Tobakkens euforiserende virkning skyldes dens indhold af nicotin. Her redegøres for tobaksrygningens kemi, farmakologi og toksikologi.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2005 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.
Af Alexander Senning, Kemisk Institut, DTU
Ifølge FAO’s opgørelser fra 2003 for året 2000 var verdensforbruget af tobak 6.769.100 ton, og der forventes en stigning til 7.151.500 ton i løbet af de følgende ti år. Den forventede vækst i verdensforbruget dækker over et forventet fald i industrilandene og en forventet stigning i udviklingslandene. På verdensplan regner man p.t. med, at der i 1998 var 1,1 milliard rygere, et tal der i 2010 vil være vokset til 1,3 milliard [1]. Ifølge en anden opgørelse ryger to tredjedele af de voksne mænd og en tredjedel af de voksne kvinder [2].
Tobaksplanten, Nicotiana tabacum L., dyrkes over det meste af verden. Kina, Indien, Brasilien, USA og EU er de fem største producenter [1].
Kemien
Ved tobaksrygning påvirkes kroppen og sanserne af et utal af stoffer, hvoraf mange først opstår ved pyrolyseprocesser. Den euforiserende virkning tilskrives primært alkaloidet nicotin, der kan udgøre op til 8% af tobaksbladenes tørvægt. Nært beslægtede tobaksalkaloider er nornicotin, anabasin (også kaldt neonicotin) og anabatin (figur 1). I modsætning til de fleste andre alkaloider er tobaksalkaloiderne flydende ved stuetemperatur.
Brugen
Tobak nydes overvejende ved rygning (cigaretter, cigarer, cerutter, pibe- og vandpibetobak), og skrå og snus spiller en underordnet rolle.
Nicotinet forbrænder ved antænding i cigarettens første glødezone. Derefter når en del af nicotinet rygerens indåndingsluft ved vanddampdestillation, der drives af den indadvandrende glødezone [3].
Ved cigaretfremstillingen iblandes tobakken tilsætningsstoffer med forskellige funktioner. I EU er der tilladt ca. 600 tobakstilsætningsstoffer. Der tilsættes bl.a. ammoniumsalte og urinstof for at gøre røgen mere alkalisk og for at deprotonere mere ikke-flygtigt protoneret nicotin til den flygtige og mere biotilgængelige fri base. Ifølge en udbredt konspirationsteori har den dybere hensigt været at fastholde rygerne i deres nicotinafhængighed uanset cigaretternes nicotinindhold. Cigaretfiltre holder fortrinsvis tjæren tilbage, men lader nicotinet passere, dvs. filtercigaretrygning er stadigvæk i fuldt omfang vanedannende. Ved rygning af cigaretter med lavt nicotinindhold føler rygerne trang til at inhalere dybere (og ryge flere cigaretter), hvilket tilfører lungerne mere af den kræftfremkaldende tjære [4].
Eksrygere forsynes i stigende omfang med nicotin fra nicotinplastre, nicotintyggegummi osv. for at modvirke abstinenssymptomer [5]. Det er alment accepteret, at nicotinoptagelse i lungerne giver en anderledes og større euforisk virkning, end når kroppen tilføres nicotin på anden måde [3]. Nicotin og anabasin bruges også som insekticider [5].
Fysiologien
Nicotins euforiserende virkning tilskrives, at det stimulerer hjernens »belønningscentrum«, der også er ansvarligt for behaget ved fødeindtagelse og ved seksuel aktivitet [6].
Virkningsmekanismen
I det cholinerge nervesystem påvirker transmitterstoffet acetylcholin en population af tilhørende receptorer, der efter deres affinitet til hhv. nicotin og muscarin, kan underinddeles i nicotiniske og muscariniske receptorer. Nicotin har derfor ligefrem været et farmakologisk værktøj til kortlægning af nervesystemets funktion og anatomi. I små doser virker nicotin stimulerende, i høje doser blokerer det ganglierne, nogle bundter af nerveceller uden for centralnervesystemet. I det første tilfælde ses bl.a. en blodtryksstigning, i det andet et længerevarende blodtryksfald [2].
Toksikologien
Tobaksrygningens skadevirkninger er velkendte og veldokumenterede og omfatter bl.a. lungekræft, arterieforkalkning og kronisk bronkitis. Ingen af disse skadevirkninger skyldes imidlertid det euforiserende stof nicotin, men andre af tobakkens indholdsstoffer resp. pyrolyseprodukter [2,7]. Egentlige nicotinforgiftninger (med kramper og åndedrætslammelse som hovedsymptomer) er sjældne og mest knyttet til stoffets brug som insekticid. Selv om den dødelige nicotindosis på 40-60 mg svarer til nicotinindholdet i blot 1 cigar eller 5 cigaretter, ses der faktisk aldrig nicotinforgiftninger hos rygere, da hovedparten af nicotinet afgives til den omgivende luft ved rygning [2].
Referencer
1. http://www.fao.org/english/newsroom/news/2003/26919-en.html .
2. Mutschler, E., Geisslinger, G., Kroemer, H.K., Schäfer-Korting, M.: Mutschler Arzneimittelwirkungen, 8. udgave, 2001, Wissenschaftliche Verlagsgesellschaft, Stuttgart.
3. Gorrod, J.W., Jacob III, P. (udg.): Analytical Determination of Nicotine and Related Compounds and Their Metabolites, 1999, Elsevier, Amsterdam etc.
4. http://www.ash.org.uk/html/regulation/html/additives.html .
5. The Merck Index, 13. udgave, 2001, Merck & Co., Inc., Whitehouse Station, NJ, USA.
6. Laviolette, S.R., van der Kooy, D.: The Neurobiology of Nicotine Addiction: Bridging the Gap from Molecules to Behaviour. Nature Rev. Neurosci. 2004, 5, s. 55-65.
7. Hardman, J. G., Goodman & Gilman’s The Pharmaceutical Basis of Therapeutics, 10. udgave, 2001, McGraw-Hill, New York etc.
