• Facebook
  • Instagram
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Link til Klimateknologi

Branchenyt01. 08. 2015 | Katrine Meyn

AGA og gassens århundrede

Branchenyt01. 08. 2015 By Katrine Meyn

Virksomheden AGA opstod i et århundrede præget af store teknologiske fremskridt. Den blev funderet på en række af Gustaf Daléns opfindelser. Opfindelser, der bl.a. ændrede distribution og brug af gas i industrien. I dag bruges gas i utallige industrier, hvilket stiller store krav til forståelse af vidt forskellige applikationer.

Læs originalartiklen her

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 8, 2015 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.

Af Katrine Meyn

I 1880’erne og1890’erne er industrialiseringen i fuld gang. Det er en spændende tid præget af store tekniske fremskridt. Og det er i disse år, gasbranchen grundlægges.
I Skandinavien er gasmarkedet bl.a. præget af det svenske firma AGA (A/S Gasaccumulator), der grundlægges i 1904 og som forretningsmæssigt baseres på Gustaf Daléns opfindelser.
Han ansættes som chefingeniør i 1904. Acetylen fremstilledes på dette tidspunkt direkte ude i baggårdene ved de produktioner, hvor det skulle bruges. Men reaktionen mellem calciumcarbid og vand er meget reaktiv, og det gik ofte galt.
Gustaf Daléns løsning på problemet bestod i at fremstille en stålflaske indeholdende stenuld og acetone, hvor acetylen trykkes ind i acetone, idet acetone kan opløse meget store mængder acetylen, faktaboks 1. Det betød, at man nu kunne producere acetylen centralt og derefter distribuere den. Dermed forsvandt alle de farlige baggårdsproduktioner, og flaskedistributionen overtog markedet. Det var et vigtigt fremskridt for industrialiseringen.

Solventilen
Acetylen på flaske blev bl.a. brugt til navigationsfyr, der brændte dag og nat, hvilket brugte meget gas. Gustaf Daléns nok største og mest anerkendte opfindelse blev solventilen bl.a. til brug i fyrtårne.
Solventilen bygger på den iagttagelse, at varmestråler tilbagekastes af hvide eller blankpolerede flader, men absorberes af sorte eller matte. Hans ventil indeholder tre blankpolerede metalstænger og en sort. Om dagen opsuger den sorte stang mere varme end de hvide. Den udvider sig og påvirker en vægtstang, der lukker for den åbning, hvorigennem gassen skal strømme ind til flammen. På den måde slukkes fyret samtidig med, at dagslyset kommer. Når skumringen kommer, trækker alle fire stænger sig sammen, så de bliver lige lange, og gassen kan igen slippe igennem.
Det var ekstremt gasbesparende, og der blev nu anbragt fyr på selv de farligste steder, hvor der kun var fremkommeligt om sommeren.
AGA havde skabt sig et nyt marked. Det betød bl.a., at AGA i Danmark blev grundlagt i 1915 – for 100 år siden i år. At det lige blev Danmark skyldtes, at den første eksportordre af solventilen var til Sydfyenske Jernbaner i 1909. Dvs. at den første gasfabrik (acetylen) blev bygget i København i 1915.
AGA vandt flere vigtige kontrakter, inklusive kontrakt på at levere lys til alle fyr langs Panamakanalen i 1912. Den ordre betød, at virksomheden fik fodfæste på det sydamerikanske kontinent.

En stærk innovationskultur
Der blev især produceret acetylen, oxygen og nitrogen til jern- og maskinindustrien. Hertil udviklede virksomheden skære- og svejseudstyr, der var sikkert at bruge, faktaboks 2. Udstyret var en forudsætning for at kunne oparbejde markedet og sælge gassen. Det var Gustaf Daléns grundlæggende tese, og præger den ånd, der stadig styrer virksomheden, at drive forretning ved at hjælpe kunderne med at optimere deres processer. Den eneste ændring er i typen af applikationer.
I det hele taget var det en stærk innovationslyst, der prægede virksomheden, og de to verdenskrige bidrog yderligere til et væld af nye, kreative opfindelser. Ud over fyrløsninger producerede virksomheden radio/TV, filmprojektorer, periskoper, hjerte-/lungemaskiner, batterier, radiatorer osv.
Der blev også bygget gasproduktionsanlæg. I Danmark etableredes den første oxygenfabrik i Odense i 1940 og siden i København i 1944. Der blev også bygget gasproduktioner i Aarhus, Aalborg og Esbjerg.

Koncentreret fokus på gassektoren
I 1960’erne installeredes de første kryotanke på sygehuse i Danmark (via AGA i Sverige).
I slutningen af 1960’erne har AGA spredt sig over mange brancher, og det bliver besluttet i højere grad at fokusere på gassektoren. Radio- og TV-produktionen udfases gradvist, og det meste sælges til den svenske afdeling af Philips. CTC, varmeteknologienheden i AGA sælges til SAAB osv.
I 1975 etableredes det eksisterende ASU-anlæg i København, faktaboks 3. Med ASU-anlæggene har man pludselig store mængder flydende gas til rådighed. Med tiden kan de tungere processer/produktioner ikke bære, at der skal bruges tid på at skifte flasker hele tiden. Det er simpelthen for dyrt, og man begynder at installere kryotanke til flydende gas, hvilket minimerer omkostningerne.

Et moderne gasselskab
Siden 2000 har AGA været en del af The Linde Group, et selskab som er verdensledende inden for gas og teknologi.
At være ansat i gasbranchen i dag kræver, at man har en stærk teknisk forståelse. Der er et stort spænd i typen af opgaver, man må forholde sig til. Der bruges gas i en række forskellige industrier med vidt forskellige applikationer og udfordringer. Det kræver et højt teknisk kompetenceniveau at kunne bidrage med løsninger fra det koldeste flydende helium (He) til det varmeste (oxy-fuel) – fra luft til de reneste gasser.
Det er laserskærerne i midten af 90’erne et godt eksempel på. På få år får de en dominerende rolle i jern- og metalindustrien, hvor de overtager markedet totalt og ændrer den måde, man bruger gas på.
Hvor industrien før var domineret af flasker og batterier til håndskæreværktøj, spiller kryotanke og højrene specialgasser – til dannelse af selve laserstrålen – nu en stigende rolle, da lasere erstatter mekanisk bearbejdning, herunder save, skære og klippe.
Og det er typisk for en branche, hvor indførsel og udvikling af ny teknologi og nye processer hele tiden fører til nye og øgede krav fra kunderne til såvel renhed samt gastype/-blandinger og dokumentation.
Derfor er det essentielt som gasselskab at kunne levere såvel store mængder industrielle gasser og derudover samtlige af det periodiske systems grundstoffer, som findes i gasform, herunder alle typer blandinger.

Faktaboks 1:
Gustaf Dalén, 1869-1937
Gustaf Dalén blev født på en bondegård i Vestergötland i Sverige. Lige fra barnsben var han meget opfindsom. Han opfandt bl.a. et tærskeværk til brune bønner, og som 13-årig udviklede han et Storm P-agtigt system, der hver morgen vækkede ham i et lyst værelse og til en varm kop kaffe.
I starten af 1900-tallet udviklede han AGA-massen, hvis hovedbestanddele er carbon, asbest, cement og kieselgur. Ligesom en svamp opsuger den gassen og fordeler den herved i så små mængder, at den ikke kan eksplodere. Nu kunne man uden risiko anvende acetylengas ved svejsning.
I 1909 overtog Dalén ledelsen af AGA. I 1912 blev han hårdt skadet i en eksplosion, som gjorde ham blind. Alligevel fortsatte han som selskabets generaldirektør i yderligere 25 år til sin død i 1937.

Faktaboks 2:
En svejsepioner i Sverige
I 1902 demonstrerede Gustaf Dalén svejsning med brug af acetylen og oxygen for første gang ved Finnboda skipsverft i Sverige. I 1910 eksperimenterede AGA meget med at bruge svejsetråd af stål. I 1924 designede AGA en orbital svejsemaskine, som kunne svejse op til 15 radiatorer samtidig. I dag fortsætter AGA med at spille en vigtig rolle i industrien, når det gælder skære- og svejseteknik.
Selskabet tilbød oplæring i gassvejsning på sine afdelinger i Sverige i mange år. I 1937, da oplæringen blev overført til en ingeniørskole med 36 studenter, havde AGA allerede oplært 1.500 svejsestudenter.

Faktaboks 3:
Linde-processen
Carl von Linde var tysker og udviklede Carl von Linde-processen, en metode til at gøre luft flydende. Det er det princip, samtlige af AGAs ASU-fabrikker bruger i dag. (ASU: Air Separation Unit). Luften komprimeres og køles til omkring minus 200C, hvor både N2 og O2 er flydende, og så destilleres de to komponenter fra hinanden. Disse anlæg fås meget store, men de er også dyre. Linde har designet koncepter, der kan levere op til 30.000 tons rent O2 pr. døgn.

Skrevet i: Branchenyt

Seneste nyt fra redaktionen

Miljøminister bruger lovens bogstav til at stoppe brug af sprøjtemidler ved drikkevandsboringer

AktueltKlima og miljø07. 06. 2023

For første gang nogensinde bliver det ved lov forbudt at bruge sprøjtemidler omkring danske drikkevandsboringer, hvor der er risiko for, at sprøjtemidlerne nedsiver. Det er en såkaldt akutplan, der går ud på at man skal beskytte de danske drikkevandsboringer og samtidig kompensere de berørte

C-vitamin: skyr, yuzu, sumak, sorbosonolacton … !?

Historisk kemi06. 06. 2023

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 23 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Vi ved alle, at mangel på C-vitamin giver skørbug, men hvad kommer skørbug af, og hvad er C-vitamin? C-vitamin kaldes også ascorbinsyre. Søger man på

Ændring af ISO 8655

Branchenyt06. 06. 2023

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 23 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Af Ole Bach Dahl, Dansk Pipette Service ApS ISO 8655, omhandlende brug og kalibrering af pipetter, blev revideret ganske omfattende i 2022. Den

Hvorfor Tornøe og Meldals opdagelse var ægte fuldblods klikkemi

Klikkemi06. 06. 2023

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 23 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Af Hanne Christine Bertram, hcb@techmedia.dk Lige siden den moderne kemi blev grundlagt i det 18. århundrede, har mange kemikere brugt naturen som

Nobelprisvinderen, der rummer meget mere end klikkemi

Klikkemi06. 06. 2023

I december 2022 modtog professor Morten Meldal Nobelprisen i kemi for hans opdagelse af en reaktion, der er blevet et grundliggende redskab i klikkemien. Men Morten Meldal er en bredtfavnende forsker, og hans forskning rækker langt ud over hans bidrag til klikkemien. Artiklen har været bragt i

SNAr-reaktioner klikker klikkemien videre

Klikkemi06. 06. 2023

SNAr (Substitution Nucleophilic Aromatic) er en substitutionsreaktion, der med den seneste udvikling kan betragtes som en ny type af klikkemi, og som blandt andet kan bruges til fremstilling af komplekse benzen-forbindelser. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 23 og kan læses uden

Klikkemi – et drømmeredskab i materialeforskning

Klikkemi06. 06. 2023

Klikkemi har været særdeles nyttig i materialeforskningen, specielt hvor polymerer eller polymerlignende strukturer spiller vigtige roller eller er nøglekomponenter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 23 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs

(Klikkemi)2 – fremstilling af ikke-naturlige oligosaccharider

Klikkemi06. 06. 2023

Klikkemi er skræddersyet til at fusionere modulære molekylfragmenter. Hertil fokuseres der normalt på at anvende én bestemt klikreaktion, men kombineres i stedet to forskellige klikreaktioner bliver det muligt at reagere videre uden mellemliggende oprensning og derved tilgå et større rum af

Morten Meldals Nobelpris i perspektiv

Klikkemi06. 06. 2023

Tre vinkler på Morten Meldals Nobelpris. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 23 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Af Knud J. Jensen, professor, Kemisk Institut, Københavns Universitet Jeg var så heldig at få Morten

Morten Meldal – en original problemknuser

Klikkemi06. 06. 2023

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 23 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Læs originalartiklen her Af professor Klaus Bock I begyndelsen af 1980 kom en ung, nyuddannet akademiingeniør til Institut for Organisk Kemi på Danmarks Tekniske Højskole (nu

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Har dit opsamlingskar de her 3 sikkerhedsfunktioner?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Ny vakuumløsning skaber mere bæredygtige dæk hos Cotinental

  • MD Scientific

    Unlocking the Secrets of Recombinant Protein Purification – A Beginner’s Guide

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Du er inviteret til gratis ePrep seminar!

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Opentrons introducerer den nye pipetteringsrobot Flex

  • MD Scientific

    Hands-on workshop with Compact Mass Spectrometer

  • Kem-En-Tec Nordic

    Hurtig Fragmentanalyse – DNA/RNA – 3 min. opsætning og resultater på 3-5 min!

  • Busch Vakuumteknik A/S

    TA-Luft godkender MINK MM fra Busch

  • LABDAYS – Fagmesse for Laboratorieteknik

    Eksperter og leverandører fra hele verden samles i Aarhus

  • Mikrolab Aarhus A/S

    Tilbud til netop dit segment

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Miljøminister bruger lovens bogstav til at stoppe brug af sprøjtemidler ved drikkevandsboringer

    07.06.2023

  • C-vitamin: skyr, yuzu, sumak, sorbosonolacton … !?

    06.06.2023

  • Ændring af ISO 8655

    06.06.2023

  • Hvorfor Tornøe og Meldals opdagelse var ægte fuldblods klikkemi

    06.06.2023

  • Nobelprisvinderen, der rummer meget mere end klikkemi

    06.06.2023

  • SNAr-reaktioner klikker klikkemien videre

    06.06.2023

  • Klikkemi – et drømmeredskab i materialeforskning

    06.06.2023

  • (Klikkemi)2 – fremstilling af ikke-naturlige oligosaccharider

    06.06.2023

  • Morten Meldals Nobelpris i perspektiv

    06.06.2023

  • Morten Meldal – en original problemknuser

    06.06.2023

  • Det klikkede på Carlsberg Laboratoriet

    06.06.2023

  • Stor satsning på brintteknologi løb med den første udgave af ny energipris

    06.06.2023

  • Dansk Kemi hylder Nobelprismodtageren Morten Meldal med et helt blad om ham og klikkemi

    06.06.2023

  • Ny forskning afslører hvordan almindelige tarmbakterier kan modstå antibiotika

    05.06.2023

  • Vi skal have have mere plantekost – i dag åbner en støttepulje på 58 mio. kr.

    31.05.2023

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik