efter deres affinitet til hhv. nicotin og muscarin, kan underinddeles i nicotiniske og muscariniske receptorer. Nicotin har derfor ligefrem været et farmakologisk værktøj til kortlægning af nervesystemets funktion og anatomi. I små doser virker nicotin stimulerende, i høje doser blokerer det ganglierne, nogle bundter af nerveceller uden for centralnervesystemet. I det første tilfælde ses bl.a. en blodtryksstigning, i det andet et længerevarende blodtryksfald [2].

Toksikologien
Tobaksrygningens skadevirkninger er velkendte og veldokumenterede og omfatter bl.a. lungekræft, arterieforkalkning og kronisk bronkitis. Ingen af disse skadevirkninger skyldes imidlertid det euforiserende stof nicotin, men andre af tobakkens indholdsstoffer resp. pyrolyseprodukter [2,7]. Egentlige nicotinforgiftninger (med kramper og åndedrætslammelse som hovedsymptomer) er sjældne og mest knyttet til stoffets brug som insekticid. Selv om den dødelige nicotindosis på 40-60 mg svarer til nicotinindholdet i blot 1 cigar eller 5 cigaretter, ses der faktisk aldrig nicotinforgiftninger hos rygere, da hovedparten af nicotinet afgives til den omgivende luft ved rygning [2].

Referencer
1. http://www.fao.org/english/newsroom/news/2003/26919-en.html .
2. Mutschler, E., Geisslinger, G., Kroemer, H.K., Schäfer-Korting, M.: Mutschler Arzneimittelwirkungen, 8. udgave, 2001, Wissenschaftliche Verlagsgesellschaft, Stuttgart.
3. Gorrod, J.W., Jacob III, P. (udg.): Analytical Determination of Nicotine and Related Compounds and Their Metabolites, 1999, Elsevier, Amsterdam etc.
4. http://www.ash.org.uk/html/regulation/html/additives.html .
5. The Merck Index, 13. udgave, 2001, Merck & Co., Inc., Whitehouse Station, NJ, USA.
6. Laviolette, S.R., van der Kooy, D.: The Neurobiology of Nicotine Addiction: Bridging the Gap from Molecules to Behaviour. Nature Rev. Neurosci. 2004, 5, s. 55-65.
7. Hardman, J. G., Goodman & Gilman’s The Pharmaceutical Basis of Therapeutics, 10. udgave, 2001, McGraw-Hill, New York etc.

Skrevet i: Branchenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Moderne forskning kræver stammekonstruktion i high-throughput

Artikler fra Dansk KemiBioteknologiTop09. 06. 2026

Krydsning sætter endnu engang gær i førersædet som forsøgsorganisme. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Uffe Hasbro Mortensen (professor), Thomas Strucko (post doc), Morten

Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

Artikler fra Dansk KemiFødevarekemi03. 06. 2026

Villumlegat til forsker Milena Corredig sætter fokus på struktur og funktionalitet i bæredygtige fødevarer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kimie Kongsøre, Institut for

Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

AktueltArtikler fra Dansk Kemi01. 06. 2026

Kombinationen af polycykliske aromatiske kulbrinter og den organiske svovlforbindelse tetrathiafulvalen giver nye multi-redox systemer. De har potentiel anvendelse inden for materialekemien som elektrisk ledende materialer, elektrokrome materialer eller som komponenter i batterier. Artiklen har

Ozon i den arktiske troposfære

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø21. 05. 2026

Ozon (O3) i atmosfæren er en vigtig klimagas – desuden er den giftig for dyr og mennesker samt skadelig for planter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Henrik Skov, Claus

Plastik i luften – havets usynlige bidrag

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø11. 05. 2026

Springende bobler på havets overflade kan transportere mikroskopiske plastikpartikler fra vand til luft. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Eva R. Kjærgaard, Institut for Kemi,

Supporting chemical thermodynamics

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik04. 05. 2026

The role of infrared spectroscopy The use of molecular vibrations to probe structure in hydrogen bonding liquids. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) By Evangelos Drougkas, Georgios

Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi29. 04. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I forbindelse med EU-forordninger om fodertilsætningsstoffer (jf. Appendiks) fik Nomenklaturudvalget en forespørgsel fra en oversætter i EU om

Kemiens etik:

Artikler fra Dansk Kemi22. 04. 2026

Et overset felt med voksende betydning Kemisk forskning og teknologi påvirker i stigende grad sundhed, miljø og samfund. Derfor er der behov for større opmærksomhed på kemiens etiske dimensioner i både forskning, undervisning og faglige organisationer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr.

Physical Unclonable Functions

Artikler fra Dansk KemiNanoteknologi22. 04. 2026

Fremtidens sikkerhedsløsninger baserer sig på tilfældige mønstre. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Thomas Just Sørensen, Nano-Science Center og Kemisk Institut, Københavns

Stratosfærisk ozon

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

En status. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ole John Nielsen, Kemisk Institut, Københavns Universitet Stratosfærisk ozon har været vigtig for livets udvikling og beståen på

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Vind et fodboldbord til din arbejdsplads

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Skal du til spildevandsfestival på KærligHeden?

  • MD Scientific

    Opnå højere opløsning og hurtigere SEC ved FPLC-proteinoprensning med TSKgel G#000SW

  • Holm & Halby

    Laboratorieverdenen samles til VidensDag’26

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vacuum Solutions introducerer den intelligente MINK MV 0360 A ECOTORQUE klovakuumpumpe

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

  • Drifton

    Innovalloy 4000 – kemikalieresistent pumpeslange til krævende kemiske applikationer

  • Busch Vakuumteknik A/S

    ARGOS gør fabriksdriften smartere med data og forudsigelig vedligeholdelse

  • Holm & Halby

    CCA – Teknisk gennemgang af cleanroom-praksis sætter fokus på reel contamination control

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    LabDays i KB Hallen – Hurtigt udsolgt

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Moderne forskning kræver stammekonstruktion i high-throughput

    09.06.2026

  • Molekylær fødevarekemi former fremtidens mad

    03.06.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    01.06.2026

  • Ozon i den arktiske troposfære

    21.05.2026

  • Plastik i luften – havets usynlige bidrag

    11.05.2026

  • Supporting chemical thermodynamics

    04.05.2026

  • Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

    29.04.2026

  • Kemiens etik:

    22.04.2026

  • Physical Unclonable Functions

    22.04.2026

  • Stratosfærisk ozon

    22.04.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    21.04.2026

  • To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

    13.04.2026

  • CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

    06.04.2026

  • Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

    25.03.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    11.03.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik