Frygten for husholdningskemikalier og medicinrester i slam og møg gør, at det ikke anvendes som gødning på landbrugsjorde. Men den frygt er ubegrundet, viser 14 år lange eksperimenter fra Københavns Universitet.
Tværtimod giver netop komøg og slam fra byerne en langt bedre jordkvalitet end traditionelt kunstgødning, og kan derved betyde et mere bæredygtigt og cirkulært landbrug.
Det er ellers præcist frygten for at drysse diverse kemikalier ud over landsbrugsjord, der gør, at flere lande i EU har forbudt eller i hvert fald begrænset denne trafik.
Kemikalieresterne kunne godt måles i jordprøverne, der kom fra slamgødet jord, mængderne var tilsyneladende bare ubetydelige for de biologiske parametre, der blev målt på.
Vi forventede at finde en del medicinrester i jorden – det er jo bl.a. derfor at brugen af slam er forbudt i mange lande. Og vi tænkte også, at resterne måske ville blive i jorden over længere tid og dermed gå hen at blive problematiske for organismerne i jorden. Men det sidste virker altså ikke til at være tilfældet, siger professor og seniorforfatter Nina Cedergreen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab.
Gennem en årrække har forskere (ledet af lektor Jakob Magid) fra Københavns Universitet gødet forsøgsmarker i Taastrup med både forskellige typer organisk materiale og traditionel NPK-kunstgødning. For at beregne worst-case-scenarier er slam og kogødning endda blevet tilført i mængder, der er cirka fire gange højere, end hvad dansk lovgivning tillader.
Forskerne målte jordkvaliteten ud fra nogle fysiske egenskaber og hvordan rundorme trivedes i jorden, hvilket er en anerkendt bioindikator for, hvor sund jorden er.
De små orme både vokser og reproducerer sig markant bedre i jord, der har fået slam og kogødning end i jord, der har fået kunstgødning. Jorden har bedre struktur, højere kulstofindhold og højere fugtighed. Samtidig ser vi ingen giftig effekt på ormene fra de medicinrester og husholdningskemikalier, vi kan måle i jorden. Formentlig fordi der er tale om utroligt små koncentrationer, siger Ph.D.-stipendiat og førsteforfatter Jeanne Vuaille.
Forskerne understreger, at disse resultater i sig selv ikke kan garantere, at der ingen miljørisici er forbundet med at bruge slam og kogødning på markerne. Derfor håber forskerne, at dette studie vil give anledning til mere forskning, som kan bakke disse resultater op. Bl.a. er der p.t. meget fokus på fluorerede stoffer, som også vil kunne findes i spildevandsslam.
Der findes en vifte af stoffer i organisk gødning. Derfor skal vi se på alle de risici, som det kan indebære at bruge det og så forhåbentlig vise, at de er minimale holdt op mod alle de gode ting, der er ved det. Lige nu er slam i nogle kredse stemplet som en dårlig type gødning, så der er brug for en ny fortælling om organisk gødning fra byer, der kan give det den sociale accept tilbage, siger Nina Cedergreen.
Kilde: Københavns Universitet
