• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

NanoteknologiTop16. 10. 2023 | Helle Friemann Nielsen

Fremtidens medicin kan være kunstige livsformer

NanoteknologiTop16. 10. 2023 By Helle Friemann Nielsen

Forestil dig en livsform, der ikke ligner nogen af de organismer, der findes på livets stamtræ. Som har sit helt eget styresystem. Og som en læge vil sende ind i din krop. Det lyder som en science fiction-film, men ifølge nanokemikere kan – og bør – det ske i fremtiden. Det mener SDU-forsker i nyt review paper i det videnskabelige tidsskrift Cell Reports Physical Science.

Influenza virus: This 1997 image depicts a digitally-colorized transmission electron microscopic (TEM) image of Avian Influenza A H5N1 viruses (seen in gold), grown in Madin-Darby Canine Kidney (MDCK) epithelial cells (seen in green). Foto: The Public Health Image Library from the Centers for Disease Control and Prevention (CDC)) via Unsplash.

At skabe kunstigt liv er et tilbagevendende tema i både videnskaben og populærlitteraturen, hvor det straks danner billeder på nethinden af kravlende slimklatter med ondt i sinde eller uber-nuttede designerkæledyr.
Samtidig melder spørgsmålet sig: Hvilken rolle skal kunstigt liv spille i vores miljø her på Jorden, hvor alle livsformer er frembragt af naturen og har netop sin plads og sin funktion?
Lektor Chenguang Lou fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU, er sammen med professor Hanbin Mao fra Kent State University forældre til et særligt kunstigt hybridmolekyle, som kan føre til skabelsen af kunstige livsformer, og han er nu medforfatter af et nyt review i tidsskriftet Cell Reports Physical Science om status på forskningsfeltet bag deres kreation.
Feltet, som er ganske nyt, hedder ”hybrid peptide-DNA nanostructures”, og det har ikke meget mere end 10 år på bagen.

I naturen har de fleste organismer en naturlig fjende
Lous vision er at skabe virale vacciner (modificerede og svækkede virus-versioner) og kunstige livsformer, der kan bruges til at diagnosticere og behandle sygdomme med.
-I naturen har de fleste organismer en naturlig fjende. Men nogle har ikke. Fx har nogle sygdomsspredende virusser ikke en naturlig fjende. Det vil være oplagt at skabe en kunstig livsform, der kan blive en fjende for dem, siger han.
Sådanne kunstige livsformer kan altså fungere som vacciner mod virus-infektioner, og de kan bruges som nanorobotter eller nanomaskiner, der bliver ladet med medicin eller diagnosticerende elementer og sendt ind i kroppen på en patient.
-Måske har vi en kunstig viral vaccine om 10 år. En kunstig celle ligger længere ude i fremtiden, for den består af rigtigt mange elementer, man skal have styr på, før man kan begynde at bygge med dem. Men med den viden, vi har, er der principielt ikke noget til hinder for, at vi kan producere kunstige cellulære organismer i fremtiden, siger han.
Hvad er det for byggesten, som Lou og hans kolleger på dette felt vil bruge til at skabe virale vacciner og kunstigt liv?
DNA og peptider er nogle af de absolut vigtigste biomolekyler i naturen, og derfor er DNA-teknologi og peptid-teknologi i dag de to stærkeste molekylære værktøjer i den nanoteknologiske værktøjskasse.
Med DNA-teknologien har man præcis kontrol over programmeringen lige fra atom-niveau til makro-niveau, men da der kun er fire baser, A, C, G og T, kan DNA-teknologien kun levere begrænsede kemiske funktioner. Dem kan peptid-teknologien til gengæld levere i rigt mål, da der findes 20 aminosyrer at bygge med.
Naturen bruger både DNA og peptider til at bygge fx de forskellige proteinfabrikker, der findes i celler, så de kan videreudvikle sig og blive til organismer.
I de seneste år er det lykkedes Hanbin Mao og Chenguang Lou at koble designede trestrengede DNA-strukturer med trestrengede peptidstrukturer og dermed skabe et kunstigt hybridmolekyle, der har styrkerne fra begge lejre. Dette arbejde blev publiceret i Nature Communications i 2022 og kan tilgås her: Chirality transmission in macromolecular domains og i SDUs populærvidenskabelige artikel her: Nyt supermolekyle kan revolutionere videnskaben.
Også andre steder i verden arbejder forskere med at koble DNA og peptider, fordi den kobling netop udgør så stærkt et fundament for videreudvikling af mere avancerede biologiske enheder og livsformer.
-I min optik er den overordnede værdi af alle disse tiltag, at de kan bruges til at forbedre samfundets muligheder for at diagnosticere og behandle syge mennesker. Hvis vi kigger fremad, vil det ikke overraske mig, at vi en dag kan skabe hybride nanomaskiner, virale vacciner og måske endda kunstige livsformer ud af disse byggesten. Det vil hjælpe samfundet med at bekæmpe svært behandlelige sygdomme. Det vil være en revolution i sundhedsvæsenet, siger Chenguang Lou.

Den videnskabelige artikel
Baggrund for denne populærvidenskabelige pressemeddelelse er et review, altså en forsker-forfattet artikel, der opsummerer tilgængelig viden om at emne. Reviewets titel er “Peptide-DNA conjugates as building blocks for de novo design of hybrid nanostructures” og er publiceret i tidsskriftet Cell Reports Physical Science. Forfatterne er Mathias Bogetoft Danielsen, Hanbin Mao og Chenguang Lou. Review’et kan tilgås her.

Skrevet i: Nanoteknologi, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Når bobler og farveskift afslører reaktorens hemmeligheder

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop15. 12. 2025

Visuelle metoder giver ny indsigt i boblestørrelser, blandingstider og iltoverførsel i bioreaktorer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Emilie Overgaard Willer, Camilla Tue

Koks i jorden og olie i tanken

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop08. 12. 2025

Omdannelse af halm via langsom pyrolyse og hydro-deoxygenering. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Claus Dalsgaard Jensen1, Anker Degn Jensen1, Magnus Zingler Stummann2 og Jesper

DTU blandt Europas bedste universiteter – bl.a. indenfor kemi og miljøteknologi

AktueltBranchenyt01. 12. 2025

For tredje år i træk ligger DTU øverst på ranglisten EngiRank, der rangerer de bedste tekniske universiteter i Europa. EngiRank har udvidet antallet af universiteter, så der nu er 239 – heriblandt 15 universiteter fra Storbritannien. - Det er en stor anerkendelse, ikke blot af DTU som

Sodpartikler i København

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljøTop25. 11. 2025

Luftforurening i byens gader påvirkes af få køretøjer med høje emissioner. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Thomas Bjerring Kristensen og Nanna Freja Christiansen, Force

Rens søen og gød marken: Søsediment som bæredygtig fosforgødning

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik17. 11. 2025

Opgravning af næringsrigt bundsediment er en effektiv metode til at rense søer og sikre, at den værdifulde fosfor kan genanvendes som gødning. Håndtering af de store mængder våde sediment kræver dog effektive afvandingsmetoder. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden

Glas som batterimateriale

AktueltArtikler fra Dansk Kemi10. 11. 2025

Ikke-krystallinske glasmaterialer er typisk noget, vi forbinder med vinduer og skærme, men kan også forbedre ydeevnen af batterier. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Søren

Vælg bælg

AktueltArtikler fra Dansk KemiFødevarekemi03. 11. 2025

Bælgfrugter kan blive en vigtig komponent i en mere plantebaseret kost, men vi har stadig begrænset viden om deres indhold af metabolitter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Hanne

Enzymet glucoseoxidase – en status i 100-året for Detlev Müllers opdagelse

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi29. 10. 2025

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Jens Ulstrup1, Xinxin Xiao2, Adam Heller3 og Ture Damhus41 Institut for Kemi, Danmarks Tekniske Universitet2 Institut for Kemi og Biovidenskab,

Vil du stå i spidsen for et af Danmarks ældste fagblade – Dansk Kemi søger ny redaktør

Organisk kemi21. 10. 2025

Da vores redaktør, Hanne Christine Bertram, stopper, søger vi en redaktør til et af Danmarks ældste fagtidsskrifter, Dansk Kemi. Dansk Kemi bringer aktuel og dybdegående information om kemien og dens udvikling inden for industri, forskning og uddannelse. Bladet er desuden medlemsblad for Kemisk

Hvad laver lermineralet vermiculiti laboratoriet?

AktueltArtikler fra Dansk Kemi21. 10. 2025

I 2023 kom ler for alvor i medierne, da der skete et voldsomt jordskred i Ølst Bakker ved Randers. Siden 1950'erne er der i området gravet ler til Leca-kugler, som blandt andet bruges til dræn og (sammen med beton) til isolering. Faktisk bliver mange lermineraler brugt til forskellige kommercielle

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Gemmer dit løfteudstyr på skjulte farer?

  • MD Scientific

    Gonotec® Osmomat® Freezing Point Osmometer Model 3000

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Fra vindtunneller til rumfart: Vakuum til rumfarts undersøgelser

  • DENIOS ApS

    Hvis sneen falder i morgen – er du så klar?

  • Holm & Halby

    Holm & Halby styrker køleteknisk specialisering med overtagelsen af Pharmacold

  • Dansk Laborant-Forening/HK

    Laboranterne er unikke i deres faglighed

  • DENIOS ApS

    Har du den rigtige pumpe?

  • Kem-En-Tec Nordic

    Vi støtter fremtidens forskere!

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Centraliseret vakuumsystem reducerer omkostninger for vakuumpakning

  • DENIOS ApS

    Den ultimative tjekliste: Få mest ud af dit opsamlingskar

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Når bobler og farveskift afslører reaktorens hemmeligheder

    15.12.2025

  • Koks i jorden og olie i tanken

    08.12.2025

  • DTU blandt Europas bedste universiteter – bl.a. indenfor kemi og miljøteknologi

    01.12.2025

  • Sodpartikler i København

    25.11.2025

  • Rens søen og gød marken: Søsediment som bæredygtig fosforgødning

    17.11.2025

  • Glas som batterimateriale

    10.11.2025

  • Vælg bælg

    03.11.2025

  • Enzymet glucoseoxidase – en status i 100-året for Detlev Müllers opdagelse

    29.10.2025

  • Vil du stå i spidsen for et af Danmarks ældste fagblade – Dansk Kemi søger ny redaktør

    21.10.2025

  • Hvad laver lermineralet vermiculiti laboratoriet?

    21.10.2025

  • Er kokain protoneret, når det binder til dopamintransporteren?

    17.10.2025

  • Både Techmedia og mange fagfolk vil savne Marianne Dieckmann

    15.10.2025

  • Chr. Hansen A/S, osteløbe og teknologispring

    06.10.2025

  • Fra forskning i nanosikkerhed til mere sikker håndtering af nanomaterialer i arbejdsmiljøet

    29.09.2025

  • Sulfitter. Sulfo. Sulfonater og sulfater. Sulfa. Sulfy. Sulfider. Sulfan

    22.09.2025

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik