Man skal ikke dykke ret langt ned i klimadebatten, før idéen om skovrejsning dukker frem. Ved at plante en masse træer, vil de opsuge CO2, der kan være med til at afbøde klimakrisen.
Men sådan er det faktisk ikke. Og baggrunden for den viden skal hentes helt tilbage i tiden, fra før der overhovedet var træer på jorden og den særlige teknik, forvitring, som planter bruge til at få næring.
I mange år har den almindelige antagelse været, at CO2-indholdet i atmosfæren faldt drastisk, da træerne kom til. Forskning Københavns Universitet viser, at det ikke forholder sig sådan. For der var slet ikke så højt et CO2-niveau. som de fleste i dag regner med.
For i stedet for de cirka 4.000 ppm CO2, som man tidligere antog var til stede før træerne, var niveauet dengang nok snarere 600 ppm. I dag har vi lige over 400 ppm.
– Vi kan bestemme CO2-indholdet i atmosfæren i fortiden ud fra plantefossiler gennem en ny metode. Det gør det muligt at forstå klimaforandringer, når CO2-niveauet stiger på Jorden. De første resultater kan blandt andet betyde, at mindre ændringer i CO2-niveauet har større indvirken på klimaet end hidtil antaget, siger Tais W. Dahl, der er lektor på Globe Institute på Københavns Universitet.
Tais W. Dahl og hans kollegaer mener, at træer ikke er lige så gode til at fjerne CO2 fra atmosfæren, som det tidligere har været tænkt. Det er til gengæld de mindre karplanter med små, sparsomme rodnet. Karplanter findes også i dag. Vores hjemlige arter er fx ulvefod, padderok og bregne.
– Vi mener, at det er fremkomsten af de primitive karplanter og ikke skovene, der giver størst CO2-fald. Det skyldes, at karplanterne har et sparsomt rodnet og har sværere ved at holde næringen i jorden og derfor har et større behov for at optage ny næring fra undergrunden, og det sker gennem forvitring af mineralerne i jorden, siger Tais W. Dahl.
Det er særlig forvitring, der spiller en central rolle, hvis vi skal forstå, hvordan vi ved hjælp af planter kan formindske indholdet af CO2 i atmosfæren
– Der er to grunde til, at planter fjerner CO2 fra atmosfæren. Den ene er den, vi nok først tænker på, hvor det er planten selv, der optager CO2 og laver sukkerstoffer. Men en plante tager også næring fra den jord eller sten, den står i, ved at opløse stenpartiklerne gennem kemisk forvitring. I den proces bruges CO2 til at opløse mineralerne i jorden. Det er faktisk den primære årsag til, at træer og planter over længere tid nedbringer CO2-niveauet, forklarer Tais W. Dahl.
Og her er vi fremme ved, hvorfor træerne måske ikke har haft en så stor betydning på CO2-niveauet, som de fleste ellers har antaget. Træer er nemlig langt fra lige så gode til netop forvitring som de mindre planter
– Planterne har et større behov for at tage næringen fra mineraler i jorden, og det skaber mere forvitring. Træerne står ét sted og har effektive rodnet, der blandt andet er med til at holde på næringen, og det skaber et mere lukket system. Derfor forvitrer træer mindre end de primitive planter over tid, og det er denne nye forvitring, der primært sørger for at træer og planter er med til at fjerne CO2 fra atmosfæren, forklarer Tais W. Dahl.
Han understreger, at de nye resultater ikke betyder, at man skal stoppe med skovrejsning og give sig i kast med karplanter. Træer og skove har også nogle helt andre egenskaber. De er gode for bl.a. biodiversiteten.
– Og så er det vigtigt at huske, at løsningerne på klimaudfordringerne i dag ikke udelukkende kan findes i øget forvitring, men kræver mange tiltag.
Studiet gør os derimod klogere på, hvad der styrer CO2-niveauet i atmosfæren, og hvor følsomt klimaet er over for ændringer i mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Og så kan det være med til at give os idé om, hvordan naturens processer har indflydelse på CO2-niveauet.
– At finde løsninger er det allervigtigste. Men for at finde løsningerne er vi også nødt til at vide så meget som muligt om de processer, der er potentielle CO2-fjernere, fx træplantning og øget forvitring, siger Tais W. Dahl.
Kilde. Københavns Universitet
