• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

NanoteknologiTop16. 10. 2023 | Helle Friemann Nielsen

Fremtidens medicin kan være kunstige livsformer

NanoteknologiTop16. 10. 2023 By Helle Friemann Nielsen

Forestil dig en livsform, der ikke ligner nogen af de organismer, der findes på livets stamtræ. Som har sit helt eget styresystem. Og som en læge vil sende ind i din krop. Det lyder som en science fiction-film, men ifølge nanokemikere kan – og bør – det ske i fremtiden. Det mener SDU-forsker i nyt review paper i det videnskabelige tidsskrift Cell Reports Physical Science.

Influenza virus: This 1997 image depicts a digitally-colorized transmission electron microscopic (TEM) image of Avian Influenza A H5N1 viruses (seen in gold), grown in Madin-Darby Canine Kidney (MDCK) epithelial cells (seen in green). Foto: The Public Health Image Library from the Centers for Disease Control and Prevention (CDC)) via Unsplash.

At skabe kunstigt liv er et tilbagevendende tema i både videnskaben og populærlitteraturen, hvor det straks danner billeder på nethinden af kravlende slimklatter med ondt i sinde eller uber-nuttede designerkæledyr.
Samtidig melder spørgsmålet sig: Hvilken rolle skal kunstigt liv spille i vores miljø her på Jorden, hvor alle livsformer er frembragt af naturen og har netop sin plads og sin funktion?
Lektor Chenguang Lou fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU, er sammen med professor Hanbin Mao fra Kent State University forældre til et særligt kunstigt hybridmolekyle, som kan føre til skabelsen af kunstige livsformer, og han er nu medforfatter af et nyt review i tidsskriftet Cell Reports Physical Science om status på forskningsfeltet bag deres kreation.
Feltet, som er ganske nyt, hedder ”hybrid peptide-DNA nanostructures”, og det har ikke meget mere end 10 år på bagen.

I naturen har de fleste organismer en naturlig fjende
Lous vision er at skabe virale vacciner (modificerede og svækkede virus-versioner) og kunstige livsformer, der kan bruges til at diagnosticere og behandle sygdomme med.
-I naturen har de fleste organismer en naturlig fjende. Men nogle har ikke. Fx har nogle sygdomsspredende virusser ikke en naturlig fjende. Det vil være oplagt at skabe en kunstig livsform, der kan blive en fjende for dem, siger han.
Sådanne kunstige livsformer kan altså fungere som vacciner mod virus-infektioner, og de kan bruges som nanorobotter eller nanomaskiner, der bliver ladet med medicin eller diagnosticerende elementer og sendt ind i kroppen på en patient.
-Måske har vi en kunstig viral vaccine om 10 år. En kunstig celle ligger længere ude i fremtiden, for den består af rigtigt mange elementer, man skal have styr på, før man kan begynde at bygge med dem. Men med den viden, vi har, er der principielt ikke noget til hinder for, at vi kan producere kunstige cellulære organismer i fremtiden, siger han.
Hvad er det for byggesten, som Lou og hans kolleger på dette felt vil bruge til at skabe virale vacciner og kunstigt liv?
DNA og peptider er nogle af de absolut vigtigste biomolekyler i naturen, og derfor er DNA-teknologi og peptid-teknologi i dag de to stærkeste molekylære værktøjer i den nanoteknologiske værktøjskasse.
Med DNA-teknologien har man præcis kontrol over programmeringen lige fra atom-niveau til makro-niveau, men da der kun er fire baser, A, C, G og T, kan DNA-teknologien kun levere begrænsede kemiske funktioner. Dem kan peptid-teknologien til gengæld levere i rigt mål, da der findes 20 aminosyrer at bygge med.
Naturen bruger både DNA og peptider til at bygge fx de forskellige proteinfabrikker, der findes i celler, så de kan videreudvikle sig og blive til organismer.
I de seneste år er det lykkedes Hanbin Mao og Chenguang Lou at koble designede trestrengede DNA-strukturer med trestrengede peptidstrukturer og dermed skabe et kunstigt hybridmolekyle, der har styrkerne fra begge lejre. Dette arbejde blev publiceret i Nature Communications i 2022 og kan tilgås her: Chirality transmission in macromolecular domains og i SDUs populærvidenskabelige artikel her: Nyt supermolekyle kan revolutionere videnskaben.
Også andre steder i verden arbejder forskere med at koble DNA og peptider, fordi den kobling netop udgør så stærkt et fundament for videreudvikling af mere avancerede biologiske enheder og livsformer.
-I min optik er den overordnede værdi af alle disse tiltag, at de kan bruges til at forbedre samfundets muligheder for at diagnosticere og behandle syge mennesker. Hvis vi kigger fremad, vil det ikke overraske mig, at vi en dag kan skabe hybride nanomaskiner, virale vacciner og måske endda kunstige livsformer ud af disse byggesten. Det vil hjælpe samfundet med at bekæmpe svært behandlelige sygdomme. Det vil være en revolution i sundhedsvæsenet, siger Chenguang Lou.

Den videnskabelige artikel
Baggrund for denne populærvidenskabelige pressemeddelelse er et review, altså en forsker-forfattet artikel, der opsummerer tilgængelig viden om at emne. Reviewets titel er “Peptide-DNA conjugates as building blocks for de novo design of hybrid nanostructures” og er publiceret i tidsskriftet Cell Reports Physical Science. Forfatterne er Mathias Bogetoft Danielsen, Hanbin Mao og Chenguang Lou. Review’et kan tilgås her.

Skrevet i: Nanoteknologi, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

Analytisk kemiArtikler fra Dansk KemiTop25. 02. 2026

Hvordan moderne kemiske analysemetoder hjælper os til at forstå dynamikken af mikroforureninger i spildevandet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Kristoffer Kilpinen1, Selina

ISO 13391 og ISO 25078

Artikler fra Dansk KemiGrøn omstilling18. 02. 2026

– beregning af skovens klimaeffekter En ny international ISO-standard for beregning af skovens klimaeffekter giver emnet fornyet aktualitet. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi18. 02. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

CleanCloud er et EU-finansieret forskningsprojekt, hvor der blandt andet er udført to målekampagner på Villum Research Station (VRS) på Station Nord i Nordgrønland, med det formål at undersøge, hvordan partikler og skyer interagerer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses

Supporting chemical thermodynamics:

Artikler fra Dansk KemiKemiteknik18. 02. 2026

The role of infrared spectroscopy The use of molecular vibrations to probe structure in hydrogen bonding liquids. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) By Evangelos Drougkas, Georgios

To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemi18. 02. 2026

Naturvidenskab kom ind i latinskolen – den lærde skole – i midten af 1800-tallet. Hvad var det for lærere, der underviste i naturvidenskab i den lærde skole og realskolen? Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

Artikler fra Dansk KemiBioteknologi18. 02. 2026

Vores fødevareproduktion er alt for klimabelastende, og én af løsningerne findes i mælkeprotein produceret af svampe med en teknologi, der kaldes præcisionsfermentering. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs

Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

- effektvurdering på Danmarks længst iltede søer: Hald Sø og Furesø. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Sofie Kamlarczyk1, Henrik Skovgaard2, Julia Groth1, Theis Kragh1 og Kasper

Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

Artikler fra Dansk KemiMedicinalkemi18. 02. 2026

Fluorid styrker tænders emalje ved at erstatte hydroxid i hydroxyapatit og sænke opløseligheden. Strontium styrker også tænders emalje, selv om strontium-analogen til Ca5(OH)(PO4)3 er mere opløselig. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer

Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø18. 02. 2026

– et problem i hele Kongeriget Danmark Seneste års monitering viser, at miljøet og mennesker i Danmark, Færøerne og Grønland kan være kritisk belastet af per- og polyfluorerede alkylstoffer (de såkaldte PFAS). I Danmark har brugen af PFAS – i særligt industrien, landbruget og brandøvelser – været

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Find det perfekte opsamlingskar på et øjeblik

  • MD Scientific

    PuriFlash oprensningssystem

  • Holm & Halby

    WorkShop: Fryserrobotter

  • DENIOS ApS

    Lithiumbatterier: Sådan sikrer du din virksomhed

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Energiomkostninger reduceret med 50% via et centraliseret vakuumsystem

  • Kem-En-Tec Nordic

    Nyt produkt – Streptavidin

  • DENIOS ApS

    Sådan fejrer vi valentinsdag hos DENIOS

  • Holm & Halby

    Holm & Halby klar med seminarprogram for foråret 2026

  • Holm & Halby

    TÜV-certificering styrker dokumenteret kvalitet hos Holm & Halby

  • Holm & Halby

    Workshop sætter fokus på Green Chemistry i sporstofanalysen

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    25.02.2026

  • ISO 13391 og ISO 25078

    18.02.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    18.02.2026

  • CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

    18.02.2026

  • Supporting chemical thermodynamics:

    18.02.2026

  • To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

    18.02.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    18.02.2026

  • Konsekvenserne af kunstig iltning af søer

    18.02.2026

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    18.02.2026

  • Per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS)

    18.02.2026

  • Grønlandske miner og metaller  

    10.02.2026

  • 2026-udgaven af Torkil Holm Prisen måtte deles af to markante forskningsprofiler

    03.02.2026

  • Italienskfødt, dansk-bosat forsker modtager årslegat for at sætte molekyler på menuen

    27.01.2026

  • To år med enhedspatentet og Enhedspatentdomstolen

    26.01.2026

  • Materialer til konstruktion af små modulære atomreaktorer med smeltet fluorid-salt

    20.01.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik