EFTER CORONAPANDEMIEN: HER ER 3 VEJE, DET KAN GÅ

Gennem historien har pandemier udover smerte og tab også hver gang skabt nye landvindinger. I takt med, at støvet fra hvirvelvinden covid-19 lægger sig rundt omkring i verden, vil vi se, hvilke spor den har sat i verden og hvordan den har påvirket vores opfattelse og adfærd. På DiaLabXpo 22.-23. september vil flere eksperter beskrive, hvad de ser for tendenser og muligheder i kølvandet på corona.

Det er på en barsk baggrund, men infektioner har det med at skabe øget innovation. Efter kolera blev der etableret kloakering. Efter kopper-epidemien kom vaccinerne og under pesten lærte vi at bruge karantæne til smitteforebyggelse. Nu står vi igen på en brændende platform, efter at coronapandemien har vendt op og ned på verden i månedsvis.

Jo bedre en føling, man har med tidsånden og forstår, hvad der er på spil, jo bedre kan man omstille sig til den nye virkelighed og navigere derefter og ramme plet med det, man gør. Corona var et wildcard, der grundlæggende trak tæppet væk under de planer, vi alle havde lagt.

Spørgsmålet er hvilken virkelighed, vi skal indstille os på. Det har fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra firmaet Futuria tre bud på. Hun kalder det scenarier drevet af megatrends. Det første scenarie handler om en verden, der er endnu mere performanceorienteret.


PERFORMANCE OG PILLEMAD

”Corona flyver på første klasse, og jeg skal opgradere mig selv på alle fronter for at kunne gøre mig gældende i en global, digital og meget konkurrencepræget verden. Ikke mindst inden for personlig sundhed og optimering af ens egen evne til at præstere vil vi se en intensivering. Det kan eksempelvis måske være præstationsfremmende mad i pilleform,” fortæller Anne-Marie Dahl, der påpeger at scenariet naturligvis er beskrevet lidt forsimplet og ekstremt for at tydeliggøre pointen.

Voldsomheden af infektionens hærgen over hele verden har også skabt en helt modsat trend, som kan blive dominerende.

”Nogen ser pandemien som en advarsel om, at det er blevet for meget med den globale konkurrence, stress og klimabelastning. De mener, det er på høje tid at skifte kurs og tage et opgør med egoisme og overforbrug og bekæmpe arbejdsløshed. I stedet for at gøre, hvad vi vil, er det tid at få værdier som nærvær og det lokale i fokus.”


NU ELLER ALDRIG

Men det kan også være et tredje og meget mere kortsigtet perspektiv, der kommer til at præge verden, hvor det handler om oplevelser, kreativitet og innovation.

“Ud fra den erfaring, at man alligevel ikke rigtig kan planlægge noget, der nødvendigvis kan føres ud i livet, kan man lige så godt bare være spontan. You only live once-agtigt”, forklarer Anne-Marie Dahl.

Allerede i 2004 bidrog Anne-Marie Dahl som fremtidsforsker til en forskningspolitisk handlingsplan med fokus på at forebygge og reducere fremtidens trusler inden for smittespredning. Dette Teknologiske fremsyn om hygiejne blev udgivet i en rapport fra Videnskabsministeriet.

Nu kan du snart møde Anne-Marie Dahl den 23.september i Docken på DiaLabXpo, hvor hun fortæller mere om, hvordan coronakrisen vil påvirke fremtiden, og om vi hurtigt vil komme tilbage til “normalen” eller vil coronakrisen sætte mere langvarige spor i tidsånden.

Fremtidsforskeren vurderer, at det især er, hvis det performanceorienterede scenarie, der bliver fremherskende, at brancher som laboratorie, diagnostik og sundhed vil få deres storhedstid.

DANMARK VISTE SIG AT VÆRE OVERLEGEN

Vi danskere kan godt være stolte af, hvordan vi som samfund og erhvervsliv og borgere har reageret på de udfordringer, corona gav og giver os. Det konstaterer Katrina Feilberg Schouenborg, markedschef for life science i Dansk Erhverv, der ved selvsyn har iagttaget, hvordan andre landes processer og løsninger generelt er meget mere analoge, besværlige og langsommelige.

”Danmark har digitaliseret i tigerspring på sundhedsområdet i 2020-2021. Hele digitaliseringen er accelereret, ligesom brugen af kunstig intelligens også er, og vi har nok kun set toppen af isbjerget. Vi er alle blevet klar over, hvor vigtigt et felt udredning og diagnostik er som en integreret del af vores sundhedsvæsen og noget, vi skal have endnu større fokus på fremadrettet. På markedet er der selvtest for corona tilgængeligt nu, og jeg tror, vi vil se mere selvtest og selvdiagnostik hjemme via apps eller i almen praksis med medico-udstyr, der før var analogt, men nu er digitaliseret og opkoblet,” siger Katrina Feilberg Schouenborg, Dansk Erhverv.

Hun vurderer, at Danmarks gode resultater ikke mindst skyldes et styrket samarbejde mellem den offentlige sektor og det private erhvervsliv under corona.

”Vi er bedre til at få det til at glide effektivt, og ånden har været præget af en pragmatisk tilgang, hvor alle har set på, hvordan de hver især kunne bidrage med f.eks. handsker, sprit og testkapacitet. Internationalt er det bemærkelsesværdigt, at man har kunnet udvikle et lægemiddel på under et år, noget der normalt tager 10 år. Denne acceleration kan man lære af. Skal det mon tage 10 år at udvikle nye vacciner og lægemidler fremadrettet?”

Mød Katrina Feilberg Schouenborg fra Dansk Erhverv 23.9. på DiaLabXpo i Docken i København, når temaet er Danmarks nye life science strategi og hvilken betydning denne vil få for Danmark, hvad angår velfærd, eksportmuligheder, økonomisk vækst, uddannelse i Danmark. Læs mere på http://www.dialabxpo.dk.