• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

NanoteknologiTop16. 10. 2023 | Helle Friemann Nielsen

Fremtidens medicin kan være kunstige livsformer

NanoteknologiTop16. 10. 2023 By Helle Friemann Nielsen

Forestil dig en livsform, der ikke ligner nogen af de organismer, der findes på livets stamtræ. Som har sit helt eget styresystem. Og som en læge vil sende ind i din krop. Det lyder som en science fiction-film, men ifølge nanokemikere kan – og bør – det ske i fremtiden. Det mener SDU-forsker i nyt review paper i det videnskabelige tidsskrift Cell Reports Physical Science.

Influenza virus: This 1997 image depicts a digitally-colorized transmission electron microscopic (TEM) image of Avian Influenza A H5N1 viruses (seen in gold), grown in Madin-Darby Canine Kidney (MDCK) epithelial cells (seen in green). Foto: The Public Health Image Library from the Centers for Disease Control and Prevention (CDC)) via Unsplash.

At skabe kunstigt liv er et tilbagevendende tema i både videnskaben og populærlitteraturen, hvor det straks danner billeder på nethinden af kravlende slimklatter med ondt i sinde eller uber-nuttede designerkæledyr.
Samtidig melder spørgsmålet sig: Hvilken rolle skal kunstigt liv spille i vores miljø her på Jorden, hvor alle livsformer er frembragt af naturen og har netop sin plads og sin funktion?
Lektor Chenguang Lou fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU, er sammen med professor Hanbin Mao fra Kent State University forældre til et særligt kunstigt hybridmolekyle, som kan føre til skabelsen af kunstige livsformer, og han er nu medforfatter af et nyt review i tidsskriftet Cell Reports Physical Science om status på forskningsfeltet bag deres kreation.
Feltet, som er ganske nyt, hedder ”hybrid peptide-DNA nanostructures”, og det har ikke meget mere end 10 år på bagen.

I naturen har de fleste organismer en naturlig fjende
Lous vision er at skabe virale vacciner (modificerede og svækkede virus-versioner) og kunstige livsformer, der kan bruges til at diagnosticere og behandle sygdomme med.
-I naturen har de fleste organismer en naturlig fjende. Men nogle har ikke. Fx har nogle sygdomsspredende virusser ikke en naturlig fjende. Det vil være oplagt at skabe en kunstig livsform, der kan blive en fjende for dem, siger han.
Sådanne kunstige livsformer kan altså fungere som vacciner mod virus-infektioner, og de kan bruges som nanorobotter eller nanomaskiner, der bliver ladet med medicin eller diagnosticerende elementer og sendt ind i kroppen på en patient.
-Måske har vi en kunstig viral vaccine om 10 år. En kunstig celle ligger længere ude i fremtiden, for den består af rigtigt mange elementer, man skal have styr på, før man kan begynde at bygge med dem. Men med den viden, vi har, er der principielt ikke noget til hinder for, at vi kan producere kunstige cellulære organismer i fremtiden, siger han.
Hvad er det for byggesten, som Lou og hans kolleger på dette felt vil bruge til at skabe virale vacciner og kunstigt liv?
DNA og peptider er nogle af de absolut vigtigste biomolekyler i naturen, og derfor er DNA-teknologi og peptid-teknologi i dag de to stærkeste molekylære værktøjer i den nanoteknologiske værktøjskasse.
Med DNA-teknologien har man præcis kontrol over programmeringen lige fra atom-niveau til makro-niveau, men da der kun er fire baser, A, C, G og T, kan DNA-teknologien kun levere begrænsede kemiske funktioner. Dem kan peptid-teknologien til gengæld levere i rigt mål, da der findes 20 aminosyrer at bygge med.
Naturen bruger både DNA og peptider til at bygge fx de forskellige proteinfabrikker, der findes i celler, så de kan videreudvikle sig og blive til organismer.
I de seneste år er det lykkedes Hanbin Mao og Chenguang Lou at koble designede trestrengede DNA-strukturer med trestrengede peptidstrukturer og dermed skabe et kunstigt hybridmolekyle, der har styrkerne fra begge lejre. Dette arbejde blev publiceret i Nature Communications i 2022 og kan tilgås her: Chirality transmission in macromolecular domains og i SDUs populærvidenskabelige artikel her: Nyt supermolekyle kan revolutionere videnskaben.
Også andre steder i verden arbejder forskere med at koble DNA og peptider, fordi den kobling netop udgør så stærkt et fundament for videreudvikling af mere avancerede biologiske enheder og livsformer.
-I min optik er den overordnede værdi af alle disse tiltag, at de kan bruges til at forbedre samfundets muligheder for at diagnosticere og behandle syge mennesker. Hvis vi kigger fremad, vil det ikke overraske mig, at vi en dag kan skabe hybride nanomaskiner, virale vacciner og måske endda kunstige livsformer ud af disse byggesten. Det vil hjælpe samfundet med at bekæmpe svært behandlelige sygdomme. Det vil være en revolution i sundhedsvæsenet, siger Chenguang Lou.

Den videnskabelige artikel
Baggrund for denne populærvidenskabelige pressemeddelelse er et review, altså en forsker-forfattet artikel, der opsummerer tilgængelig viden om at emne. Reviewets titel er “Peptide-DNA conjugates as building blocks for de novo design of hybrid nanostructures” og er publiceret i tidsskriftet Cell Reports Physical Science. Forfatterne er Mathias Bogetoft Danielsen, Hanbin Mao og Chenguang Lou. Review’et kan tilgås her.

Skrevet i: Nanoteknologi, Top

Seneste nyt fra redaktionen

Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

Artikler fra Dansk KemiHistorisk kemiTop29. 04. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) I forbindelse med EU-forordninger om fodertilsætningsstoffer (jf. Appendiks) fik Nomenklaturudvalget en forespørgsel fra en oversætter i EU om

Kemiens etik:

Artikler fra Dansk Kemi22. 04. 2026

Et overset felt med voksende betydning Kemisk forskning og teknologi påvirker i stigende grad sundhed, miljø og samfund. Derfor er der behov for større opmærksomhed på kemiens etiske dimensioner i både forskning, undervisning og faglige organisationer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr.

Plastik i luften – havets usynlige bidrag

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

Springende bobler på havets overflade kan transportere mikroskopiske plastikpartikler fra vand til luft. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Eva R. Kjærgaard, Institut for Kemi,

Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

Artikler fra Dansk Kemi22. 04. 2026

Kombinationen af polycykliske aromatiske kulbrinter og den organiske svovlforbindelse tetrathiafulvalen giver nye multi-redox systemer. De har potentiel anvendelse inden for materialekemien som elektrisk ledende materialer, elektrokrome materialer eller som komponenter i batterier. Artiklen har

Physical Unclonable Functions

Artikler fra Dansk KemiNanoteknologi22. 04. 2026

Fremtidens sikkerhedsløsninger baserer sig på tilfældige mønstre. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Thomas Just Sørensen, Nano-Science Center og Kemisk Institut, Københavns

Ozon i den arktiske troposfære

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

Ozon (O3) i atmosfæren er en vigtig klimagas – desuden er den giftig for dyr og mennesker samt skadelig for planter. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Henrik Skov, Claus

Stratosfærisk ozon

Artikler fra Dansk KemiKlima og miljø22. 04. 2026

En status. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ole John Nielsen, Kemisk Institut, Københavns Universitet Stratosfærisk ozon har været vigtig for livets udvikling og beståen på

Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi21. 04. 2026

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg (KFNU) i dets nuværende inkarnation daterer sig fra 1940. Udvalgets første større bedrift var i 1952 at nedkomme med

To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi13. 04. 2026

Naturvidenskab kom ind i latinskolen – den lærde skole – i midten af 1800-tallet. Hvad var det for lærere, der underviste i naturvidenskab i den lærde skole og realskolen? Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger

CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø06. 04. 2026

CleanCloud er et EU-finansieret forskningsprojekt, hvor der blandt andet er udført to målekampagner på Villum Research Station (VRS) på Station Nord i Nordgrønland, med det formål at undersøge, hvordan partikler og skyer interagerer. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer COMBI WVD-vakuum booster pumpe enhed

  • Kem-En-Tec Nordic

    Opnå rent DNA/RNA på få minutter og på bæredygtig vis!

  • DENIOS ApS

    Hvordan bortskaffer du lithiumbatterier?

  • MD Scientific

    EcoSEC Elite® GPC System

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Gør drikkevandsanalyse enkel, hurtig og pålidelig – nu med 20% i rabat

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Design af vakuumprocesser for øget effektivitet – fire vigtige overvejelser

  • DENIOS ApS

    Vil du have et opslagsværk til arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse?

  • DENIOS ApS

    Må du opbevare to forskellige stoffer på det samme opsamlingskar?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer CenterLine CNR-serien

  • Kem-En-Tec Nordic

    Sikker gelfarvning på kun 15 minutter?

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Aminosyrer til folk og fæ – hvad er egentlig ”L-cystin”?

    29.04.2026

  • Kemiens etik:

    22.04.2026

  • Plastik i luften – havets usynlige bidrag

    22.04.2026

  • Polycykliske aromatiske kulbrinter – multi-redox systemer

    22.04.2026

  • Physical Unclonable Functions

    22.04.2026

  • Ozon i den arktiske troposfære

    22.04.2026

  • Stratosfærisk ozon

    22.04.2026

  • Ti, Mo, Cs, Pr, Nd – hvad har disse fem til fælles?

    21.04.2026

  • To naturfagslærere fra slutningen af 1800-tallet

    13.04.2026

  • CleanCloud målekampagne i Nordøstgrønland

    06.04.2026

  • Svensk opfinder af pengeseddelautomaten har doneret over 538 mio. SEK til demensforskning

    25.03.2026

  • Svampe giver køerne kamp til stregen, når det kommer til produktion af mælkeprotein

    11.03.2026

  • Strontium understøtter tandemaljens robusthed – men hvordan?

    04.03.2026

  • Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

    25.02.2026

  • ISO 13391 og ISO 25078

    18.02.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik